Det hvide flag.

[Elizabeth McLaggen]

Hvis man skulle finde et sted på Hogwarts hvor man var fri for nysgerrige elever, skulle man lede længe. I det mindste kunne Elizabeth se når der nærmede sig andre elever, og hun tvivlede på at nogen af dem var indehaver af en usynlighedskappe. Det store vindue var efterhånden blevet favoritmødestedet. Der var plads og masser af lys, og grævlingen kunne derfor læse i fred. Biblioteket havde været oplagt, men der var for mange mennesker.

Desuden ville det være svært for hende og Astoria Flint at tale sammen i fortrolighed. De brune øjne gled over brunetten som sad overfor hende. "Hvems opgave sidder du nu med?" spurgte hun og tiltede hovedet en smule på skrå. Nogen ville måske undre sig overfor hvorfor Astoria Flint, medlem af Sirenerne og lillesøster til Leander Flint som vist var den person Elizabeth hadet mest lige nu. Det var måske gået de flestes næser forbi, men grævlingen havde leget med både Leander og Astoria som lille, venskaber som virkede til at kunne holde til Hogwarts. - Altså lige ind til hendes tredje år hvor Leander blev en del af Ren magi.

Hende og Astoria forsøgte at bevare det gode bånd, men også deres venskab led et knæk og der kunne ofte gå uger uden at de to talte sammen. De havde fornyligt fundet sammen igen efter en pause der havde været siden Leanders blodtud i sommerferien. Et emne ingen af dem havde taget op. Og gudskelov for det.

[Astoria Flint]

Det var en dybt koncentreret Astoria, der sad i vindueskarmen sammen med veninden Lizzie. Det var køligt udenfor og den mørkhårede pige var således trukket i en tyk strikket sweater for at holde varmen. Ganske let, sad hun og kildede sig selv lidt på hagen med toppen af sin fjerpen, idet hun spekulerede over formuleringen af den åndsvage opgave hun sad med og et lille irritabelt suk forlod hende, ved venindens spørgsmål. ”Fionas.” Mumlede hun stille, før hun lod de brune dådyrøjne glide op for at møde venindens. ”Og bagefter har jeg stadig 3 andre opgaver, plus min egen til besværgelser. Forhåbentlig slår din onkel mig ikke ihjel over et par manglende detaljer..” Sukkede hun en smule opgivende.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth var iført et par denim smækbukser med hjemmefarvede blomster. Hun tog alle muligheder for ikke at rende rundt i sin skoleuniform, og dagen i dag var ikke anderledes. Det skulderlange brune hår havde hun forsøgt at samle sammen til en knold, men det lignede mest af alt blot en fuglerede midt på hovedet.

Et let fnøs undslap. Noget som Elizabeth ikke kunne nå at gøre noget ved og fortrød helt at hun havde spurgt ind til det. "Det gør han hvis han finder ud af at det er fordi du har travlt med at lave alle andres lektier end dine egne" svarede Elizabeth med et let suk.

"Hvorfor gør du det overhovedet?"

[Astoria Flint]

Astoria rynkede lidt ufrivilligt på næsen af Elizabeths kommentar. Godt nok var hun og Lizzie ikke altid enige…Men veninden havde alligevel en pointe og det var Astoria godt klar over, hvis hun skulle bruge sin sunde fornuft. Nemt var det desværre bare ikke altid..…Og slet ikke, når man delte sovesal med de stride piger på Slytherin. Hun trak en smule på skuldrene, før hun lidt fraværende lagde pen og pergament fra sig og hun foldede så ellers hænderne omkring benene, som hun havde trukket op under sig. ”Det ved jeg ikke….Måske fordi jeg gene vil undgå at blive overrasket af en seng fyldt med døde fisk, ligesom Jemima Burke blev?” Mumlede hun, men dog uden den mindste antydning af, at hun fandt det den mindste smule morsomt. ”Måske fordi…Det er nemmere at være medløberen end at være helt usynlig?” Sukkede hun eftertænksomt. ”…Jeg ved det ikke Lizzie….Det er nok bare ikke fordi jeg har så mange andre muligheder.” Konstaterede hun.

[Elizabeth McLaggen]

Når Elizabeth tænkte tilbage på sin Hogwarts tid, kunne hun ikke åbenlyst komme i tanke om en episode hvor hun var blevet konfronteret af nogen af de andre piger. Men hun gik heller ikke på Slytherin kollegiet, og lige nu virkede det til at være dem der havde det slemmest.

Elizabeth havde altid været ligeglad. Hun var ingen bly viol og kunne godt slå fra sig, hvis hun ville og hvis det blev nødvendigt. Måske var hun bare tilpas mærkelig til at de andre ikke gad bruge tid på hende? Måske fordi hun ikke reagerede, hvis de gjorde. Hun forsøgte i hvert fald ikke at overgå nogen, andre end sig selv.

Astorias problem var at hun ville bemærkes, og med piger som Alissa Avery og Fiona Buchanan kunne det godt være svært, særligt fordi de gik på samme årgang, og værre endnu kollegie. Elizabeth overvejede at spørge Henrietta Fletcher til råds, og om hun også puttede kløpulver i nogen af de andres pigers senge for at give dem en lærerstreg.

"Pf. Det skulle ikke undre mig at det er fordi Alissa er jaloux over at hendes familie er vand ved siden af de berømte Burkes." Elizabeth gik overraskende meget op i slægtsforskning, et besættelse siden barnsben da hun forsøgte at finde frem til om der var nogen i hendes familie der mindede bare lidt om hende selv. Foruden Malcolm Edgecombe

"Jeg er da ikke usynlig" bemærkede hun og skævede til veninden, og sandelig heller ikke nogen medløber til noget som helst. "Det virker da til at hende Jemima kunne have brug for en sparringspartner på jeres sovesal."

[Astoria Flint]

Astoria rynkede lidt på næsen over Lizzies forslag omkring at hun måske burde give Jemima noget opmærksomhed. Hun lod den ene tommelfinger fumle lidt med den andens neglebånd og med et dybt suk, lagde hun hovedet lidt tilbage imod væggen. ”Det er noget andet med dig, Lizzie…” Mumlede hun eftertænksomt, om end hun holdt det resterende for sig selv. Hun vidste trods alt godt, at Lizzie indimellem også havde sine egne problemer. I Astorias hoved, ville alt dog lige nu, være nemmere end at deale med de dumme sirener. ”Jeg gider bare ikke være hende med det dårlige ry…Særligt ikke, når min mor lige har trolovet mig væk og der står..så meget på spil for familien..” Mumlede hun en smule skamfuldt, som blikket faldt. – Trods alt, var det et par dage siden at hun havde fået brev fra moderen og ligeledes havde måtte fortælle Leander Flint om nyheden. – En nyhed, han tydeligvis ikke havde været fan af og som hun frygtede at Lizzie ville dømme hende over ikke at have fortalt noget om endnu.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth fnøs. Det var det måske, men det ændrede ikke på at Astoria lige nu ikke havde skyggen af en rygrad. Måske var det derfor de blev ved med at være venner. Hvis først hun begyndte på alt det fuldblodsfis, så ville grævlingen ikke blive hængende ret længe. Heldigvis formåede de at holde tingene adskilt. For det meste.

"Ville du få et dårligt ry, hvis ikke du hang ud med dem?" Spurgte hun med et hævet bryn. Men det kunne syntes ligemeget når man var midt i det, det vidste hun et eller andet sted godt.

"Give mig en af opgaverne. Jeg hjælper dig." sukkede hun til sidst. Elizabeth var bare taknemmelig for at hendes forældre stadig virkede til at kæmpe med Benedict McLaggen og hvem han skulle smedes sammen med, til at de skænkede hende en tanke.

"Hvis mine forældre trolover mig væk, så løber jeg væk hjemmefra!" kom det hurtigt fra hende som hun gøs ved tanken.

[Astoria Flint]

Astoria nøjedes med at sende Elizabeth et sigende blik som modsvar til hendes spørgsmål. Hvad end Lizzie forstod det eller ej, var det altså bare ikke helt lige til, at gå imod dumme tøser, når man delte sovesal med dem. Astoria var den udsatte i gruppen…Og truede hun på nogen måde sirenerne, var hun godt klar over at følgerne og konsekvenserne ville kunne blive fatale. – Som om det ikke var nok, var Astoria heller ikke ligefrem hvad man kaldte populær blandt eleverne på de andre kollegier, sådan som de enten så skævt til hendes familie eller Leander Flint ’s mange udtalelser. Udtalelser, der til tider også gik ud over hende.

Brynene skød en smule overrasket i vejret, som Lizzie tilbød at lave den ene opgave, men et smil bredte sig alligevel over den mørkhåredes læber. Hun nikkede stille og roligt, rakte hun veninden en af opgaverne, før hun lo lidt af Lizzies udtalelse. ”Well..Pris du dig bare hellere lykkelig at din trolovede med al sandsynlighed ikke er fyldt 27.” Erklærede hun med lav stemme, som hun himlede en smule med øjnene. – Seriøs, men dog med antydningen af at hun ikke havde noget imod at tage lidt pis på situationen, så længe det blev imellem de to.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth havde siden tidernes morgen gået til slaget af sin egen tromme, og havde taget imod de konsekvenser det end måtte følge. Men det var for hende mere normalt, end at hun havde taget et konkret valg at gøre det stik modsatte af alle andre i sin familie. Nogen mente endda at hun blot gjorde det ved at få opmærksomhed. Hvis blot der havde været en måde hvorpå hun kunne have fået forældrenes respekt og kærlighed, så havde hun nok taget det valg for længe siden. - Men ret hurtigt stod det klart for hende at forældrene ikke var i stand til det. De kunne i hvert fald ikke give Elizabeth det som hun gerne ville have.

Sirenerne havde været kendt i rigtig lang tid, og Elizabeth var faktisk i tvivl om de altid havde eksisteret. Lige som nogen af de andre grupper der var stiftet af elever. På en måde var de vel værd at se op til. Altså de formåede jo at så frygt og rædsel oven i at de fleste stadig gerne ville kysse deres fødder - og lave deres lektier? De brune øjne søgte igen veninden som tankerne strøg frem og tilbage. I sidste ende bebrejdede hun ikke Astoria, men ønskede at hun kunne se hvor meget mere hun var værd end at følge i hælene på en anden.

Astoria, som hun sad der og var ærlig og sårbar, mindede hende sådan om Leander Flint der engang havde kunne smile og le. Da Elizabeth mærkede varmen sige hende til hovedet og lægge sig som to røde skyer en over hendes kinder, rystede hun hurtigt minderne væk. Idiot, idiot, idiot! - Hun var evigt og altid nød til at minde sig selv om hvilken slange han havde udviklet sig til, bogstavligtalt.

Uden problemer begyndte hun at lave en af Fionas andre opgaver. Hun blev nødt til at forsøge at efterligne pigens håndskrift. Nogen undervisere var ikke helt så dumme. "Ad." Hun vrængede på næsen og rystede på hovedet.

"Så vil jeg snart hellere gifte mig med din bror" De var ment som tanker, og Elizabeth kunne intet gøre da de først var røget ud. Hun sank længere ned i et forsøg på at gemme ansigtet bag bogen og rullen med pergament. "Jaeh altså, ham kender jeg da.." forsøgte hun sig som en lille latter blev tvunget ind.

[Astoria Flint]

”Min bror?”Astoria skar en lille grimasse ved venindens kommentar. Hun rankede sig en smule, som hun skævede ud af vinduet, men blikket faldt atter igen på Lizzie, som hun lade sit pergament fra sig. Altså...Jo...Leander var god nok på bunden...Men ham og Lizzie var også umådeligt forskellige...Og skulle hun være ærlig, havde hun svært ved at se dem sammen, selvom de måske engang havde været tættere end de var nu. - Altså...Skulle man se hypotetisk på det. Hun fugtede læberne lidt, som hun spekulerede over sin trolovelse og eftertænksomt, lagde hun hovedet på skrå. - ”Forhåbentlig er han bare ikke sådan en type der har tænkt sig at koste rundt med mig...Eller totalt pervers.”Mumlede hun, som hun atter skar en grimasse. ”Tænk, hvis han er frygtelig Lizzie? Hvad hvis min mor har valgt en som er rablende sindssyg?” Tænkte hun højt.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth lo. Den anspændte stemning syntes at svinde en smule ind, som emnet ret hurtigt gled tilbage til Astorias tydelige foragt over at have været blevet trolovet. Det ville ikke nytte noget at forsøge at overtage hende til at være ligeglad, for så vigtigt som det var for hende at være en del af noget, ville hun aldrig kunne frasige sig sin arv og sit navn.

"Men det kunne have været meget værre. Han kunne have været en gammel gris med ti børn og fem koner i bagagen" bemærkede Elizabeth med et hævet bryn og skævede mod veninden. "Eller også så har hun haft dit bedste i tankerne og har valgt en indflydelsesrig ungkarl med et charmerende smil og blink i øjet"

[Astoria Flint]

Astoria puffede drilagtigt til venindens fod med sin egen, som de sad der overfor hinanden. ”Lizzie!” Hun kunne ikke selv lade være med at småklukke, men alligevel, syntes hendes ord atter at have en smule alvor i sig. ”Ærligtalt, så kunne jeg dog godt håbe på at du ville have ret…Med den sidste del altså.” Erklærede hun eftertænksomt, som hun nu havde lagt skolearbejdet en smule fra sig. ”Desuden, så kan en voksen mand vel umuligt gebærde sig lige så tåbeligt som nogle af drengene på vores årgang.” Astoria forsøgte tydeligvis at opmuntre sig selv en smule, som hun sad der og betroede sig til Lizzie. – Dette, som hun ikke følte hun kunne det helt hos sirenerne. – Derfor havde hun også holdt den lille hemmelighed for sig selv indtil videre.

[Elizabeth McLaggen]

"Men det kunne han! Du skal virkelig bare være glad for at han ikke er en mand på fyrre eller halvtreds. Jeg har hørt de mest klammeste historier om unge kvinder der bliver besudlet af deres mand." Hun skar en grimasse. Okay måske smurte hun tykt på, men sladderen gik heftigt på De tre koste, og man kunne finde en del historier og artikler på biblioteket hvis man vidste hvor man skulle lede.

"Nej tænkt hvis han er langt mere intelligent end gennemsnittet og bære sig både nobelt og nonchalant." Fnes Elizabeth og prikkede til veninden med sin fod. Som samtalen gik fortsatte grævlingen med at arbejde på opgaven som hun stadig sad med i sine hænder.

"Man skulle tro at nogen af dem var blevet tabt som børn" Latteren var tyk og Lizzies øjne spillede muntert. Hun havde faktisk ikke noget problem med langt de fleste på skolen, men hun nød at stryge Astoria med hårene og lige nu fortjente veninden at føle sig godt tilpas.

[Astoria Flint]

Astoria gjorde for et øjeblik store øjne ved Lizzies kommentar. Hendes mine afslørede uden tvivl ængstelse for et øjeblik, men ansigtet blev atter lagt i en alvorlig mine og hun fnøs så ellers en smule, før hun gav sig til at pille hårnålene ud af sin frisure. Ganske let, kunne hun dog mærke varmen stige hende til kinderne, som veninden atter lod til at forsøge at vende samtalen til noget positivt. – Og det var alligevel mere, end hvad Astoria havde fået af opbakning fra sirenernes side. Et varmt og taknemmeligt smil trak op i Astorias mundvige og som håret nu atter faldt løst omkring den unge heks’ skuldre, rodede hun en smule op i det. ”Han er en Marlowe. – Hvem ved..? Måske er han ikke alene velhavende men også….charmerende..” Forsøgte hun lettere drilagtigt, som hun tydeligvis forsøgte at sætte forventningerne lidt op, fremfor kun at lade dem falde. Hun rankede sig en smule, som hun rykkede lidt nærmere Elizabeth og fnisende, lod hun en hånd glide igennem de mørke lokker. ”Han kunne også være en sand gentleman…En mand med…klasse.”