Juletraditioner [S]

[Kala Patil-Fawley]

På en god andenplads i skoleligaen med al mulighed for at komme op at nuppe pokalen, havde Kala været i højt humør på vej hjem til England igen. De første dage i ferien skulle selvfølgelig bruges sammen med familien, men efter julefejringerne var overstået og familien var gået i seng, havde hun alligevel som de sidste to år sendt en ugle af sted til Liams vindue for at høre, om han stadig var vågen.

Og det var han da. Hun havde hurtigt slået håret ned og skrevet en lille besked til sine forældre, inden hun havde grebet en håndfuld susepulver og snart efter kunne træde ud i en mørk stue. Liams forældre var sikkert også gået i seng.

William Knight
24. december

[William Knight]

Boligen var, i disse sene aftentimer, temmelig stille. Liam havde altid haft en rastløs natur og fornemmelsen var kun intensiveret, da han pludselig kunne vente på at Kala skulle dukke op. Som årene forinden, var forventningen om et afbræk fra kedelige aftenstunder alene eller med familien, ikke vildt appellerende. Man kunne virkelig ikke sammenligne skuffelsen ved en afsked med glæden ved gensyn.

Efter at have proppet nogle rester fra aftenens måltid ind i kinden, bemærkede han den dæmpede belysning fra stuen. Den der blussede op i nogle sekunder og svandt igen. Han tyggede godt efter, før han nåede frem til kaminen. Fodtrinene var dæmpede og det samme var stemmen. "Babe,"

[Kala Patil-Fawley]

Blikket havde knapt nået at vænne sig til mørket, før Kala hørte Liams stemme helt tæt på og hun snublede, ikke vanvittigt velkoordineret, lidt fremad og ind i ham. Et halvkvalt fnis forlod hende.

"Hey," hviskede hun og blinkede lidt, som hun begyndte at kunne ane Liams træk, selv i halvmørket. "Sover dine forældre?"

[William Knight]

Den underholdte lyd der forlod hans læber ved sammenstødet var dæmpet. Mere eller mindre, fik han dog grebet hende lidt gennem det velkendte halvmørke. Kaminens gnister døde ud.

"Hey," mumlede han tilbage, før han nikkede. "Mon ikke. Min far drak så meget rødvin til middagen. Snorker som en huletrold..." 

[Kala Patil-Fawley]

De fandt stabilitet i hinanden, pudsigt nok, og Kala slap endnu en dæmpet, munter lyd. "Og dine brødre?" spurgte hun og kastede et blik rundt i stuen, halvt afventende hans næste træk.

Hun vidste dog godt, hvilket svar hun håbede på. At alle sov, og der stadig var rester, som de kunne dele på hans værelse.

[William Knight]

Spørgsmålene vækkede det velkendte smil. Det der var lidt skævt og stadig ligeså dumt, som det havde været da han var en knægt på femten. "Marcus er den eneste der overnatter. Han gik kold klokken ni," svarede han. Det var åbenbart normalt når man havde stiftet familie og skabt småkravl.

"Lad os se om der er en flaske tilbage," Hånden søgte hendes, før han trak hende mod køkkenet. Forsyninger var tiltrængt. Og det var netop hvad han begyndte at samle sammen.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnes og lod ham trække af sted med sig. Det var langt fra første gang, de havde bevæget sig igennem huset i halvmørket, men hun glemte altid ottomanen og hamrede vanligt skinnebenet ind i den på vej ud mod køkkenet.

"Merlin til kost," mumlede hun og tog sig til skinnebenet, da først han var gået i gang med at samle ting til at tage med op. "Jeg fatter ikke, at den stadig står dér."

[William Knight]

Ferieejendommen var blevet frakoblet til susenetværket. Så det velkendte omgivelser blev løsningen. Han grinede dæmpet af Kalas sammenstød. "Nogle ting ændrer sig aldrig," bemærkede han.

"Kom," Han stak en flaske vin under Kalas arm og moslede selv visse af de ikke-så-snaskede rester fra maden med, da han ledte hende op ad trappen. "Husk, at det femte knirker." hviskede han. 

[Kala Patil-Fawley]

Kala tog lydigt flasken under armen og greb da også et par stykker chokolade i forbifarten, inden hun fulgte Liam ud af køkkenet igen, denne gang undgik hun omhyggeligt ottomanen.

"Ja, ja, jeg har været her før," bemærkede hun hviskende og besteg trappen lige i hælene på ham. Hun var dog lettet, da hun kunne lukke døren bag dem, endelig i sikkerhed på Liams værelse.

[William Knight]

Sagerne blev lagt på skrivebordet. Det var relativt tomt for pergamenter og andre redskaber der kunne indikere at han brugte tid der. Sandheden var, at breve ikke var nogen han skrev mange af. I blandt godterne fra køkkenet var lidt forskellig konfekt, nogle krydrede julekager og to appelsiner.

"Fuck..." bandede han dæmpet. Døren var lukket godt bag dem, og heldigvis stødte hans værelse ikke direkte op mod forældrenes. "Jeg glemte glas..." Han sendte Kala et oh well blik, før han fandt tryllestaven frem så vinen kunne åbnes med et blødt svup.

[Kala Patil-Fawley]

En munter lyd undslap hende, nogenlunde samtidig med, at proppen gav sig fra flasken. Kala havde allerede, selvfølgeligt, fundet hen til sengen og dumpede ned at sidde på den. Hun var kommet på strømpefødder og havde derfor ingen sko at smide, førh hun trak det ene ben op under sig.

"Det er vel også lige så meget tradition for os at drikke af flasken som at ses, mens dine forældre snorker nede ad gangen," bemærkede hun og fulgte ham med blikket. "Er det de samme julekager som sidste år?"

[William Knight]

Tungen havde siddet lidt i mundvigen, da proppen nøjsomt var blevet grebet lidt med hånden, så fortryllelsen ikke sendte den tordnende op i loftet. "Hm?" Han kiggede tilbage mod det smalle fad med julekager. "Jaerh. De er også mindst ligeså hårde som sidst." Hans svigerinde var ikke den bedste bager.

"Men spiseligt. Nup bare en." Han satte sig på sengen og dumpede fadet ned mellem dem. 

[Kala Patil-Fawley]

Kala lagde hånden over munden for at dæmpe sit grin. Hun rystede lidt på hovedet af ham og trak en pude hen til sig.

"Hey, de er okay, hvis man dypper dem i vin," mindede hun ham om. "Så hvis man nu bare har en i munden og så drikker lidt, før man prøver at tygge i den, så skal det nok gå."

[William Knight]

Planen var så lavpraktisk som den kunne være, og ville næppe gøre nogen af dem synderlig charmerende. Liam kiggede overvejende på kagerne. Dernæst på flasken. "Der ender med at være så meget snask i den. Vi kommer til at ødelægge vinen..." Det kunne blive en klam oplevelse.

"Farvel tænder..." Han tog en kage op og bed i den. Okay, ikke så slemt. Åbenbart blev de lidt blødere når de havde stået fremme i noget tid. Efter han havde sunket, tog han nu alligevel en tår af vinen.

[Kala Patil-Fawley]

Kala grinede lidt over problemstillingen, der var temmelig klassisk for deres vanskab, og rystede på hovedet af ham. "Nu ikke så dramatisk." Hun greb ud efter en af kagerne, men var da forsigtig, som hun tog en bid.

"Nå, det må vel have været en okay jul i år? Dine forældre er vel glade for, at du er startet i Ministeriet," bemærkede hun og rakte ud efter flasken.