Velovervejet spontanitet

[Maisie Vane]

Hver muskel i kroppen gjorde ondt, da dagens fysiske træning var ovre, og Maisie havde mest af alt lyst til at tage pejsen direkte hjem og tage sit bad dér. Men hun havde taget mentalt tilløb til samtalen med Egerton Boot over de sidste par dage. Nu måtte det ske, besluttede hun sig. Housewarmingen havde været sidste skub.

Derfor skridtede hun heller ikke mod omklædningsrummet, men i stedet på tværs af rummet og stoppede foran baskeren. "Kan vi tale sammen? Måske over en kop te efter badet?" spurgte hun, selvom hun ikke ligefrem havde et brændende ønske om at tilbringe mere tid med ham, end arbejdet allerede krævede.

[Egerton Boot]

Egerton var på vej i bad, stadig svedig, da en stemme lød ved siden af. Han rynkede på brynene over forespørgslen og han overvejede at takke nej, men trak så på skuldrene og nikkede let.

Kort efter stod han, endnu med vådt hår og lettere fugtig hud, og ventede på Maisie. Uden at ane, hvad han skyldte æren.

[Maisie Vane]

Badet var alt for kort, men Maisie så ingen grund til at trække det i langdrag. Så hun toppede snart foran ham igen, kun med let fugtigt hår, der for en gangs skyld hang løst om hendes skuldre.

Det tog dem ikke længe at blive enige om et sted i nærheden, hvilket også gav fotograferne mulighed for at tage nogle billeder og stille de sædvanlige spørgsmål om, hvordan det gik. Hun prøvede ikke at tænke for meget over det, mens hun stod tæt ind til ham og smilede, så det fik hendes indre til at vende sig.

Først med en kop dampende te foran sig, sank hendes skuldre helt og hun slap et suk, før hun søgte hans blik. "Du undrer dig sikkert over, hvad vi laver her."

[Egerton Boot]

Det hele var meget underligt, men han accepterede det, sådan da. Snart havde han også en kop kulsort te, hvilket hjalp lidt. Alligevel var det hele lidt sært.

"Mh," svarede han nede fra kruset og sænkede det. "Spyt ud."

[Maisie Vane]

Det var ekstremt underligt, men lidt bedre med fingrene om koppen. Maisie nikkede lidt og tog en dyb indånding, før hun rettede sig lidt op igen.

“Jeg har tænkt lidt over vores... arrangement. Og jeg synes, vi bør tage en snak,” konstaterede hun. “Om grænser.”

[Egerton Boot]

Egerton kæmpede igen med den overvældende trang til at være alle andre steder. Han orkede i hvert fald meget lidt, hvad der lød til at skulle være en eller anden ligegyldig føleføle-snak.

"Ja?" spurgte han dog i stedet, omend mere eller mindre uinvesteret.

[Maisie Vane]

Maisie var ikke blind for, hvornår hendes selskab var uønsket, og en bedrevidende stemme i baghovedet hoverede lidt over at have vidst, Egerton ville reagere sådan. Men det gjorde ikke behovet for samtalen mindre.

"Jeg synes, det er vigtigt at have helt klare linjer. Det bliver nødt til at være opdelt," konstaterede hun og gned blommen af tomlen rastløst over siden på koppen. "Så bemærkninger om dine store fødder, eksempelvis... Det er upassende."

[Egerton Boot]

Egerton anede ikke hvorfor de skulle have den snak og han så lettere uimponeret ud, som hun talte.

"Aha," svarede han og lænede sig lidt tilbage. "Og du mener, at jeg har overtrådt en eller anden form for grænser hidtil?"

[Maisie Vane]

Maisie så uforstyrret på ham. At han ikke selv forstod, hvordan hans adfærd indtil videre havde været totalt grænseoverskridende, var ud over hendes fatteevne. Men i stedet for at optrappe konflikten, hævede hun blot brynene let.

"Jeg synes, du har taget dig friheder uden at forhøre dig hos mig først," svarede hun.

[Egerton Boot]

Egerton var ikke forstående og så blot på Maisie, som hun beskyldte ham for et eller andet. Som om han havde valgt noget som helst.

"Jaså," svarede han tørt. "Og hvad er så det?"

[Maisie Vane]

Maisie havde endnu ikke rørt sig te. Men stemningen var anspændt og lige nu føltes det bedre bare at knuge lidt om koppen; nærmest forløsende.

"Som første gang, du kyssede mig," svarede hun og fortalte sig selv at suget i maven sikkert bare var ubehag.

[Egerton Boot]

Egerton betragtede hende og undrede sig over, hvorfor det var at kvinder altid mente at det var nødvendigt at hive ting frem, der var sket for længe siden. Han satte sit krus.

"Du har vist bildt dig selv ind, at det var min beslutning."

[Maisie Vane]

Maisie himlede med øjnene. Endnu en klassisk afledning for ikke at bære den mindste smule ansvar.

"Du kunne godt have advaret mig først," pointerede hun og forsøgte at holde tonefaldet tålmodigt med nogenlunde succes.

[Egerton Boot]

Egerton undlod at himle med øjnene, selvom han havde lyst til det. I stedet drak han bare noget te.

"Foran alle journalisterne? Ja, det er super overbevisende."

[Maisie Vane]

Maisie havde ikke samme mådehold og fnøs af hans håbløst underudviklede refleksionsevne. For slet ikke at snakke om hans evne til at se sine egne fejl, eller mangel på samme.

"Så burde det have ventet," svarede hun afklippet.