En øl i Hogsmeade

[Briony N. Baines]

Aloysius W. Bagman

November var som altid en grå måned og Briony var glad for, at en af hendes veninder havde skrevet og spurgt om hun ville ses til Hogsmeade weekenden. Da veninden var på vej videre, blev Briony dog hængende i håb om at se nogle flere bekendte ansigter. Det var jo ikke altid hun havde muligheden for at snakke med sine venner fra Hogwarts.

"Hej Louis." Sagde hun, da hun endte ved siden af ham oppe ved baren. "Vil du have en rigtig øl? Jeg kan bare sige det er til mig begge to." Bemærkede hun og smilede en anelse, selvom hun følte at hun var lidt mere vovet end hun plejede at være. Dette medførte at hun blev nødt til at se væk fra ham fordi hun havde helt røde øre over at foreslå en så drastisk en ting. Det var ikke så tit hun brudte reglerne bevidst, selvom hun havde været igennem mange ting i sit liv. Heldigvis kunne hun fokusere meget opmærksomt på kropigen, så hun ikke behøvede at se Louis' reaktion.

[Aloysius W. Bagman]

Hogsmeadeweekenderne var altid gode for tre ting: indkøb af pudsecreme, indkøb af slik til natbordsskuffen og så selvfølgelig den obligatoriske øl på kosten. Louis havde ordnet de to første og var nu endelig på kroen, hvor han spottede Briony. Han slap en latter over hendes tilbud.

“Hold da op,” grinede han og tjattede blødt til hendes arm. “Siden hvornår er du blevet sådan en regelbryder?” Han hævede et bryn over det spillende blik.

[Briony N. Baines]

Det var ikke ligefrem overraskende at han reagerede sådan og hun smilede en anelse til ham, fordi hun pludselig havde lyst til at vise at hun ikke bare var kedelig Briony.
"Siden jeg selv kan bestemme over mit liv." Sagde hun og slog med hovedet i et forsøg på at få håret bag skuldrene.
"Ingen lærere og ingen forældre." Bemærkede hun med et smil, selvom hendes selvsikkerhed virkede en anelse påtaget.

[Aloysius W. Bagman]

Louis grinede. “Shit, det lyder som drømmetilværelsen,” konstaterede han. Det var ingen hemmelighed, at han så frem til voksenlivet med al sit lærer- og lektiefrihed.

“Men jeg har faktisk glædet mig til en ingefærøl. Skal du ikke have én med mig?”

[Briony N. Baines]

Egentlig var Briony ret glad for at de holdt sig til ingefærøl. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle have stillet op hvis han havde sagt ja.
"Jo, hvis vi kan finde et sted at sidde? Måske dernede bag ham den rødhårede? I hjørnet?" Sagde hun og havde vendt sig mod resten af rummet, mens hun strøg sit hår om bag øret.

[Aloysius W. Bagman]

Aloysius fulgte bevægelsen med blikket. En ingefærøl med en køn pige? “Jo, det lyder som en god ide. Tager du bordet, så?” spurgte han med den klare antagelse, at selvfølgelig gjorde hun det.

Med et krus i hver hånd vendte han sig mod stuen igen og søgte straks ned mod blondinen, som han slog sig ned over for med et afslappet smil om læberne.

[Briony N. Baines]

Briony nikkede og i løbet af et øjeblik, var hun på vej hen til bordet, uden helt at forstå hvordan hun formåede at være så hurtig. Hun var åbenbart i godt humør, hvilket føltes en smule fremmed for en pige som Briony.
"Mange tak." Sagde hun og tog imod glasset, som hun lagde den ene hånd om, mens hun forsøgte at stryge en lok af sit hår om bag øret uden held.
"Så er det godt på Hogwarts?" Spurgte hun og tog en tår af sin ingefærøl.

[Aloysius W. Bagman]

Louis huskede bedst Briony fra Quidditch. Og så et eller andet vanvittigt om hende og hendes bror, som han ikke havde interesseret sig for eller vidste vildt meget om. Han vidste bare, at hun var en køn pige og at han havde en ingefærøl i hver hånd.

“Ja, sgu,” svarede han og skubbede den ene øl over mod hende. “Vi vandt årets første kamp.”

[Briony N. Baines]

Det var forfriskende at tale med en der ikke vidste noget om hvad der var sket, eller som hun i hvert fald kunne mærke, ikke behandlede hende som en særling eller et offer. Måske var det derfor hun følte sig så glad i Louis' selskab.
"Ej virkelig? Det er selvfølgelig ikke overraskende, når i nu er så gode." Sagde hun med et smil.
"Men du må ikke sige til Kala jeg reagerede sådan, i virkeligheden blev jeg meget skuffet over Slytherin ikke vandt." Bemærkede hun og drak en tår af sin øl med et skævt smil.

[Aloysius W. Bagman]

Et smørret smil tog straks plads over hans læber, og Louis endte da også med at grine lidt. Han var i hvert fald ganske begejstret over, at Brionys holdånd ikke var stærkere end som så.

“Bare rolig, din hemmelighed er sikker hos mig,” lovede han og blinkede til hende, før han hævede kruset i en skål.

[Briony N. Baines]

"Det er jeg glad for at høre." Sagde hun med et svagt smil og løftede sit glas og lod det klinke let mod hans.
"Glæder du dig så til at være færdig? Skal du forsætte med at spille quidditch?" Spurgte hun, selvom det måske var et svar som hun allerede kendte, han virkede i hvert fald ret glad for at spille sporten. Det var dog en del nemmere end at tale om sig selv for det kunne Briony ikke rigtig finde ud af.

[Aloysius W. Bagman]

Glassene klinkede, og Louis drak grådigt. Skumoverskægget blev fanget med håndryggen, inden han igen satte glasset mod bordpladen, drejede det let mellem fingrene og trak på skuldrene.

“Nah, man skal vel blive voksen en dag, right?” bemærkede han med et skævt smil. “Hvad laver du egentlig selv nu?”

[Briony N. Baines]

Briony drak ikke grådigt, hun drak små tåre, næsten så små at hun ikke fik noget. Det var også derfor det tog hende væsentlig længere at færdiggøre en øl end de fleste andre.
"Ja." Sagde hun og nikkede en anelse, hans næste spørgsmål fik hende dog til at rødme og hun så ned i sin øl. Hun skammede sig lidt over at hun havde et så dårligt et job.
"Jeg arbejder i Ministeriets kantine." Sagde hun og smilede flygtigt til ham inden hun så væk.

[Aloysius W. Bagman]

Louis fik tit piger til at rødme, men sjældent med dét spørgsmål og han besvaredes hendes smil med et skævt et af slagsen.

“Cool. Kan du så snakke med alle de ministerielle tørre typer?” spurgte han med et grin og lænede sig lidt bagud i stolen.

[Briony N. Baines]

"Nej for jeg har for det meste for travlt til at snakke." Sagde hun og smilede svagt inden hun tog en tår af sin øl.
"Og de fleste af dem er for fornemme til at tale med en der arbejder i kantinen." Bemærkede hun og pillede lidt ved en lok af sit hår og forsøgte at se ud som om, at hun var ligeglad med det.