En tur i teateret [S]

[Keeran Appleton]

Nok stod aftenen i arbejdets tegn, men det betød for en gangs skyld ikke, at det kun ville være en mulighed for at netværke. Skridtende op mod Maeves hus, følte Keeran sig også ganske højt på strå i sine nystrøgne rober. Morgenen hos Tom havde efterladt ham veltilfreds og udsigten om at bruge aftenen med Mae var heller ikke skidt.

Vanen tro bankede han på og ventede tålmodigt på at se hendes kønne ansigt, når døren gik op.

Maeve Appleton

[Maeve Appleton]

Maeves mor var endelig blevet overbevist om, at en mand, der havde arbejdet for ministeriet og inviterede hende med i teateret med de helt rigtige, fine mennesker i sådan en kjole, måske ikke var den værste hendes datter kunne gå ud med. Det føltes som et lille efterårsmirakel og havde efterladt Mae i ganske godt humør. Der var derfor ingen skjulte rande under øjnene, men et gnistrende blik hos den heks, der åbnede døren i den blå kjole, som var ankommet samme morgen. Hun smilede ved synet af Keeran.

"Godaften," bød hun og kyssede hans kind. "Jeg mangler lige det sidste. Vil du vente her eller med op på mit værelse?"

[Keeran Appleton]

Synet af Maeve bragte ganske forventligt et smil om hans læber, men Keeran var overrasket over, hvor naturligt det forekom ham. Denne gang tillod han sig at kaste et blik ned over hende, før han lænede sig let ind mod kindkysset.

"Du ser vidunderlig ud," mumlede han. "Jeg ville ikke have noget imod at komme med ind. Men måske jeg i stedet skulle introducere mig for dine forældre?"

[Maeve Appleton]

Maeves smil over komplimenten døde lidt ud over Keerans spørgsmål og hun blev en anelse bleg, som hun kastede et blik mod stuen og køkkenet, hvorfra der lød lyde af aftensmaden, som hendes mor i dag lavede til sig selv. Hun klarede halsen en smule.

"Min mor," svarede hun tøvende. "Du må ikke blive vred, hvis hun er..." Hun så lidt fra døren til ireren. "Der er kun os to. Min far er død, Keeran."

[Keeran Appleton]

Keeran rynkede brynene en anelse over hendes tøven, men han burde nok have forudset den. Det var ikke alle fuldblodsfamilier, der var lige lette at overbevise. En hånd blev lagt blidt over hendes skulder.

"Jeg kan også sagtens vente herude," forsikrede han hende. "Jeg vil ikke trænge mig på." I hvert fald ikke hvis det risikerede at sætte planen over styr.

[Maeve Appleton]

Maeves skuldre faldt lidt, da Keeran lagde sin hånd på den ene. Hun tog en dyb indånding og rystede på hovedet, findende lidt mod i hans ro.

"Hun har vist accepteret det, fordi du er..." Hun rynkede lidt på næsen. "Indflydelsesrig," endte hun med at formulere det. "Jeg vil bare ikke have, at du bliver overrasket, hvis hun er lidt for direkte...?"

[Keeran Appleton]

Det var netop af den grund, Keeran havde skabt sig det edderkoppespind af alliancer gennem årene, og han følte sig ikke stødt af Maeves direkthed omkring det. I stedet løftede han blot hånden og strøg bagsiden af penge- og langefinger ned over hendes kind.

"Jeg forstår godt en vis skepsis over for folk, hvis forældre man ikke kender," konstaterede han beroligende og rettede sig op igen.

[Maeve Appleton]

Maeve lænede kinden en smule imod Keerans fingre, før hun nikkede svagt og klarede halsen. Et lille smil trak op i hendes mundvige. "Hvis du tør, så er hun derinde," konstaterede hun, inden hun strejfede hans kind med læberne igen og gik forbi ham, for at skynde sig op af trapperne imod sit værelse.

Hun havde lige en aftale med et hårspænde i sølv, der passede perfekt til kjolen og gav hendes korte krøller et lidt mere elegant look.

[Keeran Appleton]

Keeran nikkede en enkelt gang og fulgte hende ind i huset, hvor han lukkede døren. En dyb indånding senere var han på vej ud i køkkenet, hvor han fik hilst på Maeves mor, der ganske rigtigt var en temmelig direkte kvinde.

Han havde dog en fornemmelse af, at hun alligevel ikke var direkte imod hans tilstedeværelse der, da han hørte skridt på trappen igen.

[Maeve Appleton]

Maeve havde lånt den elegante gamle uldkappe med pelskanten og hæftet en del af krøllerne tilbage, så kun et par enkelte indrammede hendes ansigt. Hun så nervøs ud, da hun kom ned fra trappen, men et blik på Keeran overbeviste hende om, at han ikke var blevet skræmt væk endnu.

"Skal vi gå...?"

[Keeran Appleton]

Keeran tog respektfuldt afsked med hendes mor og gestikulerede mod døren, før han fulgte Maeve. Han lukkede den efter dem igen og tøvede ikke med at lægge hånden mod hendes lænd, da først de var ude igen.

"Der er ingen grund til at se så bekymret ud, smukke," hviskede han ud for hendes øre og strejfede huden lidt venstre for med et overfladisk kys.

[Maeve Appleton]

Maeve fnes ubehjælpsomt og hævede den ene skulder lidt over det kildende kys. Det hjalp dog også til at slappe lidt af og hun sendte ham et enkelt, lille smil.

"Det siger du," svarede hun lavmælt med et svagt spillende blik. "Men jeg aner ikke hvad min mor sagde til dig..."

[Keeran Appleton]

Maeve kunne være som en blid april morgen, når hun smilede og Keeran var ganske tilfredsa med, at det igen var tilfældet. Han smilede hemmelighedsfuldt til hende.

"Du behøver jo heller ikke vide det hele, vel?" bemærkede han, men før hun fik mulighed for at svare, havde han fundet staven frem og transfereret dem hen til nærmeste offentlige pejs, så de kunne bruge susenettet resten af vejen.

[Maeve Appleton]

Maeves mellemgulv sugede lidt, da han uden advarsel hev hende med sig. Hun klyngede sig en smule til ham, da først de ankom ved en pejs, men fandt fodfæstet igen og fugte efter ham mod Hogsmeade.

Der var hun ikke ofte, men havde tilfældigvis været der dagen før. Det var dog næppe småsvedige Tarantallegra de skulle besøge efter teateret.

[Keeran Appleton]

Der var en smule køligere i Hogsmeade, men Keeran slap ikke hendes hånd. Han kastede blikket ned over hendes.

"Jeg er glad for, at du valgte at tage med i aften," bemærkede han lavmælt.