Aftenrunde

[Maggie Hayes]

Lysander Scamander

Lyset virkede næsten bedøvende, som det næsten syntes at pulsere for hendes blik for enden af tryllestaven og hun hævede hånden, skjulte et gab. Nogenlunde i hvert fald. Hun havde sovet elendigt de sidste par nætter. 

"Undskyld," mumlede hun forlegent og skævede over mod Lysander, som hun ellers omhyggeligt havde undgået at kigge på mere end højest nødvendigt for ikke at fremstå uhøflig. "Sjette år er bare ved at tage livet af mig, åbenbart." 

[Lysander Scamander]

Lysander havde hørt rygter om Maggie og Lorcan og han var rigeligt høflig til at være ganske sensitiv omkring hende, samtidig med at han ikke spurgte ind til det hele på nogen tænkelig måde. Dels fordi han ikke havde lyst til at hun skulle føle sig ukomfortabel og dels fordi han især ikke selv havde lyst til at blive det.

Han klarede halsen lidt, som de rundede et hjørne.

"Et held det snart er slut, så," konstaterede han, før hans bryn trak sig lidt sammen. "Det kan vel umuligt være værre end 5. år? U.G.L.'erne?"

[Maggie Hayes]

Maggie tænkte tilbage. "Nej, det har du selvfølgelig ret i," medgav hun. Men dengang havde det ikke været tilsat en offentlig ydmygelse. Hun hævede staven lidt for bedre at kunne se, men som oftest var der roligt.

"Er det hårdt?"

[Lysander Scamander]

Lysander havde ret meget at tænke på, men det kunne Maggie selvfølgelig ikke vide. Det var på den måde lidt uretfærdigt.

Han trak derfor blot en smule på skuldrene. "Presset for at klare sig godt er i hvert fald ret massivt. Men I er selvfølgelig også på vej mod jeres U.G.L.'er. I det mindste kan I selv vælge hvilke I vil fortsætte på..."

[Maggie Hayes]

Hun nikkede, selvom der ingen garanti var for, at han ville kunne se det i mørket. "Det kan vi, ja," svarede hun og trak på skuldrene. "Men det gør jo også blot professorernes forventninger til os højere."

Maggie vendte blikket mod ham. "Ved du, hvilke fag du godt kunne tænke dig?"

[Lysander Scamander]

Lysander nikkede svagt. Det element havde han ikke tænkt så meget på. Han trak lidt på skuldrene af spørgsmålet og brummede.

"Jeg fortsætter nok med de mere tunge, boglige fag. Professor Longbottom har haft en samtale med os om hvad vi gerne vil være, når vi forlader Hogwarts, men jeg har ingen anelse... Det må være så nemt at være sikker..."

[Maggie Hayes]

Maggie nikkede. Hun huskede kun alt for godt femte år, og var nu nået et helt år længere uden at være blevet mere sikker i sin sag. "De tunge, boglige fag har også altid været mine favoritter," indrømmede hun med et lille smil i hans retning.

"Ja, virkelig." Et lille suk fulgte. "Jeg tror dog, der er mange, der finder ud af det hen ad vejen. Det håber jeg i hvert fald."

[Lysander Scamander]

Lysander havde så mange andre ting at tænke på end fagene. Det faktum, at han var håbløst forelsket i Slytherins ene basker. At hans tvilling stadig ikke vidste, at han var til mænd. Hvordan han overhovedet skulle nå at tænke på bøger samtidig var ikke til at vide.

Han prøvede dog at sætte sig lidt i Maggies sted og klarede halsen, som han så over på hende. "Hvad skal du være?"

[Maggie Hayes]

Så kom spørgsmålet, som hun havde brugt næsten to år på at undvige. Hun trak på skuldrene. "Jeg har taget en del fag, så jeg har en masse muligheder," svarede hun med et lille smil.

"Det er svært... Alle de valg, jeg ikke anede eksisterede før for seks år siden."

[Lysander Scamander]

Lysander havde rent faktisk aldrig tænkt på det på den måde før. Han glippede lidt med øjnene, før han nikkede langsomt.

"Nej... Det må være helt vildt mærkeligt. Hvad tror du, at du ville have lavet som muggler?"

[Maggie Hayes]

Ikke engang det vidste hun. "Da jeg var yngre, ville jeg gerne have min egen boghandel," svarede hun med et lille smil ved tanken og trak så på skuldrene. "Men jeg ved ikke, om det ville blive det. Min mor er lærer, så måske jeg ville være endt der."

Hun så hen på ham igen. "Måske ender jeg stadig der, hvem ved?" Det ville måske ikke være så tosset igen.

[Lysander Scamander]

Lysander gik med et lille smil og havde det helt rart med at tale med Maggie, uden at det behøvede være mega akavet. Han brummede lidt af hendes idéer og nikkede.

"Du kan da sikkert godt få arbejde i boghandlen på Diagonalstræde, hvis du har lyst? De skal vel tit bruge ekspedienter?"

[Maggie Hayes]

"Det kunne være, ja," svarede hun uden egentlig reelt set at overveje det. Det klikkede bare ikke på den måde, hun havde håbet, det ville gøre, når hun en dag fandt sin hylde.

Hun trak fingrene igennem håret. "Heldigvis har vi stadig noget tid til at fokusere på alle mulige andre distraktioner, ikke?" konstaterede hun tørt, men muntert.

[Lysander Scamander]

Lysander glippede lidt med øjnene og følte sig pludselig lidt halvtør i munden. Han klarede halsen og nikkede.

"Det har vi vel," svarede ham tøvende, men også lidt blank. "Eller. Hvad mener du?"

[Maggie Hayes]

Maggie smilede. Selvironi. Det måtte være hendes vej igennem den offentlige ydmygelse. Hun så hen på Lysander igen, da de var drejet om et hjørne.

"Come on. Mig og Lorcan," hun vendte blikket fra ham igen med et knapt hørbart suk. "På et eller andet tidspunkt måtte én af os vel nævne det."