Nissepige i nød

[Rabbie Fletcher]

Rabbie var ikke ligefrem verdens mest komfortable til julefrokost med Henriettas kollegaer, men han bed det i sig. I det mindste kunne han snakke lidt med Aleksander Karkaroff og sådan. Han fik også drukket sin del af drinks, som Henrietta Fletcher ikke kunne drikke og var ikke appelsinfri, da de først kom ned til selve julefesten.

Her var det endnu mere akavet at være ham, på trods af at han det meste af tiden holdt sig tæt på sin hustru. Imens hun var ved at træde af på naturens vegne, så han dog en nissepige, der var noget i nød. Han nærmede sig hende og klarede halsen. "Har du brug for hjælp?"

Briony N. Baines

[Briony N. Baines]

Det var lidt svært at bære rundt på en kasse i nissepigekostume, huen blev ved med at glide ned i ansigtet på hende og kassen var alligevel for tung for hende at bære. Den vejede egentlig ikke så meget, men Briony var virkelig ikke vant til hårdt arbejde.

Da hun blev tilbudt hjælp, forsøgte hun at kaste med hovedet for at hun kunne se noget, men fik samtidig smidt sin nissehue ned på gulvet.
"Åh, hej Rabbie, ja det kunne være rart." Sagde hun og stønnede lidt, på grund af anstrengelserne.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie havde ikke genkendt blondinen, men da hun sagde hans navn gik der et par øjeblikke og så fattede han alligevel godt hvem hun var, alkohol til trods. Han undrede sig dog en hel del over at hun var der og tilsyneladende på arbejde. "Briony Nott," udbrød han overrasket, før han skyndte sig at tage kassen fra hende og vippe den op på skulderen. Han var vandt til meget værre.

"Hvor skal den hen?"

[Briony N. Baines]

"Åh jeg hedder også Baines nu." Sagde hun uden videre forklaring, fordi hun blev distraheret af at han tog kassen fra hende.
"Ind i køkkenet. Det er øl til medarbejderne, når vi har lukket julefesten." Forklarede hun og smilede en anelse mens hun førte an ind i køkkenet.
Indenfor pegede hun på et bord og tog så en flaske.
"Men måske jeg lige kan snige mig til en nu." Bemærkede hun. Det var alligevel lidt tid siden hun havde holdt en pause.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie fattede ikke hvad der var med Baines, men det var vist ikke vigtigt og han nøjedes bare med at slæbe, indtil han fik sat kassen fra sig med en let klirren.

“Arbejder du her?”

[Briony N. Baines]

"Ja jeg arbejder her i kantinen." Sagde hun og smilede svagt. "Så vi får først lov til at feste når festen er ovre." Bemærkede hun. Det var ikke ligefrem optimalt men det var der ikke meget at gøre ved.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie trak lidt på smilebåndet. “Kender følelsen,” drævede han muntert. “Men jeg ville næsten hellere være herude og arbejde end derinde.” Han hævede begge bryn let.

“Mange stramme jakkesæt, hvis du forstår.”

[Briony N. Baines]

Rabbies ord fik Briony til at smile en anelse og sukke lettet. Det var rart at der var nogen, der havde det blik for situationen hun stod i.
"Ja." Sagde hun. "Det er mærkeligt. En del af dem har været mine venner hele mit liv, men nu, nu jeg arbejder her, så er det bare ja underligt." Sagde hun.
"På skolen føltes det stadig som om vi var lige, men nu har jeg indset, at vi ikke er." Bemærkede hun og rakte ud efter en klud i nærheden, for at tørre en plet af på køkkenbordet.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie brummede let. Han havde ikke haft samme liv som Briony og havde aldrig været i tvivl om sin plads i samfundet. “Velkommen til min verden,” spøgte han derfor blot med et glimt i blikket.

“Måske vil du finde ud af, at de fineste mennesker ofte er de værste og de mindst fine kan være de bedste,” konkluderede han. “Det er i hvert fald min oplevelse.”

[Briony N. Baines]

Briony var alligevel så optaget af sin egen situation, at hun ikke rigtig så Rabbies verden.
"Åh virkelig?" Sagde hun lidt fjernt. "Sådan har jeg aldrig tænkt over det før." Bemærkede hun, mens hun gnubbede bordet.
"Har altid fået det modsatte at vide, men måske kunne det være en ide at begynde at overveje, om det måske har været forkert."

[Rabbie Fletcher]

Rabbie trak på skuldrene. “Overvej hvem du har fået det at vide af,” konstaterede han.

“Du er vokset op med en sølvske i munden. Det bliver sikkert svært at vænne sig til at skulle pudse sølvtøj i stedet. Men nogen skal jo gøre det.”

[Briony N. Baines]

De ærlige ord kom bag på Briony og hun blinkede et par gange med sine øjne. Det var der aldrig nogen der havde sagt til hende før.
"Min familie har altså haft det ret hårdt, det har ikke været nemt for dem at leve sådan." Sagde hun og trak sine øjenbryn sammen.
"Og jeg kan da godt finde ud af at pudse sølvtøj." Bemærkede hun, selvom det var delvist løgn. Hun mente dog at det måtte være ret nemt.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie hævede begge bryn. Han havde ikke søgt at fornærme hende med den simple sandhed, men åbenbart havde han alligevel ramt noget.

“Briony,” svarede han tålmodigt. “Din familie har ikke haft det hårdt eller manglet noget. Du har det måske hårdt nu. Og derfor byder jeg dig bare velkommen i klubben. Det er ikke en fornærmelse.”

[Briony N. Baines]

"Jo de har." Sagde hun stædigt, med en spinkel stemme. Han kunne ikke bare komme valsende ind og vende hele hendes verden på hovedet.
"Min familie har aldrig fået det de egentlig havde krav på, det som de burde have, det er derfor de har opført sig sådan, hvorfor skulle de ellers opføre sig sådan?" Sagde hun og smed kluden fra sig, mens hun fik blanke øjne.

[Rabbie Fletcher]

“Krav på?” Rabbie så vantro på den yngre pige og fnøs. Hun var ikke underklasse som ham. Hun opførte sig stadig som en forkælet fuldblodsheks. Han rystede på hovedet.

“Ingen har krav på noget,” konstaterede han. “Slet ikke forkælede fuldblodsfamilier, der ikke har haft en eneste hård arbejdsdag i deres liv.” Han tog en dyb indånding og besindede sig. “God arbejdsdag, Briony,” lukkede han med, før han vendte sig om og gik sin vej. Han havde ondt af hende, men hun var helt blind.

Forlader tråd