Godt nytår [S]

[Maisie Vane]

Nytårsfesten var lidt af en prøvelse. Ikke alene var der journalister og fotografer til stede; alle, der var noget i dne magiske verden lod også til at være til stede. Deriblandt selvfølgelig også ekskæresten og pigen, han havde knust hendes hjerte med. Typisk.

Krisen var blevet afværget med champagne. Og lidt mere champagne. Plus et par ekstra glas. Maisie var i hvert fald langt fra appelsinfri, da midnat nærmede sig og gæsterne søgte sammen i par, og hun var heller ikke ligefrem elegant, idet hun trådte hen til Egerton Boot.

"Dér var du."

[Egerton Boot]

Egerton nød festen, især fordi der var så mange mennesker, at det var nemt at undgå konfrontationer. I hvert fald indtil en bekendt stemme lød ved siden af og en småberuset Eggsy vendte sig mod Maisie. Han hævede øjenbrynene.

"Savnet mig?"

[Maisie Vane]

"Mere, end du aner," svarede Maisie og det var sikkert mængden af champagne i hendes blod, der gjorde, at det ikke lød så sarkastisk, som hun havde planlagt. I stedet for at dvæle ved det som altid, fulgte hun aftenens strategi og skyllede tanken væk med en tår champagne mere.

"Har du en god aften?"

[Egerton Boot]

Eggsy hævede øjenbrynene lidt overrasket over svaret, som ikke lød helt ironisk, men nåede ikke kommentere på det. I stedet tog han en tår af sin drink og stak den frie hånd i lommen.

"Averyfamilien har sgu altid kunnet finde ud af at holde en fest," svarede han, reelt imponeret. "Hvad med dig selv?"

[Maisie Vane]

Maisie kastede et overfladisk blik over lokalet, primært for ikke at erklære sig enig med ham med det samme. Eller overhovedet. Hun nikkede da, ikke helt så stolt og stædig som normalt.

"Jeg mangler stadig at få danset lidt, men ellers ingen klager," svarede hun. I hvert fald ikke, når hun undlod at tænke på, at de om lidt under en time skulle dele et nytårskys. Blikket dvælede ved hans læber et øjeblik længere end normalt.

[Egerton Boot]

Egerton var ikke kommet sig helt over deres skænderi, men han var fuld nu og mere formildet af den grund. I hvert fald var det impulsivt, da han satte sin drink og tilbød en hånd.

"Jamen, så kom da."

[Maisie Vane]

Maisie kunne snildt lave en liste over de første ti personer, der ville byde hende op til dans, før Egerton - inkluderende hendes oldefar, der havde tilbragt de sidste syv år i graven. Men nu stad han ikke desto mindre det og bød hende en hånd. Overraskelser var åbenbart aftenens tema, som hun lagde sin hånd i hans og fulgte ham ud til det ryddede gulv.

“Nu lader du mig ikke snuble, vel?”

[Egerton Boot]

Egerton fnøs over spørgsmålet, men fandt samtidig sig selv i færd med at føre Maisie ud på dansegulvet.

"Hav lidt tiltro," svarede han brummende, som han vendte sig mod hende og hånden fandt hendes talje.

[Maisie Vane]

Maisie havde overhovedet ingen tiltro, men hun var fuld og i tilpas festligt humør til ikke at pointere det. Desuden var det ikke just dét, hun tænkte på, da han lagde en varm hånd på hendes talje.

"Jeg troede ikke, det var blandt dine interesser," bemærkede hun med et af de, til ham, sjældne oprigtige smil.

[Egerton Boot]

Egerton havde, nok heldigt nok, midlertidigt glemt deres uoverensstemmelse, hvilket formentlig var hjulpet af at Maisie for en gangs skyld ikke opførte sig komplet surt overfor ham. De så da også nærmest overbevisende ud, som hun var i hans arme og han ledte dem begge rundt i takt til musikken.

Øjenbrynene hævede sig lidt og han smilede det sædvanlige, lettere selvfede smil. "Du ville blive overrasket over, hvor mange sider jeg har," svarede han.

[Maisie Vane]

Maisie var mildest talt skeptisk for tanken om, at Egerton kunne overraske hende med andet end, hvor meget han kunne pisse hende af. I hvert fald indtil han svang hende rundt på gulvet med sig, og selv hun måtte indrømme, i hvert fald over for sig selv, at han kunne være ganske charmerende.

"Blive overrasket?" gentog hun derfor med et glimt i øjet. "Du har måske stadig et par esser i ærmet?"

[Egerton Boot]

Egerton førte Maisie rundt med overbevisning og lidt som om at han aldrig havde gjort andet. Hans læber trak skævt op og han så ned på hende, uden at tabe et trin i dansen. Trods alkohol.

"Måske kender du mig ikke så godt, som du selv tror," svarede han, næsten udfordrende.

[Maisie Vane]

Det gik lige så godt, men det selvfede smil og udfordringen i hans ord var alligevel for meget at modstå. Maisie løftede et bryn og fnøs, selvom det lød mere muntert end hånligt for en gangs skyld.

"Jeg tror nu, jeg kender dig ret godt," konstaterede hun ikke helt uden at smile. "Så hvis du render rundt og tror, du er et stort mysterium, så må jeg skuffe dig."

[Egerton Boot]

Han var ikke overrasket over svaret, som var forudsigeligt. Ærligt talt forventede han knapt andet af hende. Han trak på skuldrene, så godt som det lod sig gøre, mens de dansede.

"Indtil for få øjeblikke siden, vidste du ikke at dansede," konstaterede han simpelt, men også sigende.

[Maisie Vane]

Maisie kneb øjnene lidt sammen, mens hun betragtede ham, men endte så med at bøje nakken kapitulerende, i hvert fald den mindste smule. Hånden rykkede sig lidt over hans skulder, så tomlen strejfede hans hals.

“Fint. Du har min opmærksomhed.”