Nødtvungent

[Benedict McLaggen]

Benedict McLaggen havde ikke haft den fjerneste lyst til at forlade lejligheden for at hente sin date den aften. Det burde have været June på hans arm og ikke Keerans dates veninde med et ukendt navn.

Han troppede op på den givne adresse med tungt hjerte i sit stiveste puds og løftede dørhammeren, for at lade den banke på for ham, før han ventede med et så neutralt udtryk som muligt.

Maisie Vane

[Maisie Vane]

Maisie havde været i syv sind, da Maeve havde spurgt hende om at agere date til hendes drømmeprins' lærling. Hun havde dog ikke lyst til at spolere en god aften for veninden og efter et lille hint om, at hun da også kunne bruge en god aften ude, måtte hun finde et passende skrud frem og gøre sig klar.

Hun var heller ikke helt klar, da det bankede på døren, men hun fik trådt i sine sko på vejen mod hoveddøren og slukkede alt lys bag sig med et sving med staven. En dyb indånding og lidt tilkæmpet ro senere, åbnede hun døren.

Brynene røg op. "Benedict," udbrød hun overrasket. Hendes mor og hans far kendte hinanden fra skoletiden og hun kendte derfor godt den jævnaldrende troldmand fra mere end bare Quidditch i skoletiden. Det var dog ikke det, der havde affødt det forbløffede udtryk. Hun havde nemlig ikke set ham, siden hun havde kysset ham for efterhånden mange måneder siden.

Selvbevidst klarede hun halsen og trådte ud til ham, lukkede døren bag sig. "Sikke en overraskelse."

[Benedict McLaggen]

Ben burde have tjekket navnet på døren. Men han havde slet ikke tænkt så langt. Da han pludselig var konfronteret med den heks, som han havde kysset med, da det gik dårligt med June sidste gang, tumlede en kampesten ned i hans mave og han stod helt tavs et langt øjeblik, før han klarede halsen.

"Miss Vane," hilste han, overdrevet formelt, at mangel på bedre måder at håndtere situationen. "Det er dig, der er veninde med...?"

[Maisie Vane]

Maisie havde kendt til Benedicts navn og eksistens det meste af sit liv. Derfor sendte hans høflige distance også momentære skår i den tillagte ro. Hun rystede det dog hurtigt af sig og smilede i stedet til ham med samme høflighed.

"Maeve Rowle, ja," færdiggjorde hun spørgsmålet med et lille nik og skiftede vægten til den anden fod. Normalt stod hun ikke så længe på sit dørtrin i starten af en date.

[Benedict McLaggen]

Ben rømmede sig lidt. Han havde lyst til at fortælle at det ikke var en rigtig date, men han kunne ikke risikere, at hun ikke gad tage med. Så han skruede et smil på og nikkede.

"Undskyld, Maisie," rettede han sig selv. "Jeg er bare overrasket. Jeg vidste ikke det ville være dig. Jeg troede ikke du sagde ja til den slags aftaler...?"

[Maisie Vane]

Det var overdrevent akavet at stå der på trinnet overfor en mand, hun havde kysset og aldrig hørt noget fra efterfølgende. Men Maisie vidste, hvor vigtigt det var for Maeve og løftede den ene skulder.

"Jeg tænkte, at jeg ville prøve noget nyt," svarede hun, alligevel ikke komplet usandt. "Skal vi...?"

[Benedict McLaggen]

Ben tog en dyb indånding og tog hintet. "Ja, selvfølgelig," medgav han og bød hende sin arm. "Lad os komme afsted. Tak fordi du sprang til i sidste øjeblik."

Han smilede flygtigt til hende. "Maeve, hm? Kender jeg kende?"

[Maisie Vane]

Maisie smilede til ham. "Selvfølgelig," svarede hun, mest i høflighed og tog den fremstrakte arm, før hun fulgte ham væk fra døren.

"I gik vist på samme årgang, men hun var på Ravenclaw. Aldrig rigtigt til Quidditch." Det kunne måske forklare, hvis han ikke umiddelbart kunne sætte ansigt på. "Hun er sekretær i Ministeriet nu. I regulering af magiske væsener, vist."

[Benedict McLaggen]

Ben var ret ligeglad med Maeve Rowle, hvis ret skulle være ret, men det sagde han selvfølgelig ikke til sin date. Slet ikke, når hun gik ud med hans læremester.

"Så du er veninde med en, der ikke er fra din årgang og som ikke var til quidditch? Hvorfor dog det?"

Hans blik spillede en anelse.

[Maisie Vane]

Det var ganske charmerende, hvordan Benedicts blik spillede på og Maisie blev mindet om, hvorfor hun havde kysset ham den aften. Hun vendte blikket fra den mørkhårede baskertype.

"Hun er godt selskab," svarede hun simpelt. "Og så værdsætter vi begge en god drink og en mørkhåret mand."

De mørke øjne fandt hans igen, som et smil strejfede hendes læber.

[Benedict McLaggen]

Fuck, nåede Ben at tænke, før han huskede at smile til hende, men forhåbentlig ikke for meget. Han skulle den ondelyneme ikke flirte med Maisie Vane. I hvert fald ikke mere end hvad der var højest nødvendigt. Han klarede halsen en anelse.

"En god drink, eh? Hvor plejer I at drikke henne?"

[Maisie Vane]

Maisie var håbløst intetanende omkring det faktum, at Benedict havde en kæreste. Det var i hvert fald ikke det indtryk, hans forældre havde givet hende, og hun havde ikke hørt andet, så hun gengældte smilet.

"Natteravnen, af og til Tarantallegra. De har de bedste drinks."

[Benedict McLaggen]

Ben nævnte med vilje ikke June, fordi han forestillede sig at Maisie ville tage hjem og ikke være hans obligatoriske armpynt, hvis han fortalte, at han var i et forhold.

I stedet lyttede han til det relativt ligegyldige svar og nikkede lidt. Han gav i virkeligheden ikke en fløjtende fis for hvor hun drak henne, men det var måske gode steder at undgå den næste tid.

[Maisie Vane]

Benedict var ikke vanvittigt nem at stille tilfreds og Maisie ikke vant til at skulle arbejde sådan for det, selvom hun ikke nødvendigvis havde noget imod, at det ikke alt sammen kom nemt. Hun skulle dog modstå fristelsen til at tage en dyb indånding.

"Men jeg kan forstå, at du er skiftet til specialstyrken, så? Hvordan kan det være?" prøvede hun at hjælpe samtalen i gang.

[Benedict McLaggen]

Ben følte ikke et konstant behov for samtale, men Maisie havde det tydeligvis anderledes og han nikkede lidt ved hendes spørgsmål.

“Ja, det er helt nyt. Jeg er lige skiftet fra aurorkorpset, fordi der ikke skete nok,” konstaterede han.

“Hvad med dig?”