Anden dagen

[Deleted]

ANDEN DAGEN

Roma lå på hospitalsfløjen, og ventede på at der skulle ske bare et eller andet. Hun var stadigvæk i gårdsdagen tøj: Blå, stropløs silkebluse uden knapper, sorte læderbukser. Den sorte, blomstermønstrede bluse lå på natbordet, mens hendes sorte hæle stod ved foden af sengen.

Grunden til at hun lå heroppe på sygefløjen var, at hun havde været akut dehydreret. Hun huskede svagt noget med at snakke med Nicolas Sinistra, og noget med at blive hjulpet op til Hannah, så hun kunne stille en diagnose.

Da hun drejede hovedet opdagede hun, at der lå et brev og en buket roser. Hvem er dog det der har sendt det? Tænkte hun, men kunne ikke komme i tanke om nogen, andre end eksmanden, men han ville ikke sende roser. Så var der sønnen tilbage, men han ville nok have sendt en anden type blomster.

Med ivrige fingrer, men stadigvæk en smule svimmel, hev hun sig op i siddende stilling og rakte ud efter brevet. I brevet stod der følgende:

"Til Roma. Jeg håber inderligt at du kom godt hjem. Beklager at jeg efterlod dig ved baren. Jeg må desværre erkende at jeg blev revet med ad mine følelser, og jeg vil nu ønske at jeg var blevet. Undskyld. Underskrevet: Din artige elev."

Hun huskede godt den aften, for hun havde drukket ret tæt efter Cyprine var gået. Det og så havde hun fundet sig i armene på en ukendt mand, da hun vågnede. Hun havde naturligvis sneget sig ud, inden han vågnede.

Brevet fik hende dog, ikke desto mindre, til at smile. Mere end hun måske burde. Hun lukkede øjnene, med armen over dem, men smilede stadigvæk.

Cyprine Adalene Steele
DAGEN EFTER HUN KOM PÅ SYGEFLØJEN
FORMIDDAG
sygefløjen, TREDJE sal
påklædning

✦

[Cyprine Adalene Steele]

Cyprine havde haft sendt Roma nogen roser og en undskyldning, selvom det slet ikke var noget hun normalt gjorde. Hun vidste ikke hvorfor hun havde gjort det – men måske havde hun bare haft ondt af Roma, for der var noget meget følsomt og sårbart over hende, selvom det var gemt bag flere lag af hård skal.

Da hun ikke havde hørt tilbage fra hende, begyndte hun at bekymre sig – og blive en anelse frustreret. Hun havde ikke tænkt sig at opsøge hende, før hun havde hørt et sært rygte gå rundt, om at Roma var syg? Og at hun befandt sig på sygefløjen?

Hun var stormet afsted – med en mindre forsinkelse på grund af de dumme trapper – og var nået hen til sygefløjen. Hendes hæle gav en genlyd hen ad gulvet. Klik, klik, klik. Det var hastige skridt, som hun søgte efter Roma i de forskellige senge, indtil hun fik øje på roserne og derefter Roma.

”Roma…” hun skulle til at kaste sig ud i en masse følsomme ord og bekymringer, før hun så rømmede sig, ”Professor Lorde, jeg kan se at De har modtaget min undskyldning,” hun stod rankt og stolt og kiggede på professoren. Hun ville ikke tabe ansigt, hvis hun havde tænkt sig at afvise hende nu. Hun kom dog i tanke om at hun havde underskrevet med 'din artige elev', så noget af hendes stolthed var allerede tabt.

[Deleted]

ANDEN DAGEN

Roma smilede stadigvæk, da hun hørte lyden af fodtrin. Først troede hun, at det bare var Madame Longbottom, som kom tilbage, men da hun hørte en klikken fra hæle, blev hun nysgerrig. Hun flyttede underarmen fra over øjnene, og satte sig lidt op i sengen igen.

Hurtigt beordrede hun smilet væk fra ansigtet, for hun ville ikke sidde og smile som et fjols, når nogen kom ind på sygefløjen.

Hun havde dog svært ved at tvinge smilet væk, men det lykkedes da halvt, da hun så at det var Cyprine der, med hastige skridt, kom ind. Hun så meget søgende ud, som hun kiggede på hver eneste seng, inden hun fik øje på Roma.

Roma vidste dog ikke helt hvad hun skulle sige, men åndede lettet op, da Cyprine begyndte at tale. Hun smilede lidt af den andens brug af hendes fornavn, men rynkede panden, da hun brugte den formelle titel. Hun troede ærlig talt, at de var ovre den del, men åbenbart ikke.

"Det har jeg." lød det med en formellitet, som hun havde svært ved at undertrykke. Alligevel fik hun det rettet lidt i det næste hun sagde:

"Jeg sætter pris på den, selvom du ikke havde behøvet det. Det var trods alt mig der opførte mig dumt."

Roma trak øjnene til sig, selvom hun havde svært ved ikke at kigge på Cyprine. Sådan havde hun det generelt, det var svært at tage øjnene fra den betagende skønhed der var... vent, hvad for noget?

påklædning

✦

[Cyprine Adalene Steele]

Hun kiggede nysgerrig på Roma, som nu ikke længere kiggede på hende. Det var sand tortur at de ikke bare begge kunne blotte deres følelser - men det virkede som om at de begge var stædige, meget stædige... og stolte.

“Fortæl mig - hvordan opførte du dig dumt?” Ja, hun var tilbage til at kalde hende du igen, det var ikke noget hun tænkte over, før hun havde gjort det. Det var simpelthen for svært for hende at give hende en komplet kold skulder, for hun ville ikke miste dette fremskridt. Hun havde lært Roma lidt bedre at kende, og hun ville gerne fortsætte med at lære hende at kende og ikke bare skubbe hende ud, ligesom alle andre, så snart det hele blev lidt for alvorligt.

Hun ville egentlig også hellere spørge hvad hun havde gjort, siden hun var landet her. Hun var død bekymret for Roma - rygterne sagde hun var syg, og det var ikke et rygte hun brød sig særligt om.

[Deleted]

ANDEN DAGEN

Roma kneb om sin næseryg, stadigvæk med lidt hovedpine, men mest for at processere den information hun lige havde fået ind. For ikke at tale om hvordan hun skulle svare på det spørgsmål.

Især fordi hun havde en kraftig stædighed og et behov for ikke at indrømme for meget, både på grund af sin stolthed, men også på grund af sin angst for at springe ud i noget med Cyprine. Noget som hun altid havde fået fortalt var forkert, særlig af sin mor.

Hun tog derfor en dyb indånding og begyndte, uden nogen anelse om, hvor det ville ende.

"Ja. Øh." lød det nervøst fra Roma, som nu kløede sig i nakken, og gjorde alt for at undgå at se Cyprine i øjnene. Roma sagde aldrig øh. Hun var altid 100% sikker på, hvad hun sagde, så det var meget ukarakteristisk.

"Jeg er ikke så god til det her." forklarede hun, og prøvede så igen, men der kom ikke rigtig nogen lyd ud. Hun tog en dyb indånding, og prøvede for trejde gang.

"Fordijegvarenkujon." sagde hun hurtigt efter hinanden, så det var svært at skille det ene ord fra det andet.

påklædning

✦

[Cyprine Adalene Steele]

Cyprine afventede tålmodigt - ikke sandt, hun var en smule utålmodig - et svar fra Roma, som prøvede at komme frem til, hvorfor eller hvordan hun havde opført sig dumt.
Hun kæmpede, det var åbenlyst at høre, og Cyprine prøvede så vidt muligt på ikke at se streng ud. Hendes ansigt blev mildere og mildere, jo mere Roma kæmpede.

Da svaret endelig kom, åndede hun lettet ud og lod skuldrene fald en smule.
“Du var ikke en kujon. Jeg pressede for meget på... Ver Merlin, jeg ved ikke engang om du er til kvinder.” Hun lo af sig selv og slog blikket nervøst væk fra Roma. “Jeg har været højst uprofessionel, men jeg håber at vores venskab stadigvæk kan reddes...” hun regnede ikke med at Roma ønskede mere end dette, men hun håbede at hun i det mindste kunne have et venskab.

[Deleted]

ANDEN DAGEN

Roma så på Cyprine, som hun svarede, meget mere selvsikkert end Roma - eller sådan opfattede Roma det i hvert fald.

Hun bed sig usikkert i underlæben, som Cyprine fortalte, at hun havde presset for meget på. For det var måske egentlig rigtigt nok, men Roma havde også været en kujon.

En der var bange for at gå efter det hun ville have, og lige nu var det altså Cyprine, som hun, i hvert fald, godt gad lære bedre at kende. Hun havde levet som Professor Anonym, på Hogwarts, for længe. Og hun vidste, at hun ikke havde lyst til at være anonym overfor Cyprine, hun ville lære hende at kende og hun ville lade hende lære den rigtige Roma at kende.

"Det ved jeg jo ikke engang selv." svarede hun frustreret, men ikke særlig højt. Hun slog håbløst ud med den ene arm, og gjorde sig selv svimmel igen, hvorfor hun tog sig til hovedet.

påklædning

✦

[Cyprine Adalene Steele]

Hun kiggede igen på Roma, som pludselig ændrede tilstand. Hun så ud til at være svimmel, og helt automatisk fik det Cyprine til at søge noget tom plads på madrassen, hvorefter hun satte sig ned, så hun sad ved siden af Roma. Hun lagde sin håndryg mod Romas pande, “har du feber?” Spurgte hun bekymret, som hun prøvede at mærke efter. Hun kunne ikke mærke en feber, men hun havde på den anden side også altid været elendig til at mærke efter sådan noget.

“Hvordan endte du her? Der er et rygte, der går rundt om at du er syg...” hun kiggede bekymret på Roma. Hun havde valgt at hun ikke ville forhøre hende længere, men i stedet prøve at bekymre sig om sit nye bekendskab...

[Deleted]

ANDEN DAGEN

Roma holdt sig stadigvæk til hovedet, da hun mærkede et dip i madrassen i sin seng. Hun så op og fandt Cyprine siddende ved sin side. Det var det tætteste de havde været siden Det Glade Vildsvin., hvilket blot gjorde Roma yderligere ør i hovedet.

Og denne ørhed blev kun værre, da hun mærkede Cyprines hånd mod sin pande. Så derfor gjorde Roma det hun altid havde gjort. Hun trak sig yderligere væk, distancerede sig, fra den person, som var ved at komme tæt på.

"Jeg har det udemærket." Kom det, måske lidt for, hårdt fra Roma, som satte sig lidt bedre op i sengen.

"Bare en smule akut væskemangel." forklarede hun så lidt blidere, da hun opdagede, hvad hun lige havde gjort. Hun havde igen forsøgte at skubbe Cyprine væk, på trods af, at det var det sidste hun ville.

påklædning

✦

[Cyprine Adalene Steele]

Igen blev Cyprine afvist og hun valgte denne gang at bide sin frustration i sig, ved at bide sig selv i læben. Hun måtte være tålmodig – også selvom dette langt fra var hendes stærkeste side.
Så kom informationerne på bordet, om at hun havde haft akut væskemangel, ”akut væskemangel? Sig mig, prøver du at slå dig selv ihjel?” spurgte hun bekymret og rystede så på hovedet over Roma. Hvem glemte at drikke?
”Ved du hvad der kommer til at ske nu? Hvornår får du lov til at forlade dette…” hun kiggede rundt i sygefløjen, som bestemt ikke var Cyprines yndlingsrum – sygefløje mindede hende om sygdom og død – ”dette bedårende soveværelse?” der lød en sarkasme i hendes stemme.

[Deleted]

ANDEN DAGEN

Roma rystede på hovedet, og kneb om sin næseryg med pege- og tommelfinger, mens hun forsøgte at finde ud af, hvad hun skulle svare på det spørgsmål. Hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at slå sig selv ihjel, så meget var sikkert, men hvordan kunne hun egentlig forklare det? Så Cyprine kunne forstå det? Derfor valgte hun den enkle løsning.

"Nej, jeg forsøgte ikke at slå mig selv ihjel." Hun smilede hovedrystende til Cyprine, et lille smil "Jeg har bare haft så travlt, og åbenbart glemt at drikke."

Hun skævede til døren, som førte ind til Madame Longbottoms kontor, og så tilbage på sine hænder.

"Jeg skulle gerne blive lukket ud ved 12-tiden." forklarede hun roligt. Selvom hun endnu var svimmel, så kunne hun godt klare sig selv. Desuden havde hun væske nu, så hun skulle nok klare sig.

påklædning

✦

[Cyprine Adalene Steele]

Roma så ikke ud til at have det for godt og det var som om at det satte gang i et eller andet instinkt i Cyprine.
“Jeg kan godt holde øje med dig i dag, hvis du har brug for nogen til at følge dig rundt? Hvis det ville gøre dig mere tryg....” som hun fik det sagt, fortrød hun det, for hun var rimelig sikker på at få en afvisning.
“Du skal passe på dig selv - tag den mere med ro... du er den eneste her jeg rigtig snakker med,” der var andre hun kunne have samtaler med, men hun følte sig så åben over for Roma. “Jeg ville nødigt se dig drætte om...” fik hun tilføjet.

[Deleted]

ANDEN DAGEN

Roma rystede let på hovedet af Cyprines forslag. Det sidste hun ønskede var, at der også bredte sig et rygte om, at Roma havde en støttepædagog med. Det ville være for ydmygende.

"Jeg har fået fri hele dagen, så jeg tænker bare, at jeg skal hvile lidt på mit værelse, så det vil ikke være nødvendigt." sagde Roma i en så blid afvisning som muligt. Hun ville egentlig helst sige, at hun ikke havde brug for hjælp, til noget somhelst, men det ville ikke være særlig sødt overfor Cyprine, så hun holdt igen.

"Jeg skal prøve." Hun tog en dyb indånding, som for at tage mod til sig, og krydse sig stolthed "Men måske du ville være så venlig at hjælpe mig ned til mit kammer ved 12-tiden? Hvis du har tid altså. Du behøver ikke. Det var bare... det var dumt. Det er lige meget. Jeg er en voksen kvinde, jeg burde kunne selv."

Hun kunne mærke en forlegen rødmen brede sig i hendes nakke, men så længe den ikke spredte sig yderligere, så gik det nok. Men det gjorde den. Hun blev varm i ansigtet, og tog sig til hovedet. Ved Merlin, hvorfor kunne jeg ikke bare opføre mig normalt?

påklædning

✦

[Cyprine Adalene Steele]

Afvisningen hun fik var en afvisning Cyprine accepterede – hvis hun ikke havde behov for hjælp, så var det okay for hende. Men hun kom med en anden anmodning, hvilket var at hjælpe hende ned til hendes kammer, når hun blev udskrevet.

”Selvfølgelig,” hun så på Roma og et lille smil bredte sig over Cyprines læber, over at Roma havde foreslået dette. Det var ikke noget hun havde forventet, men hun var glad for at være blevet spurgt. Mest af alt havde hun lyst til at tage Romas hånd i hendes og give den et klem. Hun gjorde det ikke. Hun hadede at føle sig så sårbar over for denne kvinde – hvorfor? De havde kun mødt hinanden et par gange, men hun mærkede at følelserne bare blev ved med at blive fyldt på, og der ville ikke gå længe før kedlen ville flyde over med følelser, og det kunne ikke stoppes, selv med det stærkeste låg.

”Du er måske en voksen kvinde – men selv en voksen kvinde kan have brug for hjælp… Selvom jeg er sikker på at du godt kunne gå selv, men det er altid godt at sikre sig at der er nogen til at gribe dig, hvis du nu skulle falde,” hun håbede på at disse ord ikke skadede Romas stolthed. Hun prøvede at få det til at lyde som om at Roma sagtens var i stand til at gå selv – men at det var visere at tage imod hjælp.

[Deleted]

ANDEN DAGEN

Roma sad stadigvæk og rødmede, men prøvede at skjule det, ved at vende ryggen til den anden kvinde, for at række efter et glas vand, som stod på bordet på den modsatte side af sengen.

Hun var ved at kløjse i vandet, da Cyprine svarede 'selvfølgelig'. Hun vendte sig hurtigt mod den anden kvinde, og sagde:

"Virkelig?" Med store overraskede øjne. Før havde hun følt sig dum, men heldigvis følte hun sig kun halvt så dum som før. Men stadigvæk lige så hjælpeløs, på en eller anden måde.

Mere sagde Roma ikke, da Cyprine igen talte, hun nikkede bare, som et tavst tak. Hun var glad for, at den anden forsøgte at tage hensyn til hendes stolthed, som Roma havde meget svært ved at ignorere.

"Jamen, så ses vi der. Jeg har brug for at sove lidt." Hun klemte forsigtigt den anden kvindes hånd, selvom hun ikke var meget for fysisk kontakt.

//OOG: Du kan eventuelt springe lidt i tiden, hvis du vil

påklædning

✦