I musikkens verden

[Vera M. Selwyn]

Ailis C. Finnigan

Det var mest bare hårdt arbejde at gå på syvende år på Hogwarts, men ind imellem så tillod Vera sig at bruge tid på sin musik i sin fritid. Nu brugte hun sin lørdag aften i lokalet på at spille på sin guitar og synge nogle af de sange hun havde lavet på det sidste. Hun tænkte på Lucas Selwyn imens og overvejede hvordan han havde det. Da de havde sagt farvel til hinanden, havde han sagt at de ville se hinanden tit, men det var simpelthen så svært for hende alligevel. Hun følte ikke at en gang om måneden var tit.

Da døren gik op, stoppede hun ikke med at synge, da hun var vant til at folk af og til dukkede op. I stedet var hun grebet af sin sang, lukkede sine øjne og forsøgte at glemme sig selv i det øjeblik hun havde med sin musik.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis tilbragte relativt meget tid i musiklokalet. Oftest var der tomt om aftenen og det forstyrrede væsentlig mindre med violinen der, end det gjorde på sovesalen. Nu hørte hun dog musik allerede før hun havde åbnet døren helt, akkompagneret af sang. I stedet for at gå, trådte hun dog stille ind og lukkede døren forsigtigt.

Hun afbrød ikke, men lagde violinen fra sig på et bord og åbnede kassen, mens hun lyttede.

[Vera M. Selwyn]

Det var først da sangen sluttede at hun lagde mærke til at der var nogen, hun havde hørt døren, men ikke rigtig registreret det. Da hun åbnede sine øjne, smilede hun lidt over synet af Ailis.
"Hvad synes du om min sang?" Spurgte hun og hoppede ned fra den stol hun sad på og gik over til den jævnaldrende pige.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis tog violinen nænsomt op og smilede lidt, da klassekammeraten talte til hende. "Du er god. Men jeg hørte dig også med Crimson Crypt, så det er ingen overraskelse," komplimenterede hun.

"Har du selv skrevet den?"

[Vera M. Selwyn]

Vera savnede Crimson Crypt ret meget, faktisk havde Hogwarts ikke rigtig været det samme uden dem.
"Nåja. Ja." Sagde hun med et lettere tomt blik. Hun havde aldrig været god til at blive forladt - eller ting der sluttede.
"Ja, jeg skriver selv mine sange." Bemærkede hun. "Og du spiller violin? Det er et svært instrument." Sagde hun og løftede sine øjenbryn imponeret.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var reelt imponerende og nikkede let. "Flot," komplimenterede hun da også, før hun kastede et blik ned mod violinen og nikkede let.

"Ja, det har altid været mit foretrukne," indrømmede hun. "Mest folkemusik. Du er også irsk?"

[Vera M. Selwyn]

"Ja det er jeg." Sagde hun, det var ret tydelig at Vera var irsk så det var ofte hun fik det spørgsmål.
"Min dialekt er ret tyk og jeg har ikke rigtig formået at smide den fra mig." Sagde hun. Måske havde hun heller ikke rigtig lyst til det.
"Hvorfra i Irland kommer du fra?" Spurgte hun, efterhånden ret interesseret i den unge kvinde.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var ikke rigtigt i tvivl, men det var en fin måde at indlede samtalen på. "Hvorfor skulle du?" spurgte hun, selv i sin egen, tykke irske accent, som hun om noget bar som et mærke af stolthed.

"Jeg er vokset op tæt på Kenmare. Hvad med dig?"

[Vera M. Selwyn]

Det vidste Vera egentlig ikke, men hun var heller ikke så stolt som Ailis, selvom hun heller ikke var mega ivrig efter at passe ind.
"Det er vist ikke i nærheden af Galway." Sagde hun og trak lidt på smilebåndet. Vera var ikke specielt god til irsk geografi, selvom det var der hun kom fra.
"Jeg har ikke været så meget rundt omkring." Bemærkede hun og trak på skuldrene. De fleste steder hun var kommet, havde været på grund af Lucas Selwyn som havde råd til at rejse.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde en stor nationalfølelse, men bebrejdede ikke Vera for ikke at have det samme. En lille del af det var hun dog interesseret i.

"Spiller du nogensinde irsk musik?"

[Vera M. Selwyn]

"Ikke rigtig, jeg er ikke så inspireret af folkemusik, jeg er mere til Nirvana, Filth in your heart, Smashing pumpkins, Muse og sådan." Sagde hun og smilede en anelse.
"Måske Avril Lavigne, selvom jeg ikke vil indrømme det offentligt." Bemærkede hun og grinede afdæmpet, mens hun slog med hovedet så hendes hår faldt bag hendes skulder.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis genkendte flere af navnene, som var fra hendes fars ungdom. "Old school," kommenterede hun med et smil.

"Du har ellers stemmen til folkemusikken også."

[Vera M. Selwyn]

"Måske." Sagde hun og trak på skuldrene. "Folkemusik er vel mere oldschool." Tilføjede hun og mærkede hvordan hun begyndte at blive mere og mere usikker over at stå her og tale med den unge kvinde.
"Det ved jeg ikke rigtig, min stemme passer ikke så godt til særlig meget musik." Sagde hun, mest som en forsvarsmekanisme, fordi hun af en eller anden grund følte sig en smule på dybt vand i denne samtale.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lo lidt over kommentaren, komplet afslappet - modsat den anden pige. "Fair pointe," konstaterede hun og trak på skuldrene, mens hun lukkede violinkassen.

"Jeg synes din stemme er god. Jeg spørger uanset kun, fordi jeg savner nogen at spille med. Men det er helt fair, hvis det ikke er noget for dig."

Selv var hun jo heller ikke specielt god til rock.

[Vera M. Selwyn]

"Tja, jeg kan da godt give det et skud." Sagde hun og smilede svagt. Hun havde intet problem med at prøve nye ting af.
"Så længe du ikke har så høje forventninger." Bemærkede hun. Hvis hun havde det ville hun helt sikkert blive skuffet, Vera skuffede jo de fleste, selv sin far var træt af hende.