Når man er venner

[Felix Burke]

Vanessa Boot

Det var en fremragende fest, men det var da også svært at forvente andet fra Averyfamilien. Felix gik lidt rundt fra ven til ven og snakkede lidt med folk hist og pist. Han var i godt humør, der var ikke rigtig noget som at rende rundt og drikke drinks og glemme sit liv. Han glædede sig også til at skulle igang med sit sidste semester snart, ud og være en fri mand. Sådan da.
"Hej du, har du det sjovt?" Spurgte han og løftede sit glas med champagne mod venindens, som heldigvis for engangs skyld havde fået hovedet op af bøgerne. Han samlede åbenbart på piger, der elskede lugten af støvet pergament, det kunne være han skulle introducere hende for Holly Bulstrode-Rosier, hvis de ikke allerede kendte hinanden.

[Vanessa Boot]

Hele skolen var samlet til fest hos Avery-familien, så Vanessa var selvfølgelig også mødt op. Gennem de sidste år var hun dog aldrig blevet helt vant til fester, og følte sig lidt overvældet, da hun var på vej tilbage efter et toiletbesøg.

Et velkendt ansigt satte dog et smil på hendes læber. “Ja, det er fint nok. Hvad med dig?”

[Felix Burke]

"Som altid, er det en brag af en fest." Bemærkede han og smilede bredt, fordi han var i sit es.
"Overlever du festen? Hvis der er drenge der generer dig så siger du bare til ikke?" Bemærkede han. "Ved mindre du synes det er sjovt selvfølgelig, så skal jeg nok lade være med at skræmme dem væk." Sagde han, selvom han nok var tilbøjelig til at gøre det alligevel. En gang storebror, altid storebror.

[Vanessa Boot]

Vanessa kastede et blik rundt, som skulle hun lige sikre sig, at det stadig var et brag af en fest, inden blikket fandt tilbage til hans igen. Hun nikkede med et definitivt træk ved den ene mundvige ved tilbuddet.

“Nah, jeg er på den sikre side, bare rolig,” forsikrede hun ham.

[Felix Burke]

"Den sikre side?" Spurgte han. Hvad mon det betød? "Har du en kæreste som jeg ikke ved noget om?" Spurgte han og betragtede hende undersøgende.
"Og her troede man at du bare gik op i skole og sådan." Bemærkede han og lagde en hånd på hendes skulder. Tænk engang, han havde ikke engang selv haft nogen kæreste endnu.

[Vanessa Boot]

Vanessa slap en ufrivilligt munter lyd ved tanken om, at hun skulle rende rundt med en hemmelig kæreste. Eller bare en kæreste, for den sags skyld. Hun rystede lidt på hovedet.

"Selvfølgelig har jeg ikke en kæreste, Felix," konstaterede hun med et overbærende smil.

[Felix Burke]

"Nå." Sagde han, næsten skuffet. Det kunne være så hyggeligt, hvis hun rent faktisk havde en som var sød ved hende.
"Hvad mente du så?" Spurgte han og drak lidt af sin champagne, han var ret forvirret over hvad hun snakkede om.

[Vanessa Boot]

Brynet søgte flygtigt opad, men faldt snart tilbage på plads. Vanessa kunne have svoret, at han næsten lød skuffet over, at hun ikke havde en kæreste. Men det lod også til at være det eneste, hendes jævnaldrende tænkte på.

“Jeg mente bare, at tilfældig fuldeflirt til en fest ikke siger mig så meget,” svarede hun og løftede den ene skulder lidt.

[Felix Burke]

"Ahh på den måde. Fornuftigt, fornuftigt." Bemærkede han og klappede hende let på skulderen.
"Jeg er heller ikke så meget til det tilfældige må jeg indrømme, jeg er nok en lidt håbløs romantiker et eller andet sted." Sagde han og sukkede let. Det var ikke ligefrem fordi piger var interesserede i den slags længere.

[Vanessa Boot]

Klappet på skulderen kom bag på hende, og Vanessa måtte tørre lidt spildt champagne af sit håndled. Blikket fandt dog snart hans igen.

"Du får det til at lyde som en skidt ting," konstaterede hun uden at vide, hvor hun selv var på den skala. Selvfølgelig ønskede hun da mere end noget andet at have én, der smilede betaget til hende, som hun hun var sikker på, aldrig ville forlade hende. Men hun vidste også, hvordan verden hang sammen.

[Felix Burke]

"Det er det vel også." Sagde han og trak på skuldrene. "Jeg har svært ved at være den stærke type som mange kvinder godt vil have, jeg har nok lidt for mange følelser." Bemærkede han og smilede svagt.
"Så jeg tænker, at det må være skidt."

[Vanessa Boot]

Vanessa slap en munter lyd. I hendes familie talte mændene ikke meget, men det havde ikke gjort tingene nemmere for nogen, snarere tværtimod. Derfor trak hun også på skuldrene.

“Jeg tror, at du gør det til et større problem, end det er,” pointerede hun. “Det er virkelig ikke alle piger, er vil have stærke, bredskuldrede fyre.”

[Felix Burke]

"Virkelig?" Sagde han tænksomt. Det havde han aldrig overvejet før, hvilket var derfor han altid havde forsøgt at være den stærke, bredskuldrede (så meget som han nu kunne være) type.
"Hvad vil du da have?" Spurgte han, ikke fordi han var interesseret, han var bare nysgerrig.

[Vanessa Boot]

Vanessa rynkede brynene lidt, lige dele fordi hun aldrig havde tænkt meget over, hvad hun egentlig ville have, og fordi hun aldrig havde forventet dét spørgsmål fra Felix. Hun trak på skuldrene.

“Det ved jeg ikke,” indrømmede hun. “Én, der er sød...”

[Felix Burke]

Felix skar en lille grimasse. "Ærligt talt Nes, så tror jeg, du kan få meget bedre end bare en der er sød." Bemærkede han.
"Sød er vel i virkeligheden bare det mindste man kan acceptere." Sagde han og smilede skævt.