Servering til kongen

[Briony N. Baines]

Callistus S. Bancroft

Idag havde Briony tjansen hvor man skulle gå rundt med de bestillinger de lavede på de forskellige kontorer og idag, var det så hendes tidligere chefs Bancrofts afdeling. Det ville blive lidt af en ydmygelse, men Briony forberedte sig mentalt på den, mens hun skubbede rullebordet hele vejen ned ad gangen til den rigtige afdeling. På et eller andet tidspunkt, ville hun vel få et nyt job, en dag.

Heldigvis var der ikke så mange tilstede i lokalet, men i samme øjeblik som hun skulle til at vende sig for at gå, åbnede Bancroft døren til sit kontor og trådte ud. Nu kunne hun ikke smutte udenom og slet ikke mens hun stadig havde hænderne på vognen.
"Goddag Mr. Bancroft." Sagde hun med et svagt smil.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft var netop trådt ud af sit kontor, for at bede Maeve Appleton om at undersøge, hvor maden blev af. Normalt gik der ikke ret lang tid fra bestilling til levering, og han brød sig ikke om at vente. Og Merlin forbyde, at han skulle bestikkes med at sidde nede i kantinen og spise med alt det krav og skravl der efterhånden var blevet ansat rundt omkring.

Men så stod der alligevel et kendt ansigt med en vogn, da han kom ud. ”Men er det ikke sommerens yndige unge praktikant, Briony Baines? Jeg troede du havde et år mere på Hogwarts?” Hans udtryk var venligt nok. En maske han bar med lethed.

[Briony N. Baines]

Nu havde Briony øvet en hel tale, eller nærmere, en god forklaring på hvorfor hun ikke var på Hogwarts. Det var dog intimiderende nu hvor selveste hendes gamle chef var kommet ud for at sige hej.
"Kunne desværre ikke forsætte Sir, så nu arbejder jeg i kantinen." Sagde hun og smilede svagt til ham.
"Undskyld forsinkelsen." Bemærkede hun, fordi hun flygtigt havde set op på uret og bemærket at hun ikke var kommet med maden til tiden.
"Elevatoren sad fast." Det var en dårlig undskyldning, men dog ikke en, der ikke var helt usandsynligt.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft løftede et busket bryn, men den høflige facade hang stadig ved. ”Jaså? Det havde vel intet at gøre med dit lille… uheld? At du måtte forlade skolen?” Han lavede en bevægelse mod døren, så den gik op. En opfordring til at hun kørte ind med vognen, så han kunne få sin mad inden de andre.

[Briony N. Baines]

Egentlig havde Briony ikke rigtig lyst til at gå ind på Bancrofts kontor. Hun havde generelt lidt angst over at være alene med mænd. Høfligt rullede hun dog bordet ind. Det var jo hendes job og hun kunne ikke tåle at blive fyret.
"Det er svært at få sin skolegang på rette spor, hvis den allerede er kørt af." Sagde hun med et flygtigt smil.
Derefter begyndte hun at gøre hans mad klar, fordi hun havde på fornemmelsen, at han ikke ønskede at gøre det selv.

[Callistus S. Bancroft]

Det var næsten pinligt at observere den unge fuldblodsheks i så triviel en arbejdssituation, mens mugglerfødte og halvblodsmagikere kravlede højere og højere op i de sociale lag. Selv halvbæster var begyndt at møve sig ind i klasser hvor de ikke hørte hjemme. Det var mildest talt afskyeligt.

”En skam, virkelig. Jeg synes ellers du havde potentiale.” Døren lukkede bag dem, mens han vendte tilbage til sin store stol. ”Du må love mig ikke at blive hængene i den kantine for længe, ikke?” Bekymringen gik mere på hvad andre tænkte, end på hendes ve og vel. Han kunne virkelig ikke være mere ligeglad med, hvor tilfreds hun var med sit arbejde.

[Briony N. Baines]

Potentiale. Det var de færreste der mente at hun havde potentiale og at der var en så dygtig troldmand der sagde det, var bemærkelsesværdig for Briony.
"Synes du det?" Sagde hun tvivlsomt og smilede svagt.
"Det lover jeg. Det er ikke ligefrem fordi jeg har lyst til at være der Sir." Sagde hun og begyndte at hælde kaffe op til ham.
"Mælk?" Spurgte hun og så afventende på ham.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft rystede afværgende på hovedet ved tilbuddet om mælk, men skænkede ellers ikke meget opmærksomhed til hendes arbejde.

”Hvad kunne du tænke dig, Briony Baines? Hvor vil du gerne hen? Du ved vel, at jeg kan få Maeve Appleton til at skrive dig en anbefaling, hvis du fortæller mig hvem den skal sendes til?”

[Briony N. Baines]

Endnu engang var Bancroft en sjældenhed i Brionys liv. Hun stoppede flygtigt op og stirrede lettere forvirret på ham.
"Hvad jeg vil?" Sagde hun. "Det ved jeg ikke." Bemærkede hun og lagde pænt et par stykker mad på hans tallerken, samt lidt brød.
"Jeg tvivler på en anbefaling kan gøre det Sir. Det er bedre ikke at håbe for meget for en som mig." Sagde hun med et smil. Hun kunne ikke klare at blive skuffet over livet. Ikke igen.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft trak på en af de brede skuldre og slog ud med en hånd, ”ja hvis du ikke selv tror på det, er der ikke meget jeg kan gøre.” Han havde ikke tænkt sig at spilde sin tid på en ambitionsløs lille heks, hvis ikke hun selv ville lægge noget arbejde i sagen. Uanset hvor rent blodet i hendes åre var, og hvor vigtigt det i disse tider var ikke at trække flere fuldblodsmagikere gennem sølet.

[Briony N. Baines]

Det var af og til forvirrende at være Briony. Hun kunne ikke finde ud af hvad der var rigtig mere, nogle syntes hun fyldte for meget, andre for lidt. Hvorfor var hun aldrig ok?
"Jamen jeg, det er bare. Det vigtigste for en pige som mig er vel at blive godt gift, jeg har aldrig haft andre overvejelser." Sagde hun afdæmpet og blev rød i hovedet, mens hun rystede lidt, da hun satte tallerkenen foran ham på bordet.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft nikkede selvfølgeligt, men han havde ikke tænkt sig at anbefale hende til nogen i hans egen familie eller nære omgangskreds. Han var ingen kirsten giftekniv, og havde så sandelig heller ikke tænkt sig at lade som om han var.

”Det må du jo finde ud af, så.” Bemærkede han lidt kort, og indikerede at han nu ville have madro og hun godt måtte fordufte.

[Briony N. Baines]

Det var svært for Briony at rulle ud med bordet igen, men det måtte dog ske. Hun havde egentlig mest lyst til at blive hængende, bare fordi hun virkelig følte at hun havde brug for Bancrofts hjælp. Det nyttede dog ikke at være desperat.
"Ja, det må jeg vel." Sagde hun så og skubbede derefter vognen mod døren. Det var vel det hendes liv var blevet til, hende der serverede mad for folk, der ikke gad hende.
"Hav en god dag Bancroft." Bemærkede hun og gik ud af hans kontor.

Forlader tråd

[Callistus S. Bancroft]

Han så kort efter hende, men bekymrede sig ellers ikke mere om det mislykkedes fuldblodspigebarn. Det var virkelig en skam. Men lige nu havde han ikke et let løsning på problemet, og det var som sådan heller ikke hans problem.

Lukket