Næste ledige lørdag

[Keeran Appleton]

Sidste date med Maeve havde været en strålende succes og Keeran havde ikke ventet længere end til næste ledige aften i sit skema, før han igen havde inviteret hende ud. Der var gået lidt mere end en uge, men sådan var det altid med weekenderne, når han så Ella. De var hellige.

Nu var det dog igen med udsigten om en fri søndag, at han gik de velkendte skridt op til Rowle-huset og bankede på døren.

Maeve Appleton

[Maeve Appleton]

Tiden mellem dates havde passet Mae fint. Hun havde været både ør og øm i dage efter natten hos Keeran og måtte også gå bodsgang hos sin mor, truet med at blive smidt ud for at være en skøge, uanset hvor meget hun forsøgte at overbevise hende om, at hun havde sovet hos Maisie.

Hun tog dog ingen chancer, da det bankede på døren, men var klar med varmt tøj på og en hue trukket over krøllerne. Hun åbnede døren og trådte ud på trappeafsatsen til Keeran, før hun hastigt fik trukket den til igen. “Hej,” hilste hun, en smule stakåndet efter at have løbet ned af trappen.

[Keeran Appleton]

Keeran mente selv, at han havde gjort et godt indtryk på Penelope Rowle ved sidste besøg og han rynkede brynene lidt, da han ikke blev inviteret ind igen. Men det var sikkert ikke populært at holde den slags pige ude på den måde og han var da også klar med et smil, da hun kom ned til hende.

“Hey smukke,” hilste han og trykkede et kys mod hendes læber, før han indfangede hendes hånd.

[Maeve Appleton]

Maeve var ikke absolut utilfreds med at de var på kys som hilsen og ikke kun som afsked mere. Hun var dog en smule ængstelig for risikoen for at hendes mor helt alvorligt ville komme ud til døren og give sig til at bande af Keeran.

“Vi må hellere gå,” konstaterede hun. “Min mor er ikke din største fan for tiden.”

[Keeran Appleton]

Keeran havde virkelig lyst til at tale med Mrs. Rowle, men han vidste godt, at det ikke var vejen frem med Maeve, og nikkede en enkelt gang, inden han førte hende med sig. Løsningen med moren kunne vente til en anden dag, men han havde ikke tænkt sig at dukke nakken og skjule sit forhold til hendes datter.

“Det var ikke min mening at få dig i problemer,” konstaterede han med en oprigtig beklagelse forbundet til konflikten mellem hende og hendes mor.

[Maeve Appleton]

Maeve fulgte Keeran ned af trappen og sukkede lidt. “Det er ikke din skyld,” forsikrede hun. “Min familie sidder fast i en anden tid. Det er ikke fordi du har taget min uskyld.”

Det kom han ligesom lidt for sent til. “De mener først det bør ske, med den man bliver gift med.”

[Keeran Appleton]

Det var ingen velbevaret hemmelighed, at fuldblodsfamilierne kunne være lidt gamle, støvede og forstokkede. Men Keeran forstod magt og indflydelse. Og han søgte begge dele. Han nikkede lidt.

“Jeg skal nok få hende til at se, at jeg kommer med de reneste intentioner,” bemærkede han med et drenget smil.

[Maeve Appleton]

Maeve slap et muntert fnys. “Virkelig?” Hendes blik spillede. “Hvor skuffende. Jeg synes ellers vi havde det så sjovt sammen.”

Hun lænede sig en smule mod ham, uden det store tryk. “Hvad skal vi i dag?”

[Keeran Appleton]

Keeran slap et muntert fnys, men ingen beklagelser over hende rappe, lille replik. Et lille klem til hendes side blev hans måde at sige, at det havde han også.

“Alle de spørgsmål hele tiden,” brummede han fornøjet og så ned på hende.

[Maeve Appleton]

Maeve prøvede at se skamfuld ud, men fejlede på grund af det insisterende smil, der trak i hendes mundvige.

“Undskyld,” svarede hun uden rigtig at mene det. “Jeg er bare nysgerrig. Du er så opfindsom.”

[Keeran Appleton]

Leflen for hans ego var ikke en dårlig strategi, når det kom til Keeran, og han formåede ikke rigtigt at bebrejde hende for de mange spørgsmål eller hendes nysgerrighed. Det var tværtimod noget af det, han faldt ganske tiltalende ved den yngre heks.

“Jeg håber, du er klar. Tre, to, en...” Med et smæld forsvandt de og kunne igen dukke op på en lille sidegade, som han hurtigt tog hende videre fra. Men ikke før han havde stjålet et kys fra hendes buttede læber.

[Maeve Appleton]

Det kildede lidt i maven, da han hev hende med i en transferens. Det kildede også lidt over kysset, selvom det var på en anden måde. Hun glødede lidt midt i novemberkulden, som de gik sammen.

Hendes fingre sneg sig ind i hans og hun overvejede om han mente det, når han sagde at hans intentioner var rene. Hvordan ville det være at kunne kalde Keeran sin kæreste?

[Keeran Appleton]

Tidligere havde Keeran altid undgået den slags offentlig fremvisning af intimitet eller ømhed, men Maeve var anderledes. Hun havde pyntet hans arm, før hun havde krøllet hans lagener og det var med tilfredshed, at han lukkede fingrene om hendes.

“Fortæl mig så, hvad er sandsynligheden for, at du vil gøre fremtidige ministerielle arrangementer mere uudholdelige?”

[Maeve Appleton]

Maeve så på Keeran ved spørgsmålet, imens de gik gennem gaderne og hun halvvejs forsøgte at regne ud hvad de skulle i den del af byen. Et smil hev i hendes mundvige.

"Hvis du bliver ved med at være så godt selskab er den ret stor," svarede hun med et glimt i de lyse øjne. "Jeg kan rigtig godt lide dig, Keeran."

[Keeran Appleton]

Det var lidt pointen med det hele, men det undlod Keeran at sige. Han gav bare hendes hånd et lille klem og sendte et varmt smil ned til hende, der sagde mere, end han brød sig om med ord. Selvom han vidste, at det ville være nødvendigt med Maeve.

“Så, det er nok på tide, at jeg spørger dig, om du kan lide at stå på skøjter,” bemærkede han, da de begyndte at nærme sig destinationen.