Over et slag backgammon

[Elliott Wood]

Den runde brik blev flyttet omhyggeligt over filten, hoppende mellem felterne, indtil Elliott kunne skubbe den ned lige ved siden af ørnens lyse. Det var Tibby Kendrick og Summer Maddox, der havde lært ham at spille backgammon, og han var temmelig hurtigt blevet bidt af mugglerspillet. Han greb terningerne og så op på Tibby igen, nu hans tur var slut.

"For at være ærlig, havde jeg forventet, at det var Gryffindor, der ville rende med sejren," indrømmede han i fortsættelse af deres snak om januars Quidditchkamp. Han trak på skuldrene.

"Deres søger er lynhurtig."

10. februar

[Tibby Kendrick]

Tibby fulgte opmærksomt med i Elliotts brikker, mens de snakkede videre om kampen. Han fortrød ikke at han og Summer havde lært Elliott at spille, men han måtte erkende at de havde været rigeligt gavmilde med at dele ud af gode fif. Dét, eller også var Elliott bare hurtig til at lure en god taktik med de terningeslag han fik. Måske en kombi.

”Jo, men jeg har hørt hufflepuffs søger er meget hurtigere.” Bemærkede han og så op med glimt i øjet, inden han rullede sine egne terninger. ”Det er faktisk ham ’det gyldne lyn’ er opkaldt efter,” tilføjede han og regnede med at Elliott ville forstå det som en kompliment, og ikke kun dril.

[Elliott Wood]

Der kom lidt varme i grævlingens kinder. Af Wood-drengene var der ingen tvivl om, at det var Elias Oliver Wood, der var rendt med både charme, selvtillid og lækkert hår, men det gjorde ikke Elliott så meget. Han trak bare hånden igennem det pjuskede hår og ned over sin varme nakke.

"Ha, ha," svarede han tørt, men ikke uden et fåret smil. "Der er vist nogen, der skal have fulgt op på sin Quidditch trivia."

[Tibby Kendrick]

Tibby rykkede sine brikker efter bedste evne, men endte alligevel med at stå ubeskyttet med en enkel brik. Elliott skulle dog være heldig for at få den. ”Jeg siger bare hvad jeg har hørt rundt omkring i korridorerne.” Erklærede han og trak på skuldrene, stadig med antydningen af et grin.

”Ej, men jeg mener det. Du spillede virkelig godt.” Et mere ærligt og knapt så drillende smil spillede over hans læber, inden han rykkede brillerne på plads og placerede den sidste brik inden det var kammeratens tur.

[Elliott Wood]

Elliott var ret ukomfortabel med rosen og havde temmelig varme ører. Det var også det, der fik vendt hans blik væk fra kammeraten og ud mod fællesstuen. Et sæt velkendte, mørke øjne mødte hans, og han smilede genert til Frankie Figg på tværs af lokalet, før han så tilbage.

Først dér gik det op for ham, at Tibby sikkert havde sagt noget. "Øhm, undskyld?"

[Tibby Kendrick]

Tibby fulgte Elliotts blik, men kunne ikke rigtig finde ud af hvad han så efter. Der sad en ældre dreng fra Tibbys kollegie, og et par andre elever rundt omkring, men ikke rigtig nogen de snakkede med.

En smule forvirret, vendte Tibby blikket mod Elliott igen, da vennen sagde undskyld for et eller andet. ”Hvad? Nå, øh… Nej det var bare… Du spillede meget godt, sidste kamp. Hvad kigger du efter?”

[Elliott Wood]

Elliott slog blikket ned til brikkerne på filten. "Nåeh, tak," mumlede han, som et forsøg på ikke at nå til Tibbys spørgsmål. Men det faldt selvfølgelig sekundet efter. Han trak på skuldrene.

"Øhm, ikke noget." Han tog et lidt for offensivt træk i et forsøg på at distrahere ørnen, som han fangede en af hans brikker, men til gengæld stod elendigt efterfølgende.

"Jeg kom bare til at tænke på... Spurgte du nogensinde, øhm, hende ud?"

[Tibby Kendrick]

Tibby slap en beklagende lyd, da hans brik blev fanget og det var nok til at han godtog Elliotts svar. Eller i hvert fald ikke spurgte mere ind til det, mens han fulgte med i Elliotts øvrige træk.

”Hvad?” Han så op fra spillet, ”nå øh…” Og nu blev det Tibbys tur til at rødme lidt. ”Jo altså, eller… Egentlig ikke rigtig.” Han kløede sig lidt bag øret og lod igen blikket glide hen hvor Elliotts havde været før. ”Men jeg fik snakket lidt med hende? Jeg tror måske hun synes jeg er okay.” Et udsagn der nok mere var håb, end realistisk.

[Elliott Wood]

Måske var det ikke helt fair at hive Tibbys kærlighedsliv frem for at undgå, at der blev rodet for meget i hans eget. Men det var rodet nok i forvejen, og Elliott var desuden også reelt interesseret i, hvordan ørnen havde det.

"Dejligt," svarede han. "Hvordan endte I med at snakke?" Avery virkede ikke som én, der stoppede op og satte ting på pause for at tale med en femteårselev uden for hendes sociale kredse.

[Tibby Kendrick]

”Jo der var…” Han så tænksom ud et øjeblik, og stoppede med at ryste terningerne, som han stadig havde i hånden. ”Jeg snakkede lidt med hende til Allehelgen. Men det var vist ikke, øh, det gik ikke så godt. Tror jeg…” Det havde faktisk været ganske katastrofalt.

”Men så lige før jul en gang! Dér snakkede vi sammen på toilettet, og det var faktisk okay. Vi snakkede om, at hun skulle holde den dér fest i ferien og hvordan med hendes forlovelse og sådan.” Han kastede endelig terningerne, og så lidt utilfreds ud ved det dårlige slag, mens han glemte at uddybe hvad han havde lavet med Alissa Avery på et toilet.

[Elliott Wood]

Elliott havde godt hørt om allehelgen. Faktisk havde han også skævet derover under sammentrukne bryn uden at være helt sikker på, at Tibby rent faktisk stod og talte med pigen fra sjette.

"I var... på toilettet?" spurgte han og så på vennen, som nu for alvor måtte have tabt sutten.

[Tibby Kendrick]

En krøllet grimasse hev lidt i Tibbys træk, da han selv blev klar over hvor sært det lød. ”Altså, det var et uheld. Tror jeg. Jeg ved faktisk ikke hvorfor hun var dér, men døren var lås og jeg tror måske der var nogen der havde lukket hende inde?” Musede han mens han tænkte tilbage på episoden med lidt blandede følelser.

”Pludselig var hun der bare.” Han trak på skuldrene, ”men vi har heller ikke snakket sammen siden, så jeg ved ikke rigtig.”

[Elliott Wood]

Elliott så stadig forvirret ud, men han havde samtidig også haft rigeligt sammenstød med poltergeisten til at vide, at den slags måske bare burde forventes. Han nikkede tankefuldt og holdt blikket fra at glide over mod den ældre ørn igen.

"Hvad ville du gøre, hvis hun sagde, hun var interesseret i dig?" spurgte han og vidste ikke rigtigt, hvorfor han følte behovet for at tilføje: "rent hypotetisk, altså."

[Tibby Kendrick]

Endnu engang fulgte Tibby Elliots blik, og skulle denne gang til at spørge, hvad i al verden han blev ved med at kigge efter. Men inden han nåede at tilfredsstille sin egen nysgerrighed, kastede Elliott et noget uventet spørgsmål på bordet.

”Øh, jo…” Han skubbede brillerne på plads af vane, selvom de nok sad fint. ”Måske spørge om hun ville følges til Hogsmead? Det ved jeg ikke, men jeg tror heller ikke-” han stoppede og med en brik i hånden, som han nu havde glemt alt om hvor kom fra. ”Vent har du hørt nogen sige noget?”

[Elliott Wood]

Igen kom overvejelserne om en Hogsmeade-invitation på bordet. Elliott kunne selvfølgelig minde ørnen om, at Avery-pigen enten var med sin gruppe af rædselsfulde veninder eller den skræmmende, tidligere præfekt i Hogsmeade, men så ingen grund til det. Tibby vidste det jo sikkert godt og lige lidt havde det gjort for hans interesse.

"Næh, det var bare interesse," svarede han med et undskyldende smil. "Sorry, mate."