Re-connecting with Pats

[Deleted]

Re-connecting with Pats

Scott kom løbende mod besværgelseslokalet. Han var sendt på den på grund af de forbandede, bevægelige trapper, og fordi han var lidt en besværgelsesnørd, så var det virkelig det sidste han ønskede - at komme for sent altså.

Med lange skridt stormede han mod døren. Hans blå all-stars knirkede let, som han stoppede brat foran døren.

Han bar i dag en hvidt skjorte, sorte, ret plain bukser og en sweateragtig trøje - standardtøj for en skoleelev på Hogwarts. Det og så en grøn rygsæk på ryggen.

Da han kom ind af døren, skyndte han sig at finde en plads. Han skævede så til professoren, som kiggede på ham med et løftet bryn. Han var i hvert fald kommet for sent, så meget var klart.

Patsy Murray
10:03
Regnvejr
Besværgelseslokalet

Slytherin-/Gryffindorelever

PÅKLÆDNING

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Outfit

Patsy sad klar til undervisningen til besværgelse. Hun var iført sin vanlige skoleuniform, sort nederdel, hvid skjorte, og grå cardigan. Hun havde selvfølgelig et bar fine sorte sko på og håret var samlet med en sort sløjfe. 

Nu sad hun her i timen og kiggede rundt. Hvor var Scott? Han var vel ikke blevet syg?  Patsy kiggede rundt, der var ikke lige nogen slange i nærheden, som hun havde lyst til at spørge. Hun kiggede op på uret og over på døren. 

Det gik noget gik noget tid, før han til sidst kom stormendeind i lokalet. Patsy smilede til ham og faldt lidt til ro. "Scott? du er sent på den." Hun smilede til ham og gjorde plads til at han kunne sidde ved siden af hende.

[Deleted]

Re-connecting with Pats

Scott satte sig ned ved siden af Patsy, ved samme bord.

Det var besværgelser de havde i dag, så derfor ærgede det ham virkelig, at han var kommet for sent. Han kunne trods alt godt lide Professor Summers, og faget selvfølgelig!

Men han måtte nok også indrømme for sig selv, at han måske havde et lille crush på Professor Summers. Hun så trods alt godt ud, og sådan.

Han var åbenbart faldet lidt i staver, mens han så på Professor Summers, for han blev overrasket, da nogen talte til ham. Han hørte ikke meget mere end:

"-sent på den." Det var Patsy der talte, og han nikkede let. Han regnede ud, at hun kommenterede på, at han var kommet for sent.

"Bare en lille smule." hviskede han tilbage, nu med øjnene på sin søster.

PÅKLÆDNING

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

DEt virkede til at Scott var i trance eller noget. han sad hvert fald og var en helt anden verden, måske en verden hvor den eneste anden var Professor Summers.
Patsy bøjede armen og gav ham et blidt puf i siden for at få ham tilbage til virkeligheden. "Hei Romeo! Hvad sker der?"

Om han virkelig havde siddet og dagdrømmet om deres professor vidste hun ikke, men det havde set sådan ud. Hvilket var helt forkert i hendes verden, men det skulle han selvfølgelig selv om.

[Deleted]

Re-connecting with Pats

Scott havde åbenbart ikke helt så styr på sine hormoner, som han troede han havde, for det virkede til at Patsy opdagede at han faldt i staver. For ikke at tale over hvad, *host* hvem.

Derfor rødmede han kraftigt.

"Shhh! Ikke så højt. Hun hører dig måske."tyssede han på sin søster, og skævede til Professor Summers for at se, om hun havde lagt mærke til dem. Det havde hun, heldigvis, ikke.

PÅKLÆDNING

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Patsy grinede lavt, da hun så sin brors reaktion. Det blev pludselig svært at se hvor håret sluttede og ansigtet begyndte. Hun havde helt sikkert ramt plet i sin antagelse!

Hun rystede let på hovedet af ham. "Du er ikke rigtig klog! Hvad tror du ikke mor og far ville sige? og hvad med onkel Quinn? Det er hans kollega, har du tænkt på det?"

En ting var hvad Patsy sagde, noget andet var at hun faktisk misundede Scott lidt. Hun ville også gerne snart opleve kærligheden, men det syntes ikke at komme til hende.

[Deleted]

Re-connecting with Pats

Scott slog sin søster på skulderen, ikke hårdt selvfølgelig, da hun gav sig til at grine af ham. Han ville ikke afsløres!

"Man har vel lov til at drømme lidt? Men det er ligemeget. Det bliver alligevel ikke til noget alligevel." sukkede han, og tog øjnene fra Professor Summers, hvorefter han kiggede på Patsy.

"Hvordan går det så med dig?" sagde han i et forsøg på at skifte emne.

PÅKLÆDNING

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Ja, han skulle have lov til at dagdrømme alt det han ville. Hun kørte fingrene gennem håret og smilede til ham. Han var nu en dejlig bror. Så kiggede hun ned, da han spurgte til hende. "Jeg har det fint." Der var ikke så meget at fortælle, hun passede sin skole og undgik de trælse løvinder, så hun ikke fik flere skræmmer.

[Deleted]

Re-connecting with Pats

Scott smilede tilbage, da hun smilede til ham. Hun var nu en god søster, men hun var simpelthen så dårlig til at åbne op, synes han at have erfaret.

"Er du sikker?" hviskede han tilbage, ikke helt sikker på, om hun virkelig mente det.

Det var ikke altid til at se på Patsy om hun mente det hun sagde, men lige nu synes han at ane, at der var et eller andet hun ikke fortalte ham.

Derfor forsøgte han at grave lidt i det, nu hvor han havde chancen.

PÅKLÆDNING

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Hun nikkede men tøvede så. Hun kunne ikke lyve for sin familie. Det ville hun ikke. Der var altså ikke andet for end at krybe til korset. "Måske ikke helt fint" Hviskede hun, så ingen omkring hende kunne høre deres samtale.

Scott havde altid haft en evne til at få sandheden ud af hende og læse hende når hun skjulte noget. Men det gjorde intet. Det var bare bevis på at han var en god bror. "Jeg forsøger at klare mig så godt jeg kan." forklarede hun så bare.

[Deleted]

Re-connecting with Pats

Scott ventede lidt. Han vidste, at hun nok skulle komme ud med det før eller siden. Og han havde ret. Til sidst 'spyttede hun ud'.

Og han var lettet over, at hun i det mindste åbnede bare en smule op.

"Og hvad skal det betyde?" hviskede han venligt tilbage, meget påpasselig med, at ingen hørte, hvad han sagde - eller hvad Patsy sagde for den sags skyld.

PÅKLÆDNING

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Et øjeblik kiggede Patsy rundt for at tjekke inden lyttede så lænede hun sig ind til sin bror, så de kunne tale sagte sammen. “Hørte du det rygte der gik for nogen uger siden? Om to løvinder der havde vist klør?” Hun sukkede lidt og så ned. Det havde været en ubehagelig oplevelse for hende og hun var stadig ikke helt ovre det. Endnu lidt stilhed, mens Patsy pillede lidt ved sit hår og så snakkede hun videre. “Penrose blev virkelig sur på mig og modbydelig. Bare fordi der var et brev, der omhandlede hende. Hun klemte min arm og ville ikke give slip”

[Deleted]

Re-connecting with Pats

Scott nikkede, og så sig også rundt samtidig med Patsy, for at tjekke at ingen lyttede med. Så lyttede han til hvad Patsy sagde.

"Og du var en af dem?" Han lød ret overrasket, og kom endda også til at tale lidt højere end han burde. Han var sikker på, at Patsy ville tysse på ham.

Han havde godt hørt det rygte, men var ikke klar over, at Patsy havde været den ene af de to løvinder. Det var bare så mærkeligt, for Patsy kom aldrig i problemer på den måde.

"Hvad gjorde du så?" spurgte han hende, og knyttede sine hænder i vrede. Det var sjældent han blev sur, men hvis nogen gjorde hans søster ondt, så blev han altså gal.

PÅKLÆDNING

LAIKA OF ADOXOGRAPHY

[Patsy Murray]

Patsy nikkede langsomt. Det havde været lidt af en oplevelse for hende, fordi hun sjældent havde stået i den situation før og det var først bagefter, hun egentlig havde reageret på det. Det var måske meget godt, på den måde, var hun ikke blevet til grin foran nogen.

Hun nikkede til hans spørgsmål. "Ja, tro det eller ej."Hun kunne godt høre på hans stemme, at det overraskede ham, så meget at hun sågar havde måttet tysse på ham. Folke skulle ikke vide at hun havde det sådan.

Hun trak på skuldrene før hun fortsatte. "Lorcan kom og stoppede hende..." Patsy stoppede, det var tydeligt hun ikke var helt tilfreds med noget. "Men han.. Tog hendes side også. Så jeg.. ja.. hvad jeg prøver at sige er nok bare, at der har været lidt ensomt på det sidste."

[Deleted]

Re-connecting with Pats

Scott mumlede et 'sorry' over, at han havde talt lidt højt, da hun tyssede på ham. Han smilede også undskyldende til hende, for det var ikke hans mening at sige det så højt.

Det virkede trods alt som noget hun ikke havde lyst til at dele med alt og alle.

"Lorcan?" Han kendte ikke denne Lorcan særlig godt, andet end at han gik på en årgang under både Scott selv og Patsy.

"Man kan ikke altid være lige heldig." Endte Scott med at hviske, og klemte hendes hånd: "Men det er jeg da ked af."

PÅKLÆDNING

LAIKA OF ADOXOGRAPHY