Gennemskærende

[Finley Runcorn]

"Ved Merlins venstre testi..." Knægten nåede kun lige akkurat at lukke munden, da en præfekt passerede langbordet med hagen hævet og skepsis malet over det vrængende ansigt. Uanset hvor meget man åbenbart pudsede emblemet med det store P, kunne det ikke skinne over den absolut fortræffelige personlighed fra dets ejermand.

Eftersidningen var atypisk. For Finn havde, ganske vist, set sin andel af eftersidninger. Græskarene skulle skæres til Allehelgens, men efter at have skåret sit femte, var Finns tålmodighed skrantende. Derfor sparkede han til Calliopes skosnude under bordet. Endda lige da hun så mest koncentreret ud.

Calliope Zabini

[Calliope Zabini]

Græskarskæring var nok en af de værre eftersidninger, Calliope havde været udsat for. Rensning af toiletter, pokaler og trappehus var dog værre, men den kom alligevel højt på listen.

Hun var lige så langsomt ved at smelte sammen indeni over græskaret, der var ved at drive hende til vanvid, da en fod puffede beslutsomt til hendes under bordet og stak hele øjet ud på græskaransigtet.

"The f-" nåede hun at udbryde og rettede et forurettet blik mod Finn, før hun så det drilske udtryk, hun efterhånden kendte alt for godt. Læberne blev trykket lidt sammen. Fint, hvis det var sådan, han ville have det.

Blikket slog allerede drilske gnister, før Callie stak hånden ind i græskaret og tog en god håndfuld smat, der blev kastet direkte mod Finley. Et skævt smil sneg sig over hendes læber.

"Wanker."

[Finley Runcorn]

Øjnene blinkede nærmest opmærksomt mod Cal, som hendes blik havde mødt hans. Han forventede en reaktion. Og at dømme på smilehullerne der lurede uden for mundvigene, var det hvad han søgte.

Smattet ramte rimelig præcist. Finn nåede kun at afværge en smule af det, ved at hæve armen op mod ansigtet, men resultatet var at han bestemt var beklædt med orange over venstre del af kæbe og hals. Et grin forlod de bredt smilende læber. "Pudsigt at du lige bruger det ord..." Han skulle til at vende sit sidst skårne græskar mod hende, da præfekten rømmede sig og resulterede i, at Finn kastrerede græskaret.

"Damn. Det var et mesterværk." mumlede han.

[Calliope Zabini]

Callie kunne ikke lade være at slippe et fornøjet fnys, da smattet ramte. Så kunne det godt være, at quidditchidiotere ikke ville have hende, men hun havde det uanset også meget bedre der med Finley.

Det lille stykke græskar faldt ud foran hende og fik straks trukket et grin fra Calliope. "Den her skole er kreativt hæmmende. At se ned på sådan et stykke kunst," fortsatte hun, ligeglad med det skulende blik fra præfekten.

[Finley Runcorn]

Ærmet på skjorten var smattet i forvejen. Derfor tøvede Finn ikke ligefrem med at tørre ansigtet af med materialet. Selvom det altså også resulterede i, at han faktisk bare gned det mere over kæben.

"Nemlig. Det var et imponerende stykke håndværk." Klart en løgn.

"Jeg har græskar overalt... Right?"

[Calliope Zabini]

Det var uden tvivl underholdende at betragte Finns enten fejlslagne forsøg på at tørre græskar væk eller temmelig vellykkede forsøg med at få hende til at grine. Uanset gjorde det hele situation lidt mere tålelig.

"Nah, det er ikke så slemt," svarede Callie henkastet og trak på skuldrene, selvom glimtet i de mørke øjne fortalte en anden historie.

[Finley Runcorn]

Intentionen med eftersidningen var nok ikke at sprede morskab. Finn kunne dog ikke klage. Han forsøgte med ærmet fra den anden arm. Han lignede noget der var løgn, men forfængelig, var han ikke.

"Løgner." Han vrikkede lillefingeren lidt mod hende, som en sølle trussel, før han skubbede det ene græskar til side for et andet. Han nikkede over mod præfekten, som var i den fjerne ende af bordet.

"Tror du p står for prætentiøs?"

[Calliope Zabini]

Calliope hævede brynene og formåede ikke at se vanvittigt uskyldig ud. Desuden dømte hun ikke Finn, når han havde græskar i hele fjæset, ligesom han sikkert ikke tænkte det synderlige om hendes sammenfiltrede knold, der også var blevet en smule orange i processen.

"Det kunne være," svarede hun og bekymrede sig ikke med at dæmpe sig. "Eller patetisk."

[Finley Runcorn]

Finn nikkede anderkendende til ordvalget. Blikket bevægede sig ned mod lunsen af græskar på bordet. "Eller p..." Han sagde ikke ordet specifikt, men slap bare lyden af forbogstavet, før han grinende rømmede sig.

Han begyndte modvilligt at skære i det næste græskar. "Husalfer kan gøre det her ved at knipse. Er manuelt arbejde ment til at lære os en eller anden lektie om livet?"

[Calliope Zabini]

Denne gang kom latteren som et grynt, men det var længe siden, at der havde været skyggen af forfængelighed tilbage i den unge løve. I stedet skar hun også det andet øje ud i ren frustration.

"Eller er det bare, så I præfekter kan få lov til at se sjov bare et par gange i løbet af jeres skoletid?" fortsatte hun i kølvandet på Finn.

[Finley Runcorn]

Finn kunne ikke lade være med at fnyse, temmelig underholdt over Callies ord. Udtrykket i hans øjne ytrede bestemt et preach udtryk, men at dømme på præfektens nærkommende fodtrin, måtte han hellere holde fornærmelserne til det nonverbale. Bare så han ikke fik en skråler til morgenmaden.

Først da præfekten var væk igen, puffede han til Callies skosnude igen.

"Vincent Ferris er vejleder nu. Overvej hvor vigtigt det er for os."

[Calliope Zabini]

Modsat Finley, holdt Calliope blikket oppe, da præfekten vendte tilbage til dem og hun fik da også en irettesættende kommentar med på vejen over sin flabethed og definitionen af sjov. Ikke at hun havde tænkt sig at tage en præfekts ord for det uanset.

"Okay, næste gang, du gør det det, så skærer jeg dig," truede hun og vippede kniven lidt mellem fingrene. Nu var hendes græskar efterhånden helt maltrakteret, så hun skubbede det i stedet til siden i bunken af de ødelagte og dem med for vulgære dekorationer til, at de kunne vises i storsalen.

"Og hvorfor er det så vigtigt, at den dødbider er blevet vejleder, igen?"

[Finley Runcorn]

"Wow. Trusler på minimum, kvindemenneske," Bemærkede Finn, selvom blikket alligevel faldt mod kniven der vippede lidt. Bevæbnede skolebørn var virkelig endnu en af de mange grunde til, at Hogwarts bestemt ikke var det mest sikre sted i verden. Det samme havde de påstået om Gringotts. Og Azkaban. Og Ministeriet for Magi. Alle steder var enten blevet brudt ind eller ud af gennem de sidste halvtreds år. Flot.

Han skar lidt i sit eget græskar. Tungen sad i mundvigen i processen.
"Tænk dig om. Han er vores dødbider," svarede han, som var det indlysende. "Render vi rundt hvor vi ikke bør, kan han da lige overse os. Det er genialt."

[Calliope Zabini]

Calliope var bestemt ikke noget kvindemenneske og åbnede munden for at fortælle ham det, men det var én af de gange, hvor hun nåede at tænke tanken til ende. For hun havde jo ingen anelse om, hvad hun så ellers var. Bare Callie, vel.

"Du kan selv tænke dig om," muggede hun i stedet og rejste sig. Med lidt anstrengelse fik hun hevet et græskar mere hen til bordet og gav sig prustende i gang med at angribe toppen.

[Finley Runcorn]

Finn fulgte hende med blikket, som hun rejste sig fra bordet. Han lavede en mental skuldertrækning over hendes stemmeføring, mens han tvang kniven ind i græskarret for at lave et øje.

Da Callie havde sat sig og stilheden havde sænket sig, gik der ikke længe før han udfordrede truslen og skubbede til hendes fod igen. "Eugene." Han brugte bevidst hendes mellemnavn. "Jeg har skåret et portræt af dig." Han vendte græskarret. Det så herrens ud, men han havde da prøvet. Lidt.