Endnu en morgen

[Tom Yaxley]

Tom havde efterhånden vænnet sig til jævnlige besøg fra Keeran Appleton, typisk i aften- eller nattetimerne, der kom til ham med fysiske behov, dvælende kys og meget få ord. Nogen gange tvang han dem alligevel ud af ham, men han accepterede også i højere grad irerens behov for intimitet uden samtale. Til gengæld overnattede Keer de fleste gange og de vågnede med benene flettet sammen under en enkelt dyne.

Denne morgen var ikke anderledes, men det var lørdag og der var bedre tid. Tid til at lade solens stråler gennem vinduet  være det, der vækkede en og tid til at plante bløde kys fra Keers skulder til hans hals, som Tom fandt sig selv med fronten imod irerens ryg. Hans ene hånd kærtegnede hans hofte let, imens han nappede sin elsker lidt i øreflippen.

"Godmorgen," mumlede han blødt og forsøgte at vinde sig kvalitetstid ved at underholde tanken om, at hånden på hans hofte var på vej på afveje. Det var sjældent han fik lov til at putte med ireren.

[Keeran Appleton]

Det var sjældent, at Keeran tillod sig selv at blive liggende. Han havde aldrig haft megen behov for pigede ting som at putte og nusse. Men Tom havde en helt særlig måde til at gøre det udholdeligt på og da han vågnede til læber farligt tæt på sit øre og en vandrende hånd, havde han ingen klager.

"Du forstår at vække en mand," mumlede han søvnigt og trillede langsomt om på ryggen, blinkede søvnen væk fra blikket.

[Tom Yaxley]

Tom smilede lidt over Keers mumlen og flyttede en smule på sig, for at kunne forsætte sine kys mod hans hals. Hånden gled om på hans mave og ned over mellemgulvet.

"Jeg ved jo hvad du kan lide," bemærkede han dæmpet, som hans greb lukkede sig fast om irerens morgenfysik med en tilfreds lyd. "Har du sovet godt...?"

[Keeran Appleton]

Keeran var knapt vågen og ikke fuldstændig sikker på, at det ikke var en helt fantastisk drøm. Han slap en halvkvalt lyd over grebet og læberne skiltes i et ulvesmil.

"Jeg har ingen klager," brummede han med en hæs kant over ordene, der kom lige dele af søvnen og af Toms distraherende fingre.

[Tom Yaxley]

Tom slap en munter lyd og smilede over Keers svar, som hans hånd kærtegnede ham og hans læber fandt de gode punkter på hans hals. "Forhåbentlig ikke," musede han lavmælt. "Behandlingen på Hotel Tom er altid god."

Han kyssede sig vej henover irerens kæbe, til han lænede sig ind over ham og fangede hans læber.

[Keeran Appleton]

Behandlen på Hotel Tom var altid upåklagelig, og Keeran stønnede dæmpet mod hans læber, da de kom inden for rækkevidde. Lige der var det ærligt en kamp at holde in mente, at han også burde komme hjemad og få ordnet nogle ting, før han skulle hente Maeve.

"Man kunne næsten overveje ikke at komme andre steder," mumlede han videre på spøgen, opslugt af reaktionerne, kærtegnene sendte gennem hans krop.

[Tom Yaxley]

Tom slap en dæmpet, munter lyd imod Keers læber og brugte sin tommel på den der måde han vidste drev ireren til vanvid, imens han nappede ham lidt i underlæben.

Vi har eksklusive tilbud for dem, der kun kommer her," mumlede han lavmælt. "Tager os altid godt af vores loyale gæster, fordi de også tager sig godt af os."

[Keeran Appleton]

Keeran slap endnu en halvkvalt lyd, denne gang en smule mere jamrende end før. Blikket, han sendte Tom, var mørkere end normalt. Eller, de upåvirkede blikke var vel nærmere undtagelsen mellem dem, efterhånden.

"Gerne," mumlede han distræt og uden den normale evne til at sammensætte kvikke replikker.

[Tom Yaxley]

Tom smilede en anelse dumt over Keer og kyssede ham blødt, før hans læber fortsatte ned over hans brystkasse og hans mund snart efter tog over fra hans hånd. Han havde til at starte med overvejet at vække ham sådan, men vidste ikke helt om han risikerede at specialstyrketroldmandens reflekser kunne kende forskel på ven og fjende godt nok til at han ikke ville ende med et knæ i fjælset.

For nu, ledte han ham til vejs ende, før han selv dumpede ned på ryggen med et lettere dumt smil og en salt smag i munden.

[Keeran Appleton]

Det var forkælelse for konger, men lige nu var det en irsk gadedreng, der blev trukket igennem det under tunge, gutturale støn, og et smørret smil om læberne, da Tom igen dumpede ned ved hans side.

"Shit," mumlede han stakåndet, stadig med lukkede øjne.

[Tom Yaxley]

Tom grinede af Keers mumlen og drejede hovedet for at se på ham. Han nød udtrykket på hans ansigt.

"Du ved," konstaterede han. "Jeg overvejede bare at vække dig sådan. Men jeg vidste ikke hvordan du ville reagere."

[Keeran Appleton]

Keeran slap en hæs latter. "Jeg kan lide måden, din hjerne arbejder på," mumlede han og drejede hovedet mod Tom. Først der åbnede han øjnene. Et smil sitrede over hans læber.

"Jeg ville betegne det som en succes."

[Tom Yaxley]

Tom smilede til Keer. Det var en lettere vanvittig måde deres relation efterhånden var skruet sammen på, men han kunne ikke undvære ham, så han tog hvad han kunne få. Denne morgen med.

"Mmh. Du ser ud som om du nød det," konstaterede han. "Hvad skal du i dag?"

[Keeran Appleton]

Mundvigene dirrede igen og Keeran hævede den ene hånd lidt for at lægge den mod siden af hans hals. Tomlen strøg ømt over huden i en ømhed, han sjældent brugte tid på, medmindre han ville opnå noget. Ikke at det var tilfældet nu.

"Arbejde," svarede han uden at uddybe, som sædvanligt.

[Tom Yaxley]

Tom dvælede i kærtegnet og så ind i mørke øjne. Han havde ikke den fjerneste lyst til at ødelægge øjeblikket. Det måtte gerne strække sig og vare meget længere. Så han spurgte ikke til hvilken slags arbejde Keer skulle lave på en lørdag, men smilede blot.

"Jeg tager ud i aften til noget fest hos Blaize fra afdelingen, hvis du savner selskab ud på de sene timer," konstaterede han, uden at fiske.