Morskab?

[Maisie Vane]

Aftenen gled som smurt indtil videre og lejligheden var fyldt af både musik, snak og latter. Alt i alt var Maisie så tilfreds som hun nu kunne være med Egerton Boot i sin stue. Hun havde netop forladt Roxannes side efter et godt grin, før hun alligevel besluttede sig for, at hun nok måtte anerkende hans tilstedeværelse på et eller andet tidspunkt.

Fødderne skulle alligevel bruge noget overtalelse, men hun fik da alligevel arbejdet sig over til ham, måske hjulpet på vej af de drinks, hun allerede havde fået indenbords.

"Du kunne næsten forveksles med én, der morede sig," bemærkede hun med et skævt smil.

[Egerton Boot]

Egerton var glimrende underholdt og havde netop stået og talt med Daniel Slughorn, da en stemme lød ved siden af, som fik smilet til at stivne lidt. Han tog en slurk øl og vendte sig mod hende med let hævede øjenbryn og et nonchalant udtryk.

"Er det da forbudt?"

[Maisie Vane]

Det var ikke engang fjorten dage siden, at Maisie havde besluttet sig for at få det til at fungere at spille på hold med Egerton - og det var bestemt ikke første gang, hun følte sig udfordret. Men hun pressede dog et smil frem, der ikke helt nåede øjnene.

"Ja, vi har allerede kontaktet myndighederne. Hvis du vil være venlig at følge med?" Normalt kunne hun næsten ikke lade være at smile, når hun jokede. Nu blev det leveret en del mere tørt.

[Egerton Boot]

Egerton fnøs, tilsyneladende muntert og tog en tår af sin øl. Han hævede øjenbrynene lidt af hende, men mundvigen trak en anelse op.

"Og hvis jeg ikke går frivilligt?"

[Maisie Vane]

Maisie hævede brynene lidt. Normalt gjorde hun sig gerne i gak og løjer, men det var da alligevel noget nyt, at Egerton rent faktisk lod til at more sig i hendes selskab.

"Så ville jeg tro, du havde glemt, hvor du var. Eller havde slået hovedet til dagens træning."

[Egerton Boot]

Egerton slap en næsten munter lyd og så ned på hende. Han var heller ikke helt ædru, hvilket nok gjorde ham lidt mere tilgivende. Sådan da.

"Du tænker ikke højt om dine venner og holdkammerater, hvis du tænker at morskab er grund til indlæggelse."

[Maisie Vane]

Et i Egertons selskab sjældent smil listede sig ind på hende, og ikke kun fordi Maisie tænkte, at nu kunne hun snart komme videre i runderne og ikke bekymre sig om at være en dårlig vært, hvis hun ignorerede ham resten af aftenen.

"Nu er det heller ikke så generel en ting," svarede hun. "Mere en holdning, jeg gemmer til de få særligt udvalgte."

[Egerton Boot]

Egerton tog en tår øl mere, mens han havde blikket halvt rettet mod hende. Det var ikke fordi, han decideret mente at Maisie var mindre frygteligt end hun havde været hele tiden, men måske var han ved at vænne sig til hende. Eller også gjorde de øl bare underværker. Han fnøs muntert igen og hævede et mørkt øjenbryn. Denne gang var hans tonefald decideret drillende.

"Ret fordomsfuldt af dig, synes du ikke?"

[Maisie Vane]

Maisie slap en næsten munter lyd og tog en tår i stedet for at medgive noget som helst. Det ene bryn var dog let hævet og faldt først, som hun også sænkede glasset igen.

"Fik du smagt velkomstdrinken?" spurgte hun i stedet og gestikulerede med sit glas mod bordet, hvor der var stillet klar med dem. Den måtte dog være temmelig trist efterhånden, selvom magi havde forhindret den fra at blive lunken.

[Egerton Boot]

Det var da en af de bedre samtaler, de havde haft og Egerton genfandt et gammelt behov for at prikke lidt til hende. På en eller anden måde kom det dog til at være mere mildt, end han egentlig først havde tænkt. Og en god del mere drillende.

"Har du da forgiftet den i håb om at slippe af med mig?"

[Maisie Vane]

Havde Egerton kendt Maisies mor havde han muligvis ikke turde lave samme spøg. Eliksirmesteren med den bøjelige moral var nemlig af flere lejligheder kommet med bemærkninger om, at hun bare skulle givere baskeren lidt kærlighedseliksir og komme videre i programmet.

Det nævnte hun dog ikke noget om, men overgav sig igen til et af de listende smil, som hun knapt nok bemærkede. "Hvis ikke min bror var her, ville jeg måske vurdere, at følgeskaderne var dét værd."

[Egerton Boot]

Egerton fnøs muntert og tog en tår øl, tydeligvis ikke bekymret for om drikkevarerne reelt var forgiftet. "Av," konstaterede han tørt og opdagede til sin egen enorme overraskelse, at han egentlig morede sig ret godt.

"Jeg må virkelig gå dig på nerverne, hvis det er værd at risikere at tage resten af festen med i faldet også."

[Maisie Vane]

En helt naturlig latter forlod hende. Det var sikkert kun fordi han havde drukket, mindede Maisie sig selv om, for så behageligt selskab plejede han normalt ikke at være.

"Det kunne tyde på det, ikke?" bemærkede hun og hævede det ene bryn.

[Egerton Boot]

Egerton var lidt overrasket over Maisies latter og han kunne ikke lade være med at studse over, at det vist var første gang han havde hørt den på andet end afstand. Hvorfor han bed mærke i det, kunne han dog ikke helt sige.

"Jeg er næsten helt stolt," bemærkede han tørt, men med en afslørende trækning i mundvigen. Han tog en tår øl mere.

[Maisie Vane]

Maisie himlede med øjnene, men der var ikke samme fjendtlighed i bevægelsen som normalt og der fulgte heller ikke et hånligt fnys med. I stedet trak hendes mundvige let opad.

"Jeg tænkte det nok," bemærkede hun og tog en tår, der skjulte smilet, men ikke det spillende blik.