Et par skridt

[Briony N. Baines]

Nathaniel Goyle

Eliksirtimen lå sidst på dagen og Briony var en af de første der forlod lokalet. Hun havde haft alt for meget i tankerne til at klare sig godt og var lidt frustreret over sig selv. Hun vidste ikke hvordan det var gået med Hector og var igen blevet sur på sin bror. Generelt var hendes humør som et svingende pendul.
Briony havde pakket sine papirer og bøger på en uhensigsmæssig måde og da hun befandt sig ude på gangen faldt alle hendes ting ud af skuldertasken og ned på det klamme kældergulv.
Et frustreret suk slap hen over hendes læber, mens hun knælede ned på alle fire og begyndte at samle alle sine ting sammen der lå i en kæmpe bunke. Enkelte af de andre elever grinede af hende og hun fik helt røde kinder, selvom hun forsøgte at ignorere dem.

[Nathaniel Goyle]

Eliksirtimen havde for Nathaniel vedkommende endnu engang været ganske givende. Og som altid interessant, skønt der skulle meget til for at imponere ham. Men eliksirer kunne noget, som var lidt udover det sædvanlige. Ganske formidabelt. Og så var det underholdende at se på, når de andre elever kvajede sig.

Lige udenfor klasseværelset, som han forlod i et roligt og adstadigt tempo, lå en lyshåret Nott og kravlede rundt på gulvet efter sine undslupne ting. Han stillede sig op ved siden af hende, mens han hørte nogle af de andre elver grine. Det var svært ikke selv at trække på smilebåndet over det komiske i situationen.

"Siden hvornår er en Nott begyndt at kravle rundt på gulvet?" Spurgte han, henvendt til Briony.

[Briony N. Baines]

Briony samlede hurtigt sine ting sammen, først papirerne, derefter bøgerne og så småtingene. Da hun hørte Nathaniels stemme sukkede hun let og smilede en anelse op til ham.
Da hun rejste sig op, trak hun sin taske hen over skulderen og mødte hans blik.
"For at underholde dig selvfølgelig. Hvad ellers?" Bemærkede hun og smilede sødt til ham, mens hun rettede en anelse på sit lettere forpjuskede hår.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel løftede det ene øjenbryn og så ned på hende med et påtaget smil. Ved Merlins skæg... "Det kunne være, at det var din nye beskæftigelse," svarede han med et skuldertræk. Det ville klæde hende at blive nede på alle fire.

Og det faktum, at hun ikke engang rejste sig, for at tale med ham, forstærkede blot hans mening omkring dette. "Ville det være bedre, hvis du fik en spand og en kost?"

[Briony N. Baines]

Briony rejste sig op og lagde tasken over sin skulder. Derefter løftede hun øjenbrynene lidt over hans ord og sendte ham et lettere skeptisk blik.
"Nej." Sagde hun blot og strøg håret om bag sine øre.
"Har du intet bedre at lave end at stå og more dig over mig? Jeg burde måske ikke være overrasket." Sagde hun, løftede hagen og smilede en anelse til ham, mens hendes blik hvilede i hans øjne.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel lagde sine arme over kors foran brystkassen og trak så på skuldrene. "Det har jeg altid," svarede han uden skyggen af empati for, at hun havde måtte rydde op efter sig selv. Det manglede da bare, når hun valgte at tabe sine ting lige udenfor døren.

Han mødte uden tøven hendes blik. Han var ikke typen der bakkede. "Men du har ret, overrasket er ikke noget du er."

[Briony N. Baines]

Briony magtede ikke rigtig hans attitude og hun sukkede lettere opgivende over hans slangagtige opførsel. Hun blev ind imellem godt træt af sit kollegie, hvor alle drengenes hjerner tilsyneladende var lavet af pap.
"Du er meget indsigtsfuld Nathaniel." Sagde hun og smilede en anelse.
"Hvad kan du mere fortælle om mig?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå, mens hun betragtede ham med en spørgende mine.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniels ene mundvige trak sig op i et lumsk smil, ved Brionys ord og efterfølgende ved hendes spørgsmål. Han sænkede hovedet lidt, og så ned på hende med let sammenknebne øjne.

"Du mener tydeligvis, at jeg er for meget slange," påpegede han med en lavmælt stemme. "Og du har tydeligvis højere tanker om dig selv, end dine klassekammerater." Så trak han sig et skridt tilbage, og trak let på skuldrene.

[Briony N. Baines]

Briony rynkede sine øjenbryn og kneb øjnene let sammen. Det var underligt præcist det han lige havde sagt.
"Hvordan vidste du det?" Spurgte hun og så spørgende på ham.
"Kan du da læse tanker?" Tilføjede hun og smilede en anelse skævt, mens hun hankede op i sin taske.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel lo halvhjertet af Brionys spørgsmål. En latter, der mest af alt lød lige så hul som han nok egentlig var. "Det var primært dit opgivende suk, din rynket pande og dit smil der afslørede dig," sagde han, dog uden at svare sådan rigtigt på hendes spørgsmål.

"At læse tanker er jo avanceret magi. Den slags kan jeg jo slet ikke finde ud af." Denne gang blinkede han til hende.

[Briony N. Baines]

Briony trak på skuldrene, ligeglad med om hun afslørede sine egne følelser, det var ikke ligefrem fordi hun gjorde et nummer ud af at skjule dem. Derefter lagde hun hovedet let på skrå og så overvejende på ham.
"Jaeh der er ikke mange der kan finde ud af det. Det er heller ikke ligefrem moderne, når den evne jo er så associeret med Voldemort. Folk skulle jo nødigt tro man prøvede lignende numre." Bemærkede hun og smilede skævt til ham, mens hun så ham overvejende i øjnene.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel trak på skuldrene. "Der er ikke meget god magi, som er moderne længere," bemærkede han, og ville ønske faget Mørk Magi stadigvæk var en del af skemaet.

"Og hvem gider ende som ham?" Det var et retorisk spørgsmål. Nathaniel kendte godt selv svaret for sit eget vedkommende. Han var sikker på, at han kunne klare det meget bedre.

[Briony N. Baines]

Briony smilede til ham og nikkede et par gange. Hun ville gerne have haft mørk magi, mest fordi hun ikke brød sig om at være begrænset.
"At have en sjæl i syv stykker? Nej tak." Bemærkede hun og skar en grimasse.
"Hvad drømmer du så om at ende som?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniels mundvige trak lidt op af over hendes ord. "Jeg kan lide min hel." kommenterede han. Indtil videre. Nu måtte man jo bare vente og se, hvad der med tiden ville ske. Man kunne aldrig vide, om hadet ville blusse op igen en dag.

"Ende? Helst død af alderdom," svarede han med et blasert skuldertræk. "Og som en mægtig troldmand." En der havde fået nøjagtig, hvad han havde ønsket igennem sit liv.

[Briony N. Baines]

Briony grinede en anelse tørt over hans bemærkning og løftede sine øjenbryn en anelse.
"Så kommer du til at blive en meget gammel, mægtig troldmand." Sagde hun og blottede tænderne i et skævt smil.
"Jeg planlægger at leve mit liv vildt og dø mens jeg stadig er ung og smuk." Sagde hun med en sarkastisk tone i stemmen.