Nyt år, nye chancer

[Briony N. Baines]

Aloysius W. Bagman

Det var efterhånden så længe siden Brionys skandale, at hun nu kunne tage til nytårsfest uden at blive komplet nedstirret. Sidste år havde ikke været sjovt af mange grunde, men i år følte hun det skulle være anderledes. Hun var ved at være færdig med at prøve at passe ind, fuldblodsfamilierne ville ikke have hende og dem på den anden side ville heller ikke. Det havde været svært, men hun var ved at finde fred med, at det var okay, ikke at være helt det ene eller helt det andet. Hun var mest egentlig bare sig selv, hvad det så end var.

Det var da også svært at være i dårligt humør med den kjole Briony havde på. Efter hun havde forladt Kala for at finde badeværelset, prøvede hun at finde sin veninde igen, men som det ofte skete til store fester, var hun ikke det sted hvor hun havde forladt hende. Derfor var den blonde pige begyndt at gå lidt rundt og fik øje på Louis, som stod i en af stuerne og snakkede med sine venner. Hun smilede en anelse til ham og vinkede, på nippet til at gå hen og sige hej.

[Aloysius W. Bagman]

Louis havde set frem til festen med længsel. Massere gratis drikkevarer, flotte piger og generelt godt humør gjorde det til en mere end bare helt fin aften, og det var med et bredt smil, at han besvarede Brionys vinden. Modsat hende holdt han sig ikke tilbage og havde snart krydset rummet, udelukkende for at stoppe op foran hende.

“Hygger du dig?”

[Briony N. Baines]

Det var ikke ligefrem fordi Briony havde forventet, at han ville ignorere hende, men det var samtidig også lidt noget andet at han ligefrem gik hen til hende. Nu følte hun sig helt genert igen.
"Ja, det gør jeg." Sagde hun og smilede. Hvad sagde man så nu? Nåjo, hvordan var hans aften.
"Hvad med dig? Har du været her længe?" Spurgte hun. Det var sådan noget hun havde hørt andre folk spørge om til fester, så det ville vel fungere.

[Aloysius W. Bagman]

Louis lænede sig lidt op ad væggen og hævede langsomt glasset til læberne, mens hun talte. Han nikkede lidt over sin champagne. “Længe og længe,” svarede han med et henkastet træk på skuldrene.

“Så, kender du Avery? Eller er du en af de mange, der er kommet med på en +1?”

[Briony N. Baines]

Det var meget nemmere for Louis at være afslappet, han var så sej at det halve kunne være nok.
"Alissa er en af mine veninder." Sagde hun. Sådan forstod hun det i hvert fald, når en pige lånte en sin kjole.
"Vi snakker ikke så ofte, for hun er ret populær, men kender hende da lidt." Bemærkede hun og tog en tår af sin drink.
"Er du her da med en date?" Spurgte hun og blev pinligt bevidst om hvor skuffet hun ville blive hvis han sagde ja.

[Aloysius W. Bagman]

Det ene bryn blev hævet lidt over dén information. Louis havde ikke lige forestillet sig Briony som én, der ville være veninder med den arrogante sjette-års.

"Nah, det er i hvert fald lidt mere, end jeg vil kalde Elias Oliver Wood," svarede han med et skævt smil.

[Briony N. Baines]

Briony forstod ikke helt Louis' løftede øjenbryn, men måske var han bare overrasket over at hun var venner med en populær pige som Alissa.
"Åh, hold dog op, jeg er sikker på i ender sammen en dag." Sagde hun og smilede skævt.
"Selvom der nok er mange piger der bliver ulykkelige den dag." Bemærkede hun og tænkte med det samme at hun vist ikke skulle have mere champagne.

[Aloysius W. Bagman]

Læberne gled tilbage og blottede et rigtigt tandpastasmil, som Louis flækkede i et grin. Blikket spillede til hende, før det gled lidt rundt i søgen på kammeraten, der næsten burde høre den bemærkning. Men han var selvfølgelig ikke at spore, så han så tilbage på Briony igen med et nyt smil.

“Jeg kunne aldrig finde på at gøre dig ulykkelig,” jokede han selvfedt og blinkede til hende.

[Briony N. Baines]

Briony blev først en smule ked af det over hans reaktion, men hun skyndte sig at gemme det væk bag en lettere overfladisk fornærmet reaktion.
"Da altid noget jeg kan underholde dig." Sagde hun og truttede sine læber en smule surt. Da han forsatte med at tale, betragtede hun ham skeptisk.
"Hvem siger jeg er en af de piger måske?" Sagde hun og løftede hagen let, mens hun strøg fingrene gennem håret.

[Aloysius W. Bagman]

Der var noget charmerende over den påtagede fornærmelse, og Louis kunne ikke tilbageholde et drenget smil. Selvom det nok ville irritere hende - måske i virkeligheden netop derfor.

"Knus endelig en knægts drømme, vil du ikke?" bemærkede han sorgløst.

[Briony N. Baines]

Briony var ikke klar over hvor charmerende hendes fornærmede opførsel var, hun troede rent faktisk, at hun virkede sur. Da han smilede gik det dog op for hende, at han ikke rigtig tog det alvorligt. Derfor kneb hun øjnene lidt sammen og fnøs.
"Har du da drømme om mig?" Sagde hun skeptisk og følte sig pludselig meget mistroisk. De gode replikker kom så nemt til ham, at hun ikke helt troede de var oprigtige. Tilsidst kunne hun dog ikke holde et smil tilbage og vendte ansigtet lidt væk for at han ikke skulle se det.

[Aloysius W. Bagman]

Louis drømte ikke rigtigt om piger, men hans tanker havde da af og til strejfet blondinen. Oftest, når hun var i nærheden og blikket lige faldt på hende, selvfølgelig. Smilet spillede dog uforstyrret.

“Det er slet ikke det interessante spørgsmål her, Briony,” bemærkede han kækt. “Spørgsmålet er, om du vil have mig til at drømme om dig.”

[Briony N. Baines]

Louis var efterhånden ved at nå Brionys grænse for hvad der var passende og hun var næsten ved at blive oprigtig fornærmet over at han stillede sådan et spørgsmål. Selvom hendes blik glødede en smule, var hendes kinder dog røde, en ting der altid havde afsløret hende.
"Selvfølgelig vil jeg ikke det." Sagde hun, den største løgn i verden, men det var svært at skubbe den puritanske tankegang fra sig.

[Aloysius W. Bagman]

“Whatever.” Det var uimodståeligt underholdende at drille Briony. Men Louis havde heller ikke lyst til en scene midt til festen, så han trak på skuldrene igen, inden blikket gled tilbage til hende.

“Skal vi finde dig noget at drikke?”

[Briony N. Baines]

At drikke til en fest var vel meget normalt så Briony trak på skuldrene og smilede svagt.
"Ja, det synes jeg." Bemærkede hun, nu havde hun jo lige besluttet sig for, at hun ville slå sig lidt løs for engangs skyld.
"Er der ikke champagne derovre?" Spurgte hun og begyndte derefter at gå hen til det bord hun havde spottet. Det var længe siden hun havde fået den boblende drink, så den ville helt sikkert stige hende til hovedet.