For lige at sige hej

[Briony N. Baines]

Leander Flint

Det var den første weekend i november og der var som sædvanligt fyldt med skoleelever. Egentlig ville Briony nok have holdt sig væk, men nu havde hun jo aftalt at mødes med Leander og måtte derfor slå sig til tåls med at der var en masse små rollinger der fyldte gaderne op. Ud over det var det ellers skønt at være i nærheden af Hogwartselever igen og hun savnede det næsten, men kun næsten. Friheden hun havde fået tilgengæld var helt fantastisk og selvom hun arbejdede hårdt i Ministeriets kantine, var det det hele værd.

Nu stod hun udenfor Musikbutikken på det tidspunkt som hun havde aftalt med Leander. Hun forventede næsten at han ville blive forsinket, det kunne af og til være svært at vide helt hvor lang tid det ville tage at komme fra Hogwarts til Hogsmeade. Hun havde dog rigeligt med tålmodighed, specielt fordi instrumenterne i butikken var så spændende at se på.

Da hans refleksion dukkede op ved siden af hende i vinduet til butikken vendte hun sig mod ham med et skævt smil.
"Leander." Bemærkede hun. "Tror du, du kan finde det der instrument du talte om i brevet?" Spurgte hun derefter og smilede en anelse, mens hun strøg en lok hår om bag sit øre.

[Leander Flint]

Leander traskede ned mod Hogsmeade-landsbyen alene. Gutterne fra sovesalen havde ellers halvvejs trukket ham ind i deres enklave af pranks og højrøstet jubel over, at de langt om længe var blevet sluppet ud af galeanstalten.

Han havde ikke lige overskuddet til munter mandehørm, så han meldte fra og forklarede sig med, at han alligevel skulle ses med Briony N. Baines. Hvortil der var kommet pift fra nogen og brækansigter fra andre; og det var især grundet sidstnævnte, at han besluttede sig for foreløbig at undgå skidesprællerne, så de stadig havde nogle tænder at spise deres mad med. 

Som han nærmede sig musikforretningen, så han hende blomstre foran udstillingsvinduet. Han sneg sig hen ved siden af hende, og smilede imponeret. "Jamen dog, Briony! Så kom du langt om længe tilbage," kommenterede han, samtidig med, at han omfavnede hende kort.

"Det håber jeg. Jeg mangler en metronom, og jeg vil gerne kunne prale med, at den kan et eller andet genialt," blinkede han, og gik hen for at åbne døren for hende. 

[Briony N. Baines]

En reaktion som den Leander kom med, var langt fra det Briony havde forventet. Hendes selvværd var stadig så ringe, at en så imponeret måde at tale om hende på, gjorde hende helt målløs. Derfor så hun også lettere tøvende på Leander og sukkede en anelse.
"Åh, ja?" Sagde hun usikkert, fordi hun ikke var helt sikker på hvordan hun skulle reagere. Hun gengældte dog hans omfavnelse og smilede en anelse.

"En metronom?" Spurgte hun og så spørgende på ham. "Jeg ved slet ikke hvad sådan en er." Bemærkede hun og fulgte efter ham ind i musikbutikken og smilede venligt til ham, fordi han holdt døren for hende.
"Ej hvor er her fantastisk." Sagde hun. De smukke instrumenter var næsten som kunstværker. Den slags Briony aldrig havde haft råd til og heller ikke havde nu, selvom hun var blevet adopteret.