For enden af et mysterium

[Maeve Appleton]

Maeve var kun i Keeran Appleton’s lejlighed for at hente en kappe hun havde glemt og ikke for at spionere. Det havde hun virkelig heller ingen planer om. På sin tur gennem lejligheden så hun dog en sagsmappe, der lå halvt åben på et bord.

Hun gik hen for at lukke den uden at læse, men kunne ikke undgå at se et navn og fattede snart interesse. Hun burde ikke have åbnet den, men hvem kunne lade være, hvis de fandt en mappe med deres ekskærestes navn på deres nuværende forlovedes bord?

Først læste hun på grund af Dominique. Så sprang Callistus S. Bancroft ind i historien. Hun endte med at måtte sætte sig ned, imens hun kom det hele igennem. Hun kunne knapt være i sig selv, men hvad skulle hun gøre med det nu? Hun lagde mappen fra sig og fandt sin kappe. Hun skulle se Keeran næste aften. Det måtte være tids nok til at konfrontere ham med fundet. Og finde en måde at gøre det på.

[Keeran Appleton]

Keeran havde mildest talt pisse travlt med Bancroft-sagen, og var en lille smule udkørt, da han endelig kunne forlade Percy og Audrey Weasleys hus med lærlingen. Det var dog kun én af dem, der kunne tage hjem efterfølgende, og før han tog forbi Imogen Temples for at hente Ella, sendte han McLaggen afsted for at skygge Jesse Jones.

Datteren legede inde på værelset, da grønne flammer skød op i pejsen, og Keeran var hurtig til at pakke alle dokumenterne om halvbæstet sammen, før han kom sin forlovede i møde med et kys.

[Maeve Appleton]

Maeve vidste at hun ikke ville kunne holde kæft overfor Keeran med hvad hun havde fundet og hun havde heller ikke lyst. Hun tog imod kysset. Det var nok det sidste hun fik i lang tid, så hun dvælede et øjeblik længere, før hun lod sin hånd falde fra Keerans kind.

“Har du hentet Ella...?”

[Keeran Appleton]

Keeran gav den bløde skikkelse et klem mere, før han skridtede tilbage til bordet og gemte sagsmappen helt væk. Imens nikkede han selvfølgelig til spørgsmålet.

"Ja, hun er inde på værelset lige nu. Du kan bare gå ind og sige hej, hvis du vil," svarede han og kastede et blik på klokken. Tiden havde det med at løbe fra ham, selvom han var blevet lidt bedre til det med datteren regelmæssigt i sit liv - og i sin lejlighed.

[Maeve Appleton]

Maeve havde kendt Ella i ganske kort tid, men var allerede en lille smule forelsket i den lille pige. Måske var det mest fordi hun var det i hendes far, men der var også et element af helt selvstændig glæde over at arbejde sig ind på den lille charmetrold. Hun gik derfor også ind og sagde hej og var væk et stykke tid, selvom hun havde noget at tale med Keeran om. Det hjalp ingenting at skynde sig med børn. Man måtte lige høre historien færdig og det gjorde hun.

Da først historien var færdig, var det ved at være spisetid og sådan slap tiden ud mellem fingrene på Mae, indtil Ella var blevet lagt i seng. Hun sad i sofaen og ventede med fødderne trukket op under sig og et bekymret udtryk i ansigtet. For hvordan skulle hun lige præcis angribe emnet?

[Keeran Appleton]

Da han som dreng havde stirret på det afpillede tapet på væggene eller lavet mad til Gemma og overvejet, hvad livet nogensinde ville have at byde på, havde Keeran ikke troet, at han nogensinde ville sidde som en succesfuld troldmand med en smuk fuldblodsheks, han var forlovet med på sin ene side, og sin datter på den anden side. Men det var ikke desto mindre hans liv nu.

Derfor var han også ganske tilfreds, da han lukkede døren til Ellas værelse bag sig og trak en hånd over ansigtet, mens han stavrede over til sofaen. Tungt dumpede han ned ved hendes side og lagde helt naturligt en hånd på hendes lår.

[Maeve Appleton]

Det kunne være en dejlig, afslappet aften, men Maeve kendte sig selv for godt til at tro på, at hun ville kunne lade det ligge. Bedre at få det ud nu, relativt kontrolleret, end midt i noget andet. Hun tog en dyb indånding, da først Keeran sad ned ved siden af hende. Hun havde lyst til at tage hans hånd, men anede ikke hvad reaktionen ville blive. Næppe positiv.

"Keeran," lagde hun alvorligt ud. "Der er noget vi bliver nødt til at tale om." Hun fugtede læberne og rynkede panden. "Det handler om en af dine nuværende sager."

[Keeran Appleton]

Keeran var mere end klar til at synke helt ned i den bløde sofa med en hånd på Maeves ben og måske endda blive nusset lidt i håret. I stedet formede hun ord, der fik ham til at rynke panden og rette sig lidt op igen.

Arbejdet var ikke noget, han diskuterede med hende, men formuleringen pirrede alligevel hans interesse tilstrækkeligt, og han sagde derfor intet endnu.

[Maeve Appleton]

Stilhed, men ikke uventet. Maeve var chatterboxen i deres forhold og tog en dyb indånding, før hun fortsatte.

"Jeg så sagsmappen, der lå fremme i går." Hun rynkede panden lidt og så på ham med et let flakkende blik. "Jeg ville ikke... Men navnet. Dominique." Hun tyggede ned i sin underlæbe og mærkede sit hjerte slå lidt hurtigere. "Hun er min ekskæreste, Keeran."

[Keeran Appleton]

Allerede ved den indledende afsløring, søgte brynene sammen, men folden mellem dem blev kun dybere, da hun fik kæmpet sig frem til den endelige, benfejende indrømmelse. Blikket gled over hende.

"Dominique Weasley er din ekskæreste," gentog han langsomt, køligt. "... Så derfor besluttede du dig for at bryde min tillid og snage i fortrolige sagsdokumenter."

[Maeve Appleton]

Hans kølighed gik lige til benet og hun følte sig komplet på glatis. Velvidende at det virkelig var hende, der havde gjort noget forkert, reagerede hun selv fysisk på tonen og sænkede både sit blik og sit hoved.

“Undskyld, Keeran. Jeg ville ikke... Men navnet. Navnene. Er det virkelig rigtigt? Prøvede hun at dræbe Callistus S. Bancroft?”

Hun skævede op. Nysgerrigheden vandt igen.

[Keeran Appleton]

Keeran kunne ikke stille vanvittigt meget op med undskyldningen og overvejede i stedet, hvad han kunne gøre derfra. Oblivering var selvfølgelig en mulighed...

"Jeg kan ikke diskutere de her sager med dig, Maeve. Det ved du godt," svarede han utålmodigt.

[Maeve Appleton]

Maeve sænkede blikket igen og nikkede. Der var heller ikke vildt meget at diskutere. Hun havde læst hele sagen. Beskrivelsen stod tydeligt ud og hun prøvede sådan at forestille sig Dominique gøre dét ved hendes chef. Måske forstod hun godt at den mand kunne drive en til det. Men hvorfor?

“Undskyld,” gentog hun, lidt mere underdanigt. “Jeg skal nok holde tæt. Det lover jeg. Jeg ville ikke sætte dit arbejde over styr.”

[Keeran Appleton]

"Men det er ikke desto mindre lige præcist dét, du gør, når du ikke tænker dig om," svarede Keeran uden at kunne tage hensyn til hendes dårlige samvittighed lige nu. Det var vigtigt at forhindre en gentagelse.

"Sagen er gået direkte til mit bord. Ingen mellemled, ingen andre involverede og sådan var det meningen, at det skulle forblive."

[Maeve Appleton]

Maeve nikkede, mens Keeran talte og følte sig varm under fregnerne, men kold om hænderne. Hun løftede langsomt blikket igen og så ham i øjnene. Så nikkede hun igen.

“Det forstår jeg godt. Jeg skulle ikke have kigget. Det var kun hendes navn...” Hun tog en hørlig indånding. “Men det var stadig forkert.” Lyse øjne gled mellem hans. “Kan jeg gøre det godt igen på en eller anden måde?”