Med to stykker sukker

[Maisie Vane]

Efter dobbeltdaten fra helvede, havde Maisie og Maeve Appleton uden tvivl haft en del at tale om. Turen i teatret og den underlige ramme omkring aftenen havde ikke efterladt mange muligheder for at stikke hovederne sammen, så i stedet mødtes veninderne på Hogsmeades tesalon et par dage efter.

De bløde møbler var i hvert fald, hvad Maisie havde behov for efter en hård træning i blæst og regnvejr, og hun slap et lettelsens suk, da den første tår te sendte varme helt ind i sjælen.

[Maeve Appleton]

Maeve havde haft en væsentligt bedre aften end Maisie og følte sig lidt skyldig, nu hvor de mødtes for at tale det hele igennem. Hun havde dog ellers ikke rigtig følt så meget end eufori. Efter en nat og en utrolig lang morgen fyldt op med at kortlægge hvor mange forskellige måder Keeran og hun kunne tilfredsstille hinanden, havde hun sovet utrolig meget og arbejdet lidt.

Nu sad hun og pustede på sin te med en lille grimasse af dårlig samvittighed.

“Fortæl... Var han virkelig så forfærdelig en date...?”

[Maisie Vane]

Maisie havde ikke ville indvie Maeve i, hvor rædselsfuldt det var på selve aftenen, men nu de sad over for hinanden, kunne hun ikke andet end at himle med øjnene ved mindet.

“Altså, vi har alle oplevet værre... Dem, der gramser eller lugter eller spyttede, når de taler, men han var bare... Ugh. Han anerkendte bare på ingen måde, at vi kender hinanden eller noget som helst,” svarede hun med et suk og lagde benene over kors. “Nærmest som om han var skuffet eller irriteret over, at det var mig. Og hvad har han at være irriteret over?”

[Maeve Appleton]

Maeve rynkede på næsen og rystede lidt på hovedet. Hun rørte rundt i sin te med skeen og så ud i luften et øjeblik.

“Jeg tror vist nok at han lige var gået fra sin kæreste eller et eller andet, så måske handlede det mere om hende end om dig,” beroligede hun. “Men jeg er ked af at jeg trak dig med ind i alt det. Jeg vidste ikke det var ham, der var Keerans assistent.”

[Maisie Vane]

Maisie vidste ikke noget om Ben McLaggens forhold og trak bare uinvesteret på skuldrene. Det var ingen undskyldning for at være en idiot, men det var selvfølgelig heller ikke Maeves skyld, så hun sendte snart veninden et lille smil.

"Jeg er bare glad for, at I havde en god aften, babe," svarede hun med et skævt smil. "Såeh, var det som du havde håbet?"

[Maeve Appleton]

Maeve blev lidt rød under fregnerne og løftede koppen for at tage en kop te. Det brede smil herskede dog stadig, da hun sænkede den igen og satte den fra sig. Hun trak nonchalant på skuldrene, som om svaret ikke var åbenlyst.

“Jeg forlod i hvert fald først hans lejlighed tæt på søndag aften,” svarede hun med påtaget uskyldighed. “Han er meget... Generøs.”

[Maisie Vane]

Svaret var åbenlyst, men Maisie havde aldrig været den store dater og havde ikke det fjerneste imod at leve gennem Maeve og hendes slibrige fortællinger og hede romancer. Og den nye lod til at kunne byde på begge dele, så hun smilede drilsk til veninden.

“Ja, det lyder sådan,” bemærkede hun med en munter lyd.

[Maeve Appleton]

Maisie var en af de ganske få, der vidste hvem Maeve havde haft en affære med i næsten et år og den eneste, der havde fået stort set enhver, lille detalje om forholdet. Nogen af dem over te, andre af dem krævede noget væsentligt stærkere indenbords, før hendes tunge blev løsnet nok. @aleksanders størrelse, holdbarhed og lyde var blevet diskuteret, omend med røde kinder. Derfor var hun ikke ligefrem tilbageholdende nu, selvom det drejede sig om en anden mand.

Hun lænede sig lidt frem imod Maisie og sænkede stemmen. "Før vi faldt i søvn fik han mig til at komme tre gange," hviskede hun, inden hun hævede begge bryn. "Tre."

[Maisie Vane]

Brynene søgte i vejret over den nye information. Der blev ikke normalt lagt fingre imellem og Maisie så heller ikke ud til at have noget imod det, som hun lænede sig frem mod veninden med et imponeret udtryk.

"Tre? Merlin, Maeve," bemærkede hun med et fnis. "Kunne du overhovedet gå hjem?"

[Maeve Appleton]

Maeve kom til at fnise lettere ubehjælpsomt og rystede en lille smule på hovedet. “Helt sikkert ikke,” svarede hun muntert. “Men jeg blev jo også og sov der. Og tilbragte formiddagen i hans seng...” Hun hævede begge hænder og fremviste syv fingre med et sigende blik.

“Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var som om han troede han deltog i en eller anden konkurrence...” Hun tog en dyb indånding. “Altså han må gerne konkurrere videre... Efter et par hviledage.” Tungt suk. “Jeg er stadig helt træt og øm...”

Og ekstatisk, som man kunne se på hendes smil.

[Maisie Vane]

Maisie fnes og endte med at drukne latteren i en ny tår. Det gik ikke at tiltrække for mange blikke, når de sad og diskuterede dén slags midt i teen.

"Du møder altså altid de vildeste mænd," bemærkede hun med et glimt i øjet. "Er det bare sådan, de er i ministeriet?"

[Maeve Appleton]

Mae fnes selv ned i teen, men rømmede sig en smule, før hun trak på skuldrene. “Det ved jeg ikke rigtig. Det er altså også kun to mænd,” pointerede hun. Og det var jo rigtigt nok. Før Aleksander Karkaroff havde der været Dominique. Ingen vilde drenge i skoletiden, som hun havde andet end kysset med.

“Men Aleks var aldrig så grundig,” kunne hun ikke lade være med at fnise lidt. Hun var heldigvis ikke knust længere. Det havde varet længe før hun kunne grine. Det var en lettelse. “Jeg tror det vi kan lære er at det virkelig ikke kun et størrelsen, men i den grad også gørelsen.”

[Maisie Vane]

To mænd var stadig to mænd flere, end Maisie havde været sammen med, men det undlod hun at nævne. Maeve måtte tydeligvis have noget over sig, der tiltrak dem. De mystiske og halvfarlige.

"Så, Alek var størrelsen og Keeran er... gørelsen?" konkluderede hun med et nyt fnis, der sneg sig frem.

[Maeve Appleton]

Maeve grinede håbløst ned i sin tekop og kunne knapt styre morskaben. Hendes blik spillede, som hun så på veninden igen.

“Ja, han var jo hængt som en hest,” hviskede hun. “Upraktisk, ærlig talt...”

[Maisie Vane]

Maisie kom til at fnise så hårdt, at der stod små sprøjt af te ud til alle sider og hun måtte stille koppen fra sig, før det gik galt. Hånden blev holdt for munden for at dække lidt over sin latter.

"Du er simpelthen for viderekommende," fnes hun og kneb øjnene sammen i morskab.