Føle-føle B

[Freya Runcorn]

Hej hej

Jeg har det ok, sådan cirka. Faktisk har jeg det fint udenfor BC. Jobbet kører, bofællesskabet er nogenlunde harmonisk og Bo er sød.

Men på BC føler jeg mig for tiden helt vildt needy og trådeynkelig og jeg har en sikkert meget irrationel følelse af at ingen sådan rigtig gider tråde med mig.

Jeg kan mærke at det gør mig lidt en ærgerlig både medspiller og boksperson og jeg beklager meget for dårlig stemning. I skal bare vide at jeg grundlæggende synes I er rigtig dejlige og sygt gerne vil tråde med alle og plotte i vildskab, men lige nu har jeg svært ved rigtig at tro på at nogen gider tråde med mig, imens jeg har følelsen af at alle andre har mega nice spil.

Så ja. Jeg deaktiverede næsten alle mine tråde og jeg holder /måske/ en pause og finder ud af hvor al denne usikkerhed kommer fra og hvad jeg kan gøre for at fikse den og få mit kæmpe ego igen. Eller også løser det sig af sig selv på magisk vis og jeg vender stærkt tilbage.

Det var en rant. Sorry. I er stadig søde.

[Valerie McCormack]

Mus. <3

Jeg vil bare lige indskyde, at jeg på mange måder kan nikke genkendende til den følelse, du beskriver. Sådan har jeg selv ofte haft det i perioder og det plejer meget gerne, for mit vedkommende at hænge sammen med, at der rent faktisk kører meget i det virkelige liv og at det kører super godt, hvilket gør at at BC bare ikke altid bliver førsteprioriteten.

Jeg oplever i hvert fald ofte selv den form for tvivl, som du beskriver, i mine egne lav-aktivitetsperioder, hvor man hurtigt kommer til at føle sig lidt afkoblet og egentlig gerne vil, men samtidig har så meget andet, som også trækker. Og så får jeg i hvert fald ofte altid projicieret de følelser over på dem, der så spiller meget i den periode.

Min pointe er egentlig bare, at jeg ikke tror, at der er noget spor unormalt ved den følelse du sidder med (eller også er vi i hvert fald bare unormale sammen), men jeg vil i hvert fald sygt gerne lige alt det spil, som vi kan slippe afsted med og har mange B-abstinenser, så dét er i hvert fald ikke problemet. Men jeg tager gerne en skype-snak om det hele, hvis du vil. Ellers så gør du bare, hvad du har brug for og jeg synes virkelig, at det er så fint, at du melder ud. <3

Al kærligheden og undskyld for muligvis lidt usammenhængende ramble

[Briony N. Baines]

Synes også godt jeg kan se mig selv i det du føler, efter at have været i specialeland så længe har det været svært for mig at komme tilbage igen. Det er mest fordi at når folk har det sjovt, så går det ret hurtigt og så er det svært at følge med, hvis man ikke kan være her ofte. (Ikke at sige at det skal gå langsommere).

Når jeg ikke kan følge med mister jeg også lysten og synes at tingene er uoverskuelige og stressende. Så føler jeg mig lidt sat til side og begynder også at tænke over, om folk egentlig vil spille med mig. Og det ved min rationelle hjerne jo godt ikke af sandt, men nogle gange så vil ens følelser noget andet. Så ja, ville bare sige at jeg også bliver usikker, måske på andre måder end dig men kan stadig godt forstå at det kan være svært.

Så jeg tænker bare du skal gøre hvad du har brug for og så se hvor det fører hen. Og så tror jeg at folk er mere rummende end vi lige går og tror, man behøver ikke altid kun være i boxen når man har tandsmilet på og glimtet i øjet.

[Elias Oliver Wood]

Nawh, B. Stor respekt for at du lige kommer ud med det. Ligesom N og G, kan jeg også nikke genkendende til hvad du siger. Derfor tror jeg at det er meget naturligt at man har det sådan i perioder, og skulle du have behov for at snakke om det, er min skype selvfølgelig også super åben for dig (og alle andre <3).

Især her i karantænetiden har jeg mærket den samme følelse. For selvom jeg egentlig har haft al tid i verden, kan både stilstand og travlhed gøre én uinspireret. I mit tilfælde har jeg længdes efter BC i stor grad i dagstimerne, mens jeg i aftentimerne har lavet andre ting. Og det stemmer naturligvis ikke overens med hvornår folk er mest aktive. Derfor var der en periode hvor jeg følte at, hvis jeg bare missede én aften, gik jeg glip af utrolig meget spil. Jeg kunne altså lukke BC og vende tilbage til situationer jeg var uforberedt på.

Men nu hvor jeg også har deaktiveret nogle karakterer, er det gået bedre. Hvis man føler sig plotforladt eller uinspireret, tror jeg den bedste ide er at gribe fat i alle karakterer man har, og tage en samtale om dem med dém der er relevante for hvad man gerne vil spille. Det er i hvert fald hvad jeg bestræber mig på lige nu. For mit største problem, har jeg erfaret, er at jeg skal finde balancegangen for plots og frit spil. For jeg tror jeg har brug for et pejlemærke for at holde fast i dé karakterer jeg har.

Jeg vil mega gerne have mere spil med dig B. Utrolig gerne. Du kan altid skrive <3

[Hannah Abbott]

Sødeste B.

Jeg syntes det er så stærkt af dig at melde ud, og være komplet ærlig om hvordan du har det. Jeg ved om nogen hvordan det er, og jeg har været helt der ude hvor jeg overvejede at forlade siden. Både fordi jeg ikke kunne følge med, men også fordi jeg ofte har følt har der alligevel ikke var nogen der sådan rigtig gad spille med mig. - Jeg -ved- at det er ren indbildning, men det gør det ikke mindre smertefuldt og forvirrende.

Jeg har oplevet at det har hjulpet og komme af med nogen af de karakterer man måske alligevel bare sad og holdte på et fc eller en død drøm. Det slider en op at man går og tror at ingen gider en, og at græsset er grønnere på den anden side. Det er det ikke.

Det er desuden okay lige at tage en breather, uden at man behøver at være alle steder på én gang. Jeg har ofte følelsen af at jeg vil være med i alt hvad der foregår, og hvis jeg ikke er det, så er jeg ikke rigtig med. I sidste ende er det dig selv du skal tænke på, og at du er nået til en punkt hvor du virkelig kan mærke det er den rigtige vej.

Jeg holder så meget af dig, og selvom vi ikke har de største plots og de fleste tråde, så er jeg her altid. <3

[Kala Patil-Fawley]

Så. Jeg har helt vildt gerne ville skrive herinde, men jeg har ikke lige vidst, hvordan og hvorledes. Så nu prøver jeg bare at rante lidt og så håber jeg, det kan give mening.

Først og fremmest kan jeg sagtens stille mig bag dét, mange af jer også er inde på. Jeg har ofte perioder, hvor jeg føler mig nedprioriteret eller uønsket herinde, men med tiden har jeg bare indset, at det ofte har rod i, hvad der sker uden for skærmen. Er mit fokus meget på mit virkelige liv, kan det være svært også at følge med herinde. Følger man ikke med, glider kommunikationen uden om også og så bliver det bare en konstant selvforstærkende effekt.

I karantænetiden var der en del beklagelser og usikkerhed i boxen. Det var hårdt at være i, men samtidig var corona bare ikke rigtigt til at ignorere. Men på nogle punkter er den jammer-tendens på nogle punkter blevet ved og når det ender med at fylde lidt meget, så holder jeg mig ganske enkelt væk fra boxen. Jeg ville ønske, jeg var typen, der skrev og spurgte, om alt var ok, eller om jeg kan gøre noget, men det er jeg bare rigtig dårlig til. Jeg betragter ikke mig selv som en god trøster og lige nu føler jeg mig ekstremt magtesløs over, at jeg ikke på en eller anden måde kan være der for dig og fjerne din følelse af at være nedprioriteret eller uønsket, for sådan har jeg det virkelig ikke med dig. <3

Tværtimod har jeg følt, at du ikke har ønsket de tråde, vi rent faktisk har haft og at det er dét, der har ført til en hurtig lukning uden en forventningsafstemning og før jeg havde følelsen af rent faktisk at være færdig. De øjeblikke har efterladt mig med en underlig uforløst fornemmelse, hvis det giver mening, og det får mig ikke til at søge tilbage.

Og det lægger sig lidt op ad, hvad du skriver om at være needy. For jeg tolkede det aldrig, som at du var needy, men i stedet at være ekstremt selektiv. Når der (uanset hvem der gør det) bliver spurgt om, hvad eller hvem der konkret skal svares, får jeg hurtigt en icky fornemmelse indeni. Som om det er krævet af mig, at jeg skal være needy og direkte ynkelig i en tiggen om svar for at have fortjent at få dem. Og det er ikke sådan, jeg vil have det. Jeg vil ikke afkræve dig plot eller svar, som du ikke har lyst til. Men jeg værdsætter alt, der kommer min vej. <3

Hvis du har brug for en pause, synes jeg, du skal tage den. Hvis du har brug for at komme herind og lege med os og bades i vores kærlighed, så synes jeg, du skal gøre det. Men uanset hvad, så håber jeg da, du stadig ved, at du er en af mine yndlingsmennesker. Så.

Jeg er her, hvis du skulle få brug for en snak. Eller at stirre tavst på hinanden over et glas vin.

[Sylvester Buchanan]

Jeg har siddet her på sidelinien og fulgt med, men ikke anet hvordan jeg skulle formulere mig, så i stedet kom der ingenting. I hvert fald indtil Z kravlede ind i mit hovede og satte ret præcist ord på mine egne tanker og følelser.

Jeg holder mig fra boksen når jeg føler ting bliver meget interne, eller bare føler, jeg ikke bliver set. Og desværre har jeg det også som Z når jeg føler jeg skal logre for svar. For jeg vil altid, altid altid, gerne have svar, men skal jeg bede om dem, i stedet for "bare" at få dem, så rammer den lige ind på usikkerheden. For så må det jo være mig der er skide uinspirerende at svare.

Det er også helt det samme mht til lukninger af tråde lidt ud af det blå. Det fremkalder nøjagtigt samme reaktion og jeg føler jeg er så kedelig, at jeg ligeså godt kunne følge trop og lukke alle mine tråde.

Jeg kæmper en del med en stress-diagnose irl og det er oftest den jeg giver skylden, når jeg føler mig udenfor, nedprioriteret, som om folk spiller hen over hovedet på mig, og ikke synes jeg er vigtig nok til at snakke med om ting ingame. Og det er 99.9% af gangene også den. Som resultat er jeg heller ikke så aktiv, hverken i boksen, eller spilmæssigt som jeg engang var og plotidéer kommer ikke så nemt til mig. Det betyder ikke, jeg ikke vil hverken dig, spillet, eller nogen andre - for det vil jeg.

Hvad jeg vil frem til er, at jeg, ligesom du og tilsyneladende alle andre, også har perioder med de følelser og tilhørende usikkerhed.

All the love <3

[Freya Runcorn]

Tak for de beskeder, der var støttende og forstående. De hjalp på følelsen af at sidde og rode rundt alene med det. Jeg har tænkt dødmeget over følelsen af utilstrækkelighed og konkluderet at BC fylder alt for meget for mig.

Som et forsøg på at trække mig lidt, går jeg i dag af som admin. Jeg tager også en kort pause fra at tråde. Da jeg pt. kun har to aktive tråde, er det næppe det store spring.

Tak for tilkendegivelserne om at ville spillet - jeg tager fat I alle jer der har sagt at I gerne vil det, på den anden side. Tak for at forstå, at min manglende trådeevne og behov for at lukke tråde ikke har noget med jer eller hvorvidt jeg vil jer at gøre. Det var rart.

[Sylvester Buchanan]

[Elias Oliver Wood]

Holder af dig B, og glæder mig så meget til at plotte og tråde løs med dig, når du engang føler behovet for det igen. Det lyder som om du træffer den rigtige beslutning for dig selv lige nu, og det har jeg stor respekt for.

Al kærlighed herfra <3