Grydeklar

[Elliott Wood]

Det var startet som en hyggelig eftermiddag i fællesstuen og havde udviklet sig med udvekslinger i forbifarten, eller hvis de tilfældigvis endte med at følges på trappen. Efterhånden følte Elliott sig endda tryg nok ved Frankie Figg til direkte at opsøge ham, når han så ham på tværs af fællesstuen, og et lille smil krøb da også frem, da han spottede ørnen i badeværelsesspejlet.

Ikke, at han anede, hvad han skulle sige. Så han nikkede bare lidt forlegent til ham, da deres blikke mødtes, mens han fandt sin tandbørste frem.

[Frankie Figg]

Normalt ville Frankie ikke behøve at vade hele vejen ned til fællestoiletterne for at blive klar til seng, men bad skulle der jo til og var netop blevet færdig med sådan et og havde nået at iklæde sig bukser, da han fik øje på Elliott ovre ved spejlene. Nærmest med det samme trak et skævt smil frem på hans læber.

"På vej i seng?" spurgte han, mere som en hilsen end noget andet, mens han greb håndklædet og gav sig til at tørre de viltre krøller, der ikke var mindre viltre efter badet.

[Elliott Wood]

Elliott havde det altid bedst med nybørstede tænder, når han skulle i bad og kørte tandpasta ud på tandbørsten med et nik. Blikket dvælede lidt ved ham i refleksionen, før han rystede det af sig og stak tandbørsten under det rindende vand.

"Hvad med dig?"

[Frankie Figg]

Frankie krydsede nonchalant rummet, stadig tilpas fugtig til ikke at besvære sig med at tage mere tøj på endnu og smed håndklædet fra sig på kanten af vasken, da han endte ved siden af Elliott.

"Det går da i den retning," indrømmede han, men smilede så et drenget smil. "Omend jeg nok trækker tiden lidt. Tiden på sovesalen var sjovere før Durmstrang invaderede den," konstaterede han tørt, men med en komisk holdning til hele fuldblodsfanatiker-sagen. "Og nu har jeg større motivation for at blive her..."

[Rupert Horatio Montague]

[Elliott Wood]

Siden han var kommet til at se den udvekslingsstuderendes numse i sit køkken sommeren forinden, havde Elliott været meget fokuseret på ikke at komme til at glo på folk, bare fordi de havde lidt mindre tøj på, end han var vant til. Den kamp fejlede han dog fuldkommen, da en halvfugtig, halvafklædt krop nærmede sig hans i kanten af både spejl og hans øjenkrog.

Han tog en dyb indånding og var nær ved at kvæles i tandpasta. Det blev dog til en stille, underspillet kamp, før han fik sunket det meste og tog tandbørsten ud for en kort bemærkning.

"Er det slemt?" spurgte han, både i oprigtig medfølelse, men især fordi det var nemmere at svare på end bemærkningen, der havde givet ham varme ører.

[Frankie Figg]

Frankie var betragteligt mere afslappet omkring det hele end Elliott, også det faktum at han absolut ikke var utiltrukket af den anden dreng. Og han havde en fornemmelse af, at det ikke var komplet uigengældt. Den del var han mindre sikker på, men hans fornemmelser plejede da ikke at være helt ved siden af.

Til gengæld var Rupert et lidt uvelkomment element i samtalen, men han havde selv bragt det op og derfor var det fair nok. Han sukkede og trak fingrene gennem håret i etaper. Det ville tage noget tid. "Jeg er ærligt talt bare glad for, at han har været væk i næsten seks år," svarede han tørt, men himlede også med øjnene.

"Man skulle sikkert have været på Hufflepuff. Jeg kunne forestille mig, at I ikke dealer med den slags idioti på samme måde."

[Elliott Wood]

Elliott anede ikke, hvad situationen med den nytilkomne på sovesalen var, men han skar en sympatisk grimasse, ikke uden et fnys, der næsten kunne lyde underholdt - primært over det tørre tonefald.

"Du ville passe lige ind i hyggeklubben," konstaterede han med et skævt smil og stak tandbørsten ind igen for at fortsætte børsteriet, men nåede ikke at gå i gang, før han hev den ud igen.

"Jeg ved dog ikke, om du ville klare dramaet. Skal jeg have de stribede eller de grønne striksokker på i aften? Er der nogen, der har set min chokolade? Det er ikke for sarte sjæle."

[Frankie Figg]

Frankie kunne ikke lade være med at le helhjertet over Elliotts svar og mødte hans blik i spejlet ved siden af. "Jeg er gjort af hårdere stof, end det ser ud til," forsvarede han sig muntert, ugenert over sin temmelig ranglede skikkelse. Det så da ud til at være på vej mod enden efterhånden.

"Desværre ved jeg ikke rigtigt, om gul er min farve..."

[Elliott Wood]

Smilet var tydeligt i Elliotts brune øjne, selvom munden var optaget af en tandbørste, der væltede rundt over bisserne. Snart spildte han da også en lille smule ned over sin trøje, da mundvigenes søgen opad alligevel fik spændt læberne lidt for hårdt ud.

Et forgæves forsøg på at gribe det endte hurtigt i et fåret smil, da først han havde spyttet ud. "Jeg ved ikke, om gul i virkeligheden er nogens farve," medgav han og tændte vandet igen, så han kunne skylle tandbørsten.

[Frankie Figg]

Frankie kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over Elliotts manøvre, men fandt ham ærligt talt ikke mindre charmerende af den grund. Måske var det også derfor, at han ikke helt kunne lade være med at flirte. Selvom han helt sikkert burde lade være. Det var trods alt Elias Oliver Wood's bror.

"Jeg synes nu, at du rocker det meget godt. Når det nu skal være."

[Elliott Wood]

Tandbørsten blev skyllet grundigt, men Elliott kunne ikke helt lade være at sende slet skjulte blikke på ørnen i spejlbilledet, og kinderne føltes lidt varme, da han vinklede sig halvt mod Frankie igen.

"Jeg takker," svarede han med en forlegen latter. "Men hey, med den afstand til storsalen, kan de få mig til at gå med lige den farve, det skal være. Selvom det ikke helt kan det samme som dit look mørke krøller og den der dybblå farve."

Han tøvede lidt, før han i et blind skud tilføjede: "det er sikkert sådan noget, pigerne kan lide, hm?"

[Frankie Figg]

Det var en af de sjældne gange, hvor Elliott gengældte hans komplimenter og det fangede interessen med det samme. Frankie, som havde fået nogenlunde styr på krøllerne, drejede sig med fronten mod den anden dreng og hvilede hoften ind mod vasken.

"Det kan godt være. Desværre har jeg ikke rigtigt nogen interesse i dem," konstaterede han og trak på skuldrene. Blikket hvilede undersøgende på Elliott, men smilet spøgte endnu. "Det troede jeg, at du var klar over?"

[Elliott Wood]

Elliott var gået i gang med at gnide lidt vand ind i sin trøje for at få tandpastaen ud af stoffet, og kunne knapt håndtere, at Frankie stod dér og var ældre, afklædt og vendt ind mod ham på den dér skødesløse måde, som folk omkring ham bare syntes at have styr på.

Brynene hævede sig lidt over brillestellet, ligesom mundvigene også søgte definitivt opad. "Altsåeh, øhm, det var jeg ikke," svarede han og skubbede brillerne op på næseryggen med den hånd, der for få øjeblikke siden havde gnedet tandpasta.

[Frankie Figg]

Frankie følte sig ikke komplet overbevist af Elliotts svar, men reagerede blot på det med at blotte tænderne i et smil. Ikke udfordrende, som det ellers ofte var med ham, men skævt og lettere drenget. Nysgerrigt og måske også lidt varmt.

"Jeg er mere optaget af, hvad visse Hufflepuffelever kan lide. Især dem med lidt tandpasta på t-shirten..."