Stiv kuling

[Kala Patil-Fawley]

Lige så meget som det var blevet en tradition at mødes med William Knight i Hogsmeadeweekenderne, lige så meget var det efterhånden også blevet en tradition at følges tilbage til slottet med Vera M. Selwyn. Denne weekend var ingen undtagelse, og Kala grinede lidt af en bemærkning om kulden.

"Ja, jeg fatter heller ikke helt, at jeg lod mig overtale til at komme herned i det her vejr," bemærkede hun spøgefuldt. For sandheden var nok, at hun gerne gik den dobbelte afstand i langt værre vejr, hvis det gav hende et par timer med vennen i deres lille bobble.

[Vera M. Selwyn]

Det var ikke ligefrem lutter lagkage at mødes med Lucas Selwyn. Sidste Hogsmeadeweekend havde hun fortalt ham at hun var gravid. Det havde resulteret i et kæmpe skænderi, mest fordi hun havde lukket ham helt ude en hel måned.
"Nej, det er også lidt hårdt." Sagde hun stilfærdigt. Hun havde ikke sagt noget til Kala endnu, et eller andet sted havde hun håbet at det ikke var ved at ske, men nu var hun snart så langt henne at hun snart måtte sige noget.
"Uhm." Bemærkede hun. "Går det ellers godt med dig og Liam?" Spurgte hun, for at distrahere sig selv.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede og begravede hænderne dybere i lommerne, mens de sammen trodsede kulden. Spørgsmålet fik hende dog til at rynke panden. Det mindede lidt for meget om de spørgsmål, de begge havde mødt før.

"Uhm, altså det går godt med Liam. Han er startet i ministeriet. Hvem skulle have troet det, hva'?" bemærkede hun for at sejle udenom.

[Vera M. Selwyn]

Vera ville nok ikke have spurgt så meget ind, hvis det ikke havde været fordi hun virkelig forsøgte at undgå at tale om sig selv.
"Er i så kærester nu eller hvad?" Sagde hun. "Eller forlovede?" Spurgte hun med en anspændt tone i sin stemme. Det ville blive en meget lang tur tilbage til Hogwarts.

[Kala Patil-Fawley]

Da Kala havde lært Vera at kende, var hun meget langt væk fra det fuldblodsfis, nogle af familierne havde gang i, og slangen så overrasket på sin veninde over spørgsmålet.

"Nej, ingen af delene," svarede hun og pressede brynene ned på plads. "Vi er bare venner. Det ved du da godt."

[Vera M. Selwyn]

Det var efterhånden ret åbenlyst at Vera havde tankerne et helt andet sted og hun forsøgte ihærdigt at komme på rette spor.
"Men, nå, nåja." Sagde hun. "I er bare venner." Bemærkede hun og himlede med øjnene.
"Som sædvanligt. Hvis i ikke snart tager jer sammen, så sender jeg en af Lucas' families portrætter efter jer. Hans tipoldemor ser altid på mig, som om jeg er lavet af lort." Bemærkede hun og skar en grimasse.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnøs. "Nej, tak." Hvis Liams familie var bare en lille smule som Carrows, var hun nok løbet skrigende bort. Desuden var hun blevet set skævt til af familieportrætter i Avery-huset, så hun havde ingen behov for gentagelser.

"Jeg mener det, Vera. Vi er bare venner. Jeg har slet ikke tid til alt det kærestefis. Jeg har en pokal, der skal hentes hjem." Hun havde efterhånden sagt det så mange gange, at det begyndte at lyde mekanisk. Hun klarede halsen.

"Hvordan går det egentlig med det? Dig og Lucas?" Det virkede som et bedre emne.

[Vera M. Selwyn]

"Omg, den pokal!" Bemærkede hun træt og sukkede irriteret.
"Det går fint. Vi har det fint. Alt er fint." Udbrød hun, inden hun nåede at tænke. Det var ikke meningen at hun skulle være så åbenlys, men lige pt havde hun åbenbart ingen kontrol over hvad hun sagde.
"Altså, jeg mener, det er bare svært ikke at se ham så meget, men ja, det går vel." Sagde hun og trak let på skuldrene. Hun havde ikke noget at klage over, det havde hun ikke haft siden han havde kaldt hende køter dengang. Hun følte dog at hun havde givet ham godt igen, ved at give ham et blåt øje.

[Kala Patil-Fawley]

I Kalas optik var besættelse kun et ord for folk, der var for dovne til at sætte sig ind i følelsen af at være oprigtigt dedikeret til noget. På det punkt havde hun og Elias Oliver Wood nok en del til fælles. Men hun kunne dog godt se, at vennerne var ved at blive lidt trætte af at høre om det.

Men det gik da også snart op for hende, at Vera ikke havde det helt godt, og hun skubbede sporten lidt til side, selvom hun aldrig havde været komfortabel med en situation, hvor hun skulle trøste folk. I hvert fald ikke uden alkohol.

"Ja, jeg forstår det godt," mumlede hun. "Der er hårdt, når ikke man bare kan mødes et sted på skolen hver dag. Og man ved, at om ikke andet, så kan man i hvert fald altid fange dem omkring mad."

[Vera M. Selwyn]

Vera havde åbenbart en tendens til at lade sine egne pressede situationer gå ud over andre og lige nu var det Kala der blev offer for dette.
"Specielt med alt det jeg går og tumler med. Det kunne være rart hvis han var der, bare til at holde mit hår når jeg kaster op eller noget." Sagde hun og indså hvad hun lige havde afsløret.
"Nåja, jeg er gravid, det har jeg vist ikke lige fået sagt." Bemærkede hun og følte sig pludselig lidt træt.

[Kala Patil-Fawley]

Kala kunne slet ikke følge med. For et øjeblik siden havde hun forsvaret, at hun og William Knight ikke var kærester, og lige pludselig var Vera gravid. Hun måbede og gloede lidt på veninden, før hun blinkede og det gik op for hende, at hun var stoppet.

"Du er hvad?" Først Augusta og nu Vera? Der måtte være noget med drengene i den familie.

[Vera M. Selwyn]

Vera kunne heller ikke følge med selv, ikke bare i samtalen, men i sit liv generelt. Hun havde lyst til at finde en kæmpe flaske vodka og bælle den i en mundfuld.
"Med barn, gravid, preggo, boller i ovnen, you name it." Sagde hun.
"Og bare fordi jeg var lidt doven med min anti-graviditets-eliksir, fordi vi jo kun knaldede sådan to gange hver måned. For fanden altså, jeg troede sgu da ikke at det kunne ske så nemt." Sagde hun med et dybt suk. Møg. Pis. Lort.

[Kala Patil-Fawley]

Kala anede slet ikke, hvordan Vera overhovedet kunne stå og slynge den slags ud så henkastet. Gravid. Merlin.

"Fuck. Jamen... Hvad? Er det derfor I skal giftes?" spurgte hun og prøvede at få hoved og hale i det hele. Håndfladerne blev lidt klamme, men hun havde aldrig sjusket med sin eliksir.

[Vera M. Selwyn]

"Nej vi blev forlovet længe før det skete." Sagde hun. Det var til afslutningen sidste skoleår at han havde spurgt hende.
"Undskyld. Jeg kunne ikke finde ud af hvordan jeg skulle få det sagt." Sagde hun og lagde hånden på sin pande.
"Har været gravid et stykke tid nu. Troede først det bare var lidt hormonelle svingninger."

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede lidt. "Ja, ja, selvfølgelig." Det kunne hun selvfølgelig have tænkt sig til, men det hele var en lille smule overvældende lige nu. Og det var ikke engang hende, der var gravid.

"Jamen, øhnm, tillykke!" Var det ikke det, man sagde?