Post by Astoria Flint on Oct 18, 2019 14:08:45 GMT 1
Astoria Leona Flint
KALDENAVN Astoria. Hverken mere eller mindre.
FØDSELSDATO 19-02-2010.
ALDER 16 år.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Flint og Greengrass er begge renblodede magikerslægter, og kan hente en smule status fra glansen af at være to af de 28 oprindelige fuldblodsslægter. Familien er velhavende, men deres prestige er falleret betydeligt efter at Marcus blev fængslet efter troldmandskrigen for grov økonomisk kriminalitet, skadelig virksomhed samt tilknytning til dødsgarden.
Udseende
FACECLAIM Ástrid Bergés-Frisbey.
UDSEENDE Der er ingen tvivl om, hvem i familien, Astoria slægter på, når det kommer til udseende. Modsat storebroderen Lianer, har Astoria arvet størstedelen af sin moders træk. Hun er en fin og petite dame, med sin umådeligt slanke kropsbygning og ikke mindst markerede og lettere spidse ansigtstræk. Øjnene er brune og dådyragtige, stikmodsat af hendes bror. Hun er af almen højde og har udviklet relativt fine og fyldige former, på trods af at hun stadig ligger i den 'lille' ende på kvindeskalaen. Håret er mørkt og umådeligt kraftigt, alt imens det går hende til lige under brystet. Tøjstilen er imidlertid umådelig klassisk og stilet, omend Astoria også holder af at gøre sig lidt til for det modsatte køn.
SÆRLIGE EGENSKABER Ingen.
Praktisk information
ARBEJDE Intet.
KOLLEGIE Slytherin.
ÅRGANG Sjette årgang.
TRYLLESTAV Elm, 12,2' og med kerne af dragehjertestreng. Den er ubøjelig.
ANDRE EJENDELE Astoria er indehaver af en fin hornugle. Han hedder Archimedes. Endvidere bærer Astoria altid en fin guldkæde med et gyldent vedhæng om halsen. Den lille runde amulet kan åbnes og kan således indeholde to billeder. Den er dog på nuværende tidspunkt tom. Halskæden er et arvestykke fra hendes afdøde tante Astoria, som hun også er opkaldt efter.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Astoria er en reserveret ung dame, der gerne holder sine kort tæt til kroppen. Velovervejet, observerende og manipulerende er nogle af nøgleordene i Astorias personlighed. Hun er opvokset i en ret så striks og konservativ familie, hvilket bevirker, at hun også er en ung dame med gode manerer. Grundet forældrenes travlhed i barndommens år, har Astoria måtte lære at være voksen relativt hurtigt og derved også tage ansvar for sit eget liv. Hun er såedes meget moden af sine alder og ofte kommer hun bedst ud af det med de, som er en smule ældre end hende selv, af den simple grund at hun ofte tager afstand fra sine jævnaldrenes dumheder og dramaer. Af hende og hendes bror, Leander, er Astoria klart den snusfornuftige og ikke mindst den mere konfliktsky af de to. Hun vælger sine kampe med omhu og generelt er hun den observerende, der gerne holder sig en smule i baggrunden, når der er drama på færde. Hun foretrækker i stedet at være hende som trækker i trådene og i baggrunden styrer slagets gang, når hun har muligheden. På trods af hendes stille væsen, er hun således en kvinde der i sidste ende alligevel ofte får trumfet sine vilje og mening igennem ved hjælp af kløgt. Hun har talegaverne i orden og selvom hun ved første øjekast måske ser ganske harmløs ud, kan hun alligevel være ret så giftig. Hun beskytter sine kære for enhver pris og ligesom at hun sætter familiens ære højt, er hun ikke typen der lader sig selv sætte i forlegenhed uden at det koster noget i den anden ende.
Astoria er dog ligeledes noget ærgerrig. Hun holder af at læse og lære, men ser det som langt mere end blot en personlig udfordring og fornøjelse. Hun ser i høj grad viden som et middel til positionere sig selv, hæve sig over andre eller finde et bedreværd. Hun ser således her muligheden i at kunne udnytte sin viden til at styre andre og undgå selv at blive styret.
Når det kommer til det modsatte køn, er Astoria en dame der elsker opmærksomhed. Hun holder af legen og spillet i en flirt, samt den spænding der ligger i den bekræftelse man kan få af det modsatte køn. – Indirekte også den magt hun kan opnå over den anden part. Hun er lidenskabelig, holder af at gøre sig til og er da også umådeligt bevist om at fremstå attraktiv og classy, som hun nu kan det bedst. På dette punkt, kan hun dog også nemt komme til at fremstå indbildsk og måske en sule opblæst, idet hun ikke altid er den mest hensynsfulde i et forhold. Hun er enormt dårlig til det med kompromisser og kan have svært ved at sætte andres behov før sine egne.
MAGISKE TRÆK Astoria har endnu ikke formået at fremkalde sin Patronus, men den vil antage form af et pindsvin. Hendes amortentia dufter af roser, mint og cologne. Stod Astoria foran en boggart ville den antage form af hendes bror Leander, som vender hende ryggen, efter at have kaldt hende en beskidt bastard. - Hendes største frygt er således at miste ham eller at han ville se ilde på hende. Under påvirkelse af Veritaserum, ville Astoria fortælle at hun er vidende omkring det faktum at hendes mor har haft et sidespring og at hun er et uægte barn.
Baggrund
FAMILIE
Far: Marcus Flint, 50 år. Tidligere ministerieansat i Kontoret for Misbrug af Mugglergenstande - i dag frihedsberøvet i Azkabanfængslet. Han er fuldblodstroldmand.
Mor: Daphne Greengrass Flint, 47 år. Forsker og helbreder på Skt. Mungos. Hun er fuldblodsheks.
Storebror: Leander Flint , 17 år, Hogwartselev. Han er fuldblodstroldmand.
Biologisk Far: Callistus S. Bancroft , 63 år. Afdelingsoverhoved i Afdelingen for Overvågning og Regulering af Magiske Væsner og højesteretstroldmand i Højmagiratet. Han er fuldblodstroldmand.
BOPÆL Familien bor på Flint-familiens herregård udenfor havnebyen Whitstable i Kent, Sydengland. I de magre tider efter Marcus’ fængselsdom er godset blevet faldefærdigt. Der er synlige aftegninger på vægge og gulve efter arvestykker, der ikke længere står i huset efter salg eller Ministerie-ransagninger. Alt i alt er huset lidt et moderne spøgelseshus , og slidmærkerne er for Astoria gerningssteder, hvor uretfærdige overgreb er blevet begået mod familien.
HUSALF Hendes mor har den overtroiske og underdanige Procris.
HISTORIE Det var mere ideologi end kærlighed, der førte Marcus Flint og Daphne Greengrass sammen. Marcus ville udtrykke sin uforbeholdne sympati for det rene blods overlegenhed ved at gifte sig ind i en højtstående, renblodet familie. Daphne ønskede en ligesindet gemal, der blafrede rundt som familieoverhoved, imens hun plejede sin syge søster, Astoria.
Et ægteskab skulle man i al fald have, som forbillede for anstændig, renblodet praksis. Ganske glædeligt kom der to børn ud af det. Leander og Astoria blev givet heroiske navn, jævnfør hvad der var tradition for i Greengrass-familien, hvor moderen og tanten var opkaldt efter gudinder og nymfer. Astoria blev således opkaldt efter sin tante, på baggrund af moderens ønske om at ære den ældre søstre, som hun inderligt frygtede at miste.
Igennem deres opvækst var børnene mest fodnoter i forældrenes liv. Faderen havde travlt med at pleje sin karriere i Ministeriets vattede kontor for blødsødne mudderblodselskere. Moderen forskede i den uhelbredelige arvesygdom, som gjorde søsteren svagelig. De to børn var naturligvis velnæret og velplejede, men overøst med kvalmende kærlighed blev de aldrig.
Årene efter troldmandskrigen afstedkom et paradigmeskifte i det magiske samfund, og det blev ildeset, endda af nogen opfattet som decideret respektløst, at være en åben fortaler for blodvalorisering og aktiv forskelsbehandling. Familieoverhovedet Marcus havde brugt sin stilling på mugglerkontoret til at skjule fremmedfjendske genstande for sine frænder i dødsgarden.
Mod klækkelig bestikkelse gemte Marcus særligt farlige magiske genstande for sine ligesindede. Han videreformidlede også flere skadelige smykker og nipsgenstande til mugglerfødte magikere, med henblik på at genere, lemlæste og likvidere disse andenrangsborgere efter dødsgardens magtovertagelse.
Da klapjagten på syndebukke nåede Flint-herregården, så man sit snit til at inddrage mange værdifulde arvestykker, under mistanke om at Marcus var kommet uærligt til dem, eller at de var forbandet med ondsindede hensigter. Udover at forkrøble Flint-familien økonomisk, ønskede man også at statuere et tydeligt eksempel om, at Ministeriet tog eftertrykkeligt afstand til krigens forbrydelser og værnede om enhver magiker, uanset blodstatus.
Marcus modtog en fængselsdom på livstid, da Leander og Astoria var henholdvis syv og seks år gamle. Børnene forstod ikke rigtig grunden, men forstod det uretfærdige i, at deres far aldrig ville vende hjem igen på grund af problemer på arbejdet. Få uger efter faderens afrejse måtte nogle ministerieansatte spæne ud af herregården, da en gammel rustning antastede og jagtede dem med løftet sværd. Moderen var positiv over, at Leanders første magiske tegn havde skræmt de griske fjolser væk. Ud af Astoria og Leander, var lillesøsteren dog den første til at udvise tegn på magi. Dette gjorde hun få måneder forinden, da hun spildte saftevand ud over moderens kjole, der lå frit fremme, men pletten forsvandt kort efter.
Året efter sin ældre bror, modtog Astoria naturligvis også sit Hogwartsbrev. Som forventet, tilsluttede hun sig Slytherin-kollegiet, som der var tradition for i familien. De foreløbig 5 skoleår er forløbet forholdvist problemfrie for Astoria, ser man bort fra tabet af mosteren og den mistillid og skepsis, der stadig er overfor familien Flint. Problematisk blev det dog, da Astoria i sommerferien op til hendes sjette år på Hogwarts, fandt et gammelt brev i en kasse, blandt nogle af forældrenes ejendele på loftet. Brevet afslørede for hende at hun kun bar halvdelen af de samme gener, som broderen Leander og at hun således var resultat af et sidespring fra moderens side. En hemmelighed, som Astoria for nu har valgt at holde for sig selv, af frygt for at tabe ansigt og på sigt evt. at svække det bånd hun har med sin elskede, men prestige-søgende storebror.
Over det meste af linjen, har Astoria dog også formået at føre sig frem og ikke mindst brillere akademisk. Hun er og har altid været en flittig elev og hendes hårde flid, lader til at have tjent hende godt de forgangne år.
Fåtallet af skolen er dog fornuftige at høre på, og frustrerende mange er forudindtagede omkring hendes familie, deres bestikkelses-blodpenge og deres åbenbart dybt kritisable meninger om de tåbelige mugglere.
Andet
CBOX-NAVN Fox.
ALDER 21 somre.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.