Mere end ord

[Keeran Appleton]

Det var nok ganske heldigt, at Keeran var alene, da han modtog brevet fra Maeve Appleton. I hvert fald var det ikke hans pæneste sider, der skinnede frem, men en skumlende bytur med sin lærling og en restitueringsdag senere, var han et sted, hvor han følte sig bedre rustet til at håndtere det.

Han svingede i hvert fald en tur forbi tredje sal og trådte ud foran sekretæren, da hun kom gående hans retning.

"Maeve."

[Maeve Appleton]

Maeve havde haft det temmelig skidt lige siden hendes mor tvang hende til at skrive brevet til Keeran. Selv kollegaer havde bemærket at hun var ret bleg om næsen og hun lignede ikke mindre et spøgelse, da grunden til det hele trådte ud foran ham på gangen. Hun bremsede med store øjne og blinkede overrumplet og med et hårdt stik i mellemgulvet.

"Keeran," svarede hun, langt fra afmålt. Nærmere længselsfuldt.

[Keeran Appleton]

Hele situationen havde udviklet sig til et shakespeariansk drama, som Keeran under normale omstændigheder ville være gået en stor bue uden om. Men Maeve var ikke længere bare en idé om en bedre stand i troldmandssamfundet.

"Jeg vil tale med dig," konstaterede han lavmælt, indtrængende.

[Maeve Appleton]

Maeve kastede et blik over skulderen ved Keerans ord. Hendes hjerte bankede hårdt, men hun havde ikke den fjerneste lyst til at undgå ham, selvom det gjorde lidt ondt. Hun endte med at nikke. "Kom," svarede hun simpelt, før hun vendte sig om og gik ned af gangen i modsatte retning.

Hun spildte ingen tid, men trådte ind i det første det bedste kosteskab og bakkede helt ind i det.

[Keeran Appleton]

Keeran havde ikke forventet en afvisning, men var alligevel lettet, da den ikke kom. Ikke at han ikke stadig havde sine bekymringer, som han fulgte hende ned ad gangen. Han kastede også et skeptisk blik på kosteskabet, før han alligevel fulgte hende ind i det og lukkede døren bag dem.

Blikket gled undersøgende over hendes ansigt, før han trådte et skridt frem og lagde en hånd på siden af hendes hals, uden på de bløde krøller.

“Er du okay?”

[Maeve Appleton]

Maeves hjerte slog hårdt, som Keeran lukkede døren og trådte frem imod hende. Hun burde i den grad fjerne hans hånd, men det føltes for godt at han rørte ved hende og hun var ikke ligefrem god til at modstå i forvejen. Hun rystede dog på hovedet af spørgsmålet og tog en hørlig indånding.

"Min mor," svarede hun vaklende. "Hun tvang mig..." Hun lukkede øjnene og trak vejret dybt i et forsøg på ikke at blive småhysterisk i sin genfortælling. "Hun har skrevet til Rowlefamilien." Og det gav næppe mening for ham hvad det betød, men det var tydeligvis intet godt.

[Keeran Appleton]

Keeran så ned på hende med panden foldet i bekymring, men lod hende tale. Han havde godt haft på fornemmelsen, at hendes familie havde stået bag brevet og selvom han ikke helt forstod, hvad det betød, at moren havde skrevet til familien, forstod han, at det ikke var en god ting.

“Der må kunne findes en løsning,” konstaterede han alvorligt.

[Maeve Appleton]

Maeve håbede at Keeran havde ret. For hende var det allerede for sent. Hun var forelsket i ham og efter at have modstået trangen til det i et halvt minut, fandt hendes ene hånd hans side. Hun kunne mærke varmen gennem hans tøj og krummede fingrene let.

“Jeg ved ikke hvad,” svarede hun. “Hun er klar til at tvinge mig til at blive forlovet med en af mine fætre.” Maeve så mere eller mindre forfærdet ud ved tanken. “Hun siger at ingen... Ingen vil have koen, når de har fået mælken.” Hendes kinder brændte ved det.

[Keeran Appleton]

Siden brevet, der havde ændret hans liv, havde Keeran vidst, at hans fremtid lå i magikerverdenen, langt væk fra mugglernes. Alligevel rynkede han brynene lidt over Rowle-familiens bud på en løsning. Men i den lå også en gylden mulighed.

"Så må jeg lade hende forstå, at jeg vil have dig. Med alt, hvad det indebærer," svarede han dæmpet og tog et halvt skridt tættere på hende, så han ville kunne bukke nakken lidt og lægge panden mod hendes. Det ventede han dog alligevel lidt med.

[Maeve Appleton]

Maeves mellemgulv trak sig tæt sammen over nærheden lige så meget som Keerans konklusion. Hun så op på ham med store øjne og blinkede en enkelt gang. Alt hvad det indebar. Det lød frygtelig romantisk, men også vældig dramatisk.

“Keeran,” svarede hun lavmælt og en smule tøvende. “Er du sikker?”

[Keeran Appleton]

Der var intet impulsivt eller dybfølt over erklæringen, selvom Keeran gerne ville have Maeve til at tro det. Han bukkede nakken lidt og strejfede hendes læber i et kys, der var næsten lige så intenst som det blik, han mødte hende med efter.

“Hvis det er det, du vil,” svarede han. “Jeg ved, hvad jeg vil, men jeg vil ikke tage valget for dig.” Det ville han selvfølgelig gerne, men det kunne han ikke. Og det andet lød desuden bedre.

[Maeve Appleton]

Maeve faldt pladask for det hele. Hun lukkede øjnene, da han kyssede hende og var et sekund om at åbne dem igen. Det fik det til at suge i hendes mellemgulv.

“Jeg vil gerne være din,” tumlede det ud over hendes læber. “Jeg tror jeg er forelsket i dig.”

[Keeran Appleton]

Sejrens rus susede gennem ham, selvom Keeran stadig betragtede hende med panden lagt i alvorsfulde folder. Ikke at han helt kunne holde enhver trækning fra sine mundvige.

“Jeg er i hvert fald forelsket i dig, Maeve,” svarede han. Ord, han aldrig havde ytret. De smagte underligt og han søgte i stedet hendes læber.

[Maeve Appleton]

Mellemgulvet trak sig frydefuldt sammen og Maeve mødte Keerans læber et sekund før hendes fingre gled ind i hans mørke hår. Han var forelsket i hende og han ville have hende. Med alt hvad det indebar. Hun var helt stakåndet over udviklingen, da først deres læber gled lidt fra hinanden.

“Keeran,” sukkede hun hengivent.

[Keeran Appleton]

Det var fuldkommen uimodståeligt, som hun stod der og formede hans navn på den måde. Keeran følte sig i hvert fald noget udfordret på et behov for bare at trække hende tættere og fortsætte, hvor de havde sluppet sidst. Inden hun var ilet ud af hans lejlighed, altså.

“Fortæl mig lidt om hende,” bad han dæmpet. Det gjorde det nemmere at holde tankerne nogenlunde sobre, og han havde uanset behov for en indgangsvinkel, hvis han skulle overbevise fuldblodsheksen.