Mere drama

[Egerton Boot]

Der var knapt gået to uger siden det hele var blevet iværksat og stemningen mellem Egerton Boot og Maisie Vane var ikke blevet bedre. De klarede sig måske nok i offentligheden, modstræbende, men til træningerne var der vist ingen der var i tvivl om, at der ikke var gået kærlighed tabt mellem dem.

Derfor fandt Egerton det også ekstremt anstrengende, hvorfor deres træner den dag valgte at sætte dem sammen i par af to - og at parre ham med Maisie. Hans ansigtsudtryk mindede mest af alt om en storm på vej, som han modvilligt nærmede sig den mørkhårede heks.

[Maisie Vane]

Allerede før samtalen med anføreren havde Maisie indset, at der blev nødt til at ske noget med hende og Egerton, hvis ikke hun skulle blive smidt af holdet igen - eller som minimum havne på bænken. Men hver gang muligheden bød sig, pissede han hende af til en sådan grad, at de gode intentioner altid blev kvalt.

Udfordringen viste sig også igen, da han nærmede sig hende med et udtryk, der fik hende til at himle udiskret med øjnene.

[Egerton Boot]

Egerton havde absolut intet gjort, men det kom ikke som et chok for ham, at det ikke var nødvendigt, før at Maisie opførte sig barnligt. Hendes øjenrul var i hvert fald det og han så på hende med et dybt uimponeret ansigtsudtryk.

"Hvor modent, Vane," konstaterede han køligt. "Kunne du prøve at opføre dig som en professionel for en gangs skyld?"

[Maisie Vane]

Maisie mente at kunne løbe cirkler omkring ham, når det kom til modenhed, men det viste sig ikke altid i Egertons nærvær. Især ikke med dén slags bemærkninger.

"Undskyld, jeg prøvede bare at matche dit ekstremt profesionelle udtryk," bed hun og tog en dyb indånding. Der var ikke engang gået fem minutter. Det måtte vel næsten være en rekord.

[Egerton Boot]

Egerton betragtede hende lidt, før han simpelt svarede med et: "undskyldning godtaget," der utvivlsomt ikke var mindre provokerende. Måske var det med vilje, selvom han inderst inde godt vidste at der ikke kom noget godt ud af at blive ved med at forsøge at pisse hende af.

"Skal vi komme i gang?"

[Maisie Vane]

Maisie spændte op ved bemærkningen og tog hastigt to dybe indåndinger igen. Temperamentet havde ellers aldrig været hendes største udfordring, men Egerton var utrættelig i at finde nye måder at irritere hende på.

"Lad os," svarede hun kort for hovedet.

[Egerton Boot]

Det var nok ikke den bedste grobund for en succesfuld træningssession, men det var hvad det var. Og dét var... Ikke særligt succesfuldt. Egerton blev i hvert fald ikke mindre frustreret, fordi hans irritation voksede hver eneste gang Maisie gjorde noget, som han ikke havde regnet med eller som han betragtede som dumt. Til sidst kulminerede det da også i et dybt irriteret udbrud, der næppe var fortjent, men som han ikke helt fik stoppet inden.

"Så tag dig dog sammen, Vane."

[Maisie Vane]

Det var mildest talt frustrerende at træne med Egerton, der pustede og prustede på en måde, der kun satte liv i gløderne i hendes indre. Ved udbruddet rettede Maisie et rasende blik mod ham.

"Måske du bare skulle være vågen, Boot," vrissede hun hårdt tilbage og kastede tromleren, som de havde arbejdet mod, direkte mod hans fjæs.

[Egerton Boot]

Egerton havde heldigvis rigelig erfaring med at undvige bolde, der kom styrtende direkte mod en, men det var alligevel kun en temmelig akavet armbevægelse der forhindrede ham i at få tromleren lige i ansigtet. Den faldt til jorden med en dump lyd og noget farligt gled over hans ansigt. Han registrerede knapt nok selv, at han var begyndt at gå over mod hende.

"Hvad fanden tror du, at du har gang i?"

[Maisie Vane]

Det ville muligvis have været komisk, hvis ikke de begge var så langt oppe i det røde felt. Maisie spændte op, da han nærmede sig, ubevidst om hvad præcis hun forberedte sig på. Men forberedt var hun i hvert fald.

"Træner. Eller var det måske ikke det, du bad om?"

[Egerton Boot]

Egerton vidste knapt nok selv, hvad han havde gang i eller for den sags skyld, hvad planen var. Han endte blot foran hende, komplet rødglødende og mere end klar til at eksplodere.

"Jeg tror ikke at jeg har bedt om at være på hold med et forvokset barn, der åbenbart er fuldkommen ligeglad med at det går ud over alle andre, at hun ikke kan finde ud af at tage sin træning seriøst."

[Maisie Vane]

Maisie måtte lægge nakken lidt tilbage for at kunne bevare øjenkontakten, men hellere det end at skulle træde et skridt bagud for hans testosteron-udbrud. Hun fnøs hånligt.

"Åh, det er bare fantastisk, når det kommer fra dig," gav hun igen. "Det er fandeme altid dig, der skal være problemer med. Render rundt med dit arrogante, selvtilfredse fjæs og forventer, at alle indordner sig dig, bare fordi du har et bat. Kom nu ind i kampen!"

[Egerton Boot]

Egerton vidste ærligt talt ikke, hvorfor det var hun gik ham så meget på nerverne. Han var ellers ikke normalt alt for tilbøjelig til at miste besindelsen, men Maisie Vane havde en evne til at få det til at ske. Hvad der var mindre normalt var, at han rent faktisk blev overrasket over hende og pludselig ikke helt vidste, hvad han skulle sige. Måske fordi hun ikke bare bukkede under. Det gjorde ikke hans irritation mindre, dog.

"Bare tag dig sammen og lad være med at ødelægge det for os andre," endte han med at hvæse irriteret, før han brat gjorde om igen og trampede tilbage til sin plads. Hvad var der lige sket?

[Maisie Vane]

Maisie var allerede klar til, at der ville komme et eller andet tåbeligt svar, men hun ventede længere end normalt og endte da også med at glo lidt punkteret efter ham, da han bare trampede tilbage. Hun rystede dog følelsen af sig og kastede et blik hen på tromleren.

"Lad os tage noget luft," foreslog hun og så op på ham igen, forsøgte at bevare roen denne gang.

[Egerton Boot]

Egerton var en anelse rystet, uden at han kunne forklare hvad der lige var sket. Han forventede dog mest af alt mere gift fra Maisie og var forberedt på det, da hun i stedet kom med overraskelse nummer to. Han kneb øjnene lidt sammen, men tog en indånding, før han nikkede lidt stift.

"Fint," konstaterede han og trak fingrene gennem håret, selvom han ikke normalt lavede den slags nervøse handlinger. Han tøvede lidt, før han slog med hovedet og gik mod døren.