Kogende vand

[Milphio Borgin]

Miles trådte ind i opholdsstuen med et tilfreds smil, jord på tøjet og et par begyndende blå mærker. Han tog et hurtigt blik rundt i den lune opholdsstue, hvor ilden i pejsen dansede og et par elever sad og sludrede rundt omkring.

I en a sofaerne faldt hans øjne dog på et velkendt baghoved, og Miles bevægede sig ganske stille frem, til han kunne få begge hænder ind foran øjnene på Calliope Zabini .

”Gæt hvem!” Han prøvede at gøre sin stemme dybere, men det var svært ikke at grine.

[Calliope Zabini]

På denne tid af døgnet opholdt Calliope sig normalt i fællesstuen eller rundt omkring på slottet for at lave rav i den med Finley Runcorn. Idioten havde dog formået at få fedtet sig selv til en eftersidning uden hende, så det var med en tung prusten, at hun gled dybere i sofaen og kedede sig bravt.

Et sæt hænder for øjnene var dog lige den underholdning, hun havde brug for.

"Hm.. Det lugter lidt af troldebæ," svarede hun med et grin og vendte sig om. "Hey krølle."

[Milphio Borgin]

”Nailed it,” svarede han med et grin, inden han besteg sofaryggen og fik kastet sig ned på den anden side, ved siden af Callie. ”Hvem sidder du her og gemmer dig for?”

Det lignede hende ikke at sidde for sig selv i opholdsstuen, men det ville vel give god mening, hvis hun havde lavet et eller andet med Finley, og de nu gemte sig. Det var i hvert fald Miles’ konklusion.

[Calliope Zabini]

Calliope slap en munter lyd og måtte rykke sig lidt, da vennens vægt i sofaen havde forskudt hendes egen.

"Jeg gemmer mig sgu da ikke," forsikrede hun ham hurtigt. "Men jeg fik reddet mig ud af den eftersidning, Finn endte i, og jeg magtede ikke lige skakklubben." Hun sendte ham en sigende grimasse.

[Milphio Borgin]

Miles trak på skuldrende og var stadig et stort grin, mens han sparkede skoene af, og trak fødderne op i sofaen. Det var ikke umiddelbart en duft af roser, der hang ved dem.

”Grineren. Hvad fik han den for?” Det var altid sjovt at høre, hvad de to havde lavet af ballade.

[Calliope Zabini]

Modsat Milphio, sad Callie allerede med skoene oppe i sofaen og rynkede næsen af hans stinkefødder, der lige pludselig skulle op i nærheden. Spørgsmålet var dog distrahering nok og snart smilede hun igen.

"Well, han har muligvis lavet hærværk i trofærummet," svarede hun med et grin og en kilden i maven over det.

[Milphio Borgin]

Miles rykkede lidt på sig, men lyste kun op i endnu et grin. ”Hvor hurtig skal man være, hvis man skal nå at se udstillingen?”

[Calliope Zabini]

Det var egentlig noget, der kun havde været for hende, men Callie var ret stolt af dét, så hun rettede sig lidt op.

"Vi kan smutte derned nu, hvis du vil?" foreslog hun henkastet.

[Milphio Borgin]

”Ja? Helt sikkert!” Han sprang hurtigt på benene, og kravlede tilbage henover sofaryggen uden sine sko, med kurs mod portræthullet. ”Er det stort?”

[Calliope Zabini]

Calliope tog samme rejse hen over sofaryggen som Miles og var lige i hælene på ham ud gennem portræthulllet.

"Er det alt, du bekymrer dig om?" spurgte hun med et fnys og drejede direkte ned på trapperne. "Det er genialt."

[Milphio Borgin]

Miles grinte, ”ja ja. Men hvis det skal godt nok være mega genialt, hvis det bare er en lille bitte ting.” Erklærede han og mens han hoppede ned af trinene på strømpefødder.

Den næste trappe var de ikke så heldige med. Den flyttede sig lige som de var ved at nå enden.

[Calliope Zabini]

Calliope var ikke meget for at oversælge det, men behøvede i sidste ende heller ikke Milphios accept. For det var noget, Finn havde gjort for hende. Fordi de var bedste venner.

"Shit," mumlede hun derfor, da hun nær var fortsat ud over kanten på den pludseligt løsrevne trappe.

[Milphio Borgin]

Miles så lidt efter afsatsen de skulle have været af på, og så på Calliope. ”Nå. Men så må vi vel finde en anden vej. Hvad ligger der her? Vi kan også prøve den trappe derovre.”

[Calliope Zabini]

Callie havde stadig et hamrende hjerte efter at stå på kanten på den måde og fulgte hans blik med et træk på skuldrene.

"Yeah, okay," medgav hun. "Lad os skynde os, før lortet skifter igen."

[Milphio Borgin]

Miles nikkede og fulgte hendes forslag om at skynde sig, da han sprang videre til næste trappe. Men glatte trappetrin og sokker var ikke nogen særlig optimal kombination, og kun et øjeblik efter måtte han gribe ud efter Calliope, da han gled og var klar til at rutsje ned af trappen på røven sammen med hende, hvis ikke hun havde ordentligt fat i et gelænder eller noget.