Stadig venner?

[Brianna Baines]

Det havde været en mærkelig ferie. Mest af alt havde besøget hos Briony og Edward været underlig og Brianna havde brugt de sidste dage af ferien på at komme sig over oplevelsen.

Da hun trådte ind i Hogwartsekspressen med den lille kuffert, der havde været nok til den korte ferie, gik hun på jagt efter en af hovedpersonerne. Hun fandt Briony i en tom kupé og åbnede døren derind med en lille knirken, før hun selv trådte indenfor og lukkede den i igen med et beslutsomt udtryk i ansigtet.

Briony N. Baines, den 1. april

[Briony N. Baines]

Briony havde sat sig i en tom kupe, uden Edward, fordi hun var sur på ham og fordi hun havde brugt hele ferien på at tage sig af sin mor. Det hysteriske anfald der var kommet efter venindens besøg havde ikke overrasket Briony. Modsat sin bror, havde hun en del mere omtanke og opmærksomhed for andre mennesker.
Hun sad og halvsov, da døren til kupeen blev åbnet, men satte sig derefter op og smilede blot lidt da hun så hvem det var.
"Brianna." Sagde hun og gabte stort.

[Brianna Baines]

Fast besluttet på at skulle konfrontere Briony var den anden lille blondine ret overrasket over responsen. Begge hendes bryn fløj lidt op og hun stod bare og så en kende bøvet ud med sin kuffert i hånden.

"Er du ikke sur på mig...?"

[Briony N. Baines]

Briony var så træt, at hun knapt nok kunne huske hvad der var sket i huset. Det var desuden en ting, som hun altid prøvede at glemme. Hver gang hun var derhjemme, var som en parentens i hendes liv.
"Nåeh, nej. Undskyld. Jeg er sur på Edward." Sagde hun og sukkede irriteret.
"Det var ubetænksomt af ham at invitere dig hjem til os i så lang tid, min mor er ikke god til gæster og hun.. hun bliver meget stresset af det. Men han gør altid hvad han vil." Forklarede hun og slog ud med armene.

[Brianna Baines]

Briony stod stadig med kufferten og så på sin veninde, før toget begyndte at sætte i gang og hun svajede lidt. Hun kom hurtigt af med kufferten på hylden ovenover og satte sig ned overfor Briony med brynene trukket tæt sammen.

"Åh. Jeg vidste ikke, at jeg forstyrrede," røg det ud af hende som det første, imens hendes tanker kværnede lidt. Hun havde ikke lyst til at sige noget grimt om Edward, men Briony tog ikke fejl. Han gjorde nøjagtig hvad han ville. Hun klemte benene lidt sammen og så ned.

[Briony N. Baines]

Briony havde i virkeligheden lidt ondt af Brianna, som sikkert havde troet, at besøget ville bringe glæde hos Nott familien. Problemet var bare, at de ikke fungerede som de fleste andre familier gjorde.
"Nej og det er også derfor jeg ikke er sur på dig." Sagde hun og sukkede dybt.
"Edward skulle bare have ladet dig blive en time eller noget. Hvorfor skulle du sove hos os?" Sagde hun og rystede på hovedet. Derefter faldt hendes blik på veninden og hun rynkede øjenbrynene en anelse.
"Er alt i orden?" Spurgte hun.

[Brianna Baines]

Brianna blev helt ked af det. Ikke så meget på sine egne vegne, men på venindens. Hun blev dog også ganske rød i hovedet, da Briony undrede sig over hvorfor hun skulle overnatte.

Af samme grund gik der et langt øjeblik før hun hævede blikket og det med en lille klump i halsen, som hun først måtte klare.

"Mere eller mindre," svarede hun lidt tamt. "Briony, vi bliver svigerinder en dag. Hvordan skal det nogensinde gå, hvis jeres mor ikke kan klare, at jeg er der?"

[Briony N. Baines]

Briony sukkede lidt. "Du er kun femten år, i bliver jo ikke gift i morgen." Sagde hun og trak på skuldrene.
"Edward skal bare lade være med at invitere dig over en hel dag fra den ende dag til den anden." Sagde hun og rystede på hovedet.
"Han er så irriterende." Bemærkede hun og sukkede højlydt.
"Er du sikker på du vil giftes med ham?" Spurgte hun og så spørgende på veninden, som ikke så ud til at være særlig glad.

[Brianna Baines]

Hun blinkede en enkelt gang og så flygtigt ud af ruden, hvor London langsomt forsvandt. Det var ikke fordi Briony tog fejl, men Brianna forventede ikke personligt, at der gik længe efter skolen, før det hele udspillede sig. Det ville ligne hendes forældre dårligt.

De lyse øjne mødte venindens og hun strøg håret om bag begge ører, før hendes mundvige sitrede ganske svagt over de ærlige ord.

"Det var jo ikke mig, der ønskede det," konstaterede hun lavmælt. Hun kastede et enkelt blik på døren. Det var en hemmelighed, der helst ikke skulle ud. "Men han er ikke den mest forfærdelige." Hun klarede halsen lidt og trak på skuldrene. "Men du har ret i, at han gør lige som det passer ham. Har du mødt en fuldblodstroldmand, der var anderledes?"

[Briony N. Baines]

Briony tænkte tilbage på de sidste par uger og hans voldsomme reaktion der fik hende til at vandre i en søvnagtig tilstand op til sygefløjen. Nej, han var ikke så slem, men han var heller ikke god.
"Nej, ikke af dem vi kan vælge at være sammen med." Sagde hun og smilede anspændt.
"Edward er fin nok, så længe man ikke provokere ham eller gør noget han ikke ønsker man skal. Der er dog ret mange ting, han ikke bryder sig om at man gør." Sagde hun og rystede lidt på hovedet.

[Brianna Baines]

Brianna tyggede ned i sin egen underlæbe og bed hårdt nok til, at hun måtte stoppe, fordi det gjorde ondt. Hun var sunket lidt sammen i skuldrene og sad og stirrede ud i luften.

"Hvad... Hvad bryder han sig ikke om?"

[Briony N. Baines]

"Jeg undgik ham en periode inden ferien og i et forsøg på at snige mig udenom ham, kastede jeg en forvirre besværgelse på ham. Det virkede ikke og han opdagede mig." Sagde hun og flyttede blikket ud af vinduet, mens hendes smil forsvandt og blev erstattet af en svag angst i hendes øjne.
"Han var meget vred og tog fat i mig." Sagde hun og flyttede derefter blikket ned mens hendes kinder blev røde fordi hun skammede sig.

[Brianna Baines]

Briannas opmærksomhed var helt fokuseret på Briony og hun sank en tydelig klump over fortællingen om Edwards reaktion. Hun kunne sagtens forestille sig, at vrede ville være reaktionen på, at hans lillesøster forsøgte at kaste en besværgelse på ham. Ifølge hendes erfaring havde mændene fra de gamle fuldblodsfamilier ikke meget tilovers for at blive undgået eller udfordret.

"Slog han dig?"

Hendes stemme var dæmpet og hun havde lænet sig lidt ind imod veninden.

[Briony N. Baines]

Briony havde gemt mindet væk hele ferien fordi det var den eneste måde for hende at komme igennem de lange dage i familiens hus. Hun var så afhængig af Edward, at hun var blevet nødt til at blive venner med ham. Han var trods alt den eneste der rigtig tog sig af hende.
Da Brianna talte videre, havde Briony trukket skuldrene helt op under sine øre og stukket hænderne mellem sine ben. Hun så tøvende op mod veninden.
"Han ruskede mig bare, lidt hårdt." Sagde hun og løftede sine hænder op til det sted på armene hvor han havde holdt fat. Mærkerne var væk nu, men de havde været der.

[Brianna Baines]

Brianna sank en klump. Hun følte med Briony, men mest af alt tænkte hun på sig selv. Hendes fingre trak ned i ærmerne for at dække for de mærker efter reb, der ellers var næsten helt forsvundet.

"H-har han gjort den slags før?"

Hun mente at kende svaret, men havde alligevel brug for at høre det. Ikke fordi hun kunne komme ud af forlovelsen nu, men slet og ret fordi hun ikke ville leve i uvidenhed. Det gjorde hun om så meget andet.