Efterårets indmarch

[Kala Patil-Fawley]

Første måned af sidste skoleår kunne nu aftjekkes. Det var gået som den slags nu gik for Kala. Ikke vanvittigt imponerende i undervisningen, men til gengæld kunne hun virkelig se udviklingen på holdet. Det hjalp nok også, mente hun, at en del af de fuldblodstosser havde forladt skolen nu og dermed også hendes hold, og hun var derfor ganske tilfreds, da hun dumpede ned over for Jemima Burke ved frokostbordet.

"Der er godt nok bid i vinden derude i dag," bemærkede hun uden at hænge sig vanvittigt meget i, at de ikke havde talt sammen, før hun var kommet på holdet.

[Jemima Burke]

Jemima var vant til at sidde alene, selv ved et bord fyldt med kollegie-kammerater. De fleste dage foretrak hun det sådan og hun lagde først for alvor mærke til Kala, da hun talte. Blikket der mødte holdkaptajnens var en smule vagtsomt, men skuldrene faldt igen næsten med det samme "Men ikke nok til ikke at træne, vel?" spurgte hun med et blik mod det nærmeste vindue. Nu hun endelig havde fået en plads på holdet, ville det være en smule skuffende ikke at kunne træne.

[Kala Patil-Fawley]

Kala bemærkede ikke rigtigt, hvis Jemima var på vagt. Hun havde travlt med at få spredt avokado ud over sit brød og rystede bare på hovedet.

“Nej da,” svarede hun og lød overrasket over, at det overhovedet var en mulighed. “Nej, den pokal, den render de simpelthen ikke med igen i går.” Blikket vandrede med løvernes langbord.

[Jemima Burke]

Antydningen af et smil viste sig i Jemimas mundvige mens hun fulgte den ældre piges blik til Gryffindor-bordet "Nej, de trænger til at opleve hvordan det er ikke at have den." gav hun ret og stak lidt i den salat hun havde foran sig. Hun var ikke så vant til bare at smalltalke med piger på sin egen alder. Hun følte sig altid lidt udenfor, men Kala havde aldrig gjort noget "Er.. er det svært når så meget af holdet er skiftet ud siden sidste år?"

[Kala Patil-Fawley]

Det dirrede ved Kalas mundvige og de mørke øjne fandt tilbage til angriberen på den anden side af bordet igen, som et fuldbyrdigt smil brød frem. "Hørt," erklærede hun og tog en bid.

"Nah, de var lidt nogle idioter uanset." Hun trak på skuldrene. Forholdet med Ronan havde efterladt hende mere bramfri, end hun før havde tilladt sig.

[Jemima Burke]

Jemima slog blikket ned, men det sitrede lidt om hendes læber over den meget direkte konstatering. Hun stak et stykke tomat i munden før hun så op igen "Nogen der var mere idioter end andre, eller var det dem allesammen som helhed?" spurgte hun, halvt drillende og også lidt nysgerrig. Nogen var jo stadig på modstanderholdet og selvom hun havde ret godt styr på de forskellige, var et noget andet at høre fra en der havde spillet mod dem gentagende gange.

[Kala Patil-Fawley]

De mørke øjne hvilede vurderende over pigen, mens Kala skubbede brødet ind igen og tog en bid. Hun fik mestendels tygget af munden, før hun holdt håndryggen foran og trak på den enten skulderen.

“Tja, jeg er glad for holdet, vi har nu,” konstaterede hun og sank. Madden blev peget mod Jemima. “Uh, men hold et øje på Gryffindors basker. Der bliver gået til den.”

[Jemima Burke]

Jemima nikkede og lagrede den nye information "Baskeren.. tjek." hun rakte ud efter sit glas med saft, men et spørgsmål mere meldte sig inden hun fik drukket "Hvad med de to andre hold? Er der vi skal holde ekstra øje med der?" hun var ivrig efter at vide en masse, men prøvede på at lægge en dæmper på sig selv.

[Kala Patil-Fawley]

Kala trak igen på den ene skulder, men denne gang ventede hun dog, til hun havde tygget af munden, før hun svarede.

"Ikke, som baskerne ikke har styr på," svarede hun afslappet, indtil det alligevel slog hende. "Mh, men altså, angriberne. Især nok Eileen O'Leary. Hufflepuff, rødt hår." Hun skubbede en bid mere ind.

[Eileen O'Leary]

[Jemima Burke]

Jemima stak lidt mere i salaten, mens havde opmærksomheden helt på den ældre kollegianer "Ja, hun hurtig. Jeg har lagt mærke til hende." nikkede hun og lagde til sidst gaflen fra sig "Jeg.. uhm.. jeg er virkelig glad for jeg kom på holdet i år."

[Kala Patil-Fawley]

Gaffelfralæggelse plejede at være en rimelig god indikator på, at samtalen var på vej til et tungere emne, men Kala var optaget af emnet, den kommende sæson og sin frokost og så ikke signalerne, før Jemima talte.

De tykke bryn søgte opad, men snart fulgte mundvigene med. "Well, du er god," svarede hun og mente det.

[Jemima Burke]

Jemimas bryn trak sig sammen og hun så ned i sin tallerken, uvant med anerkendelse af nogen slags. DEt tog et øjeblik før hun havde samlet sig selv nok til at se op med antydningen af et smil og nikke "Jeg kan blive bedre." erklærede hun med nyfunden selvtillid.

[Kala Patil-Fawley]

Kala slap en munter lyd og var efterhånden ved at være færdig med sin frokost. Men det gav hende bare mulighed for at kaste et blik på sit skema for at se, om der kunne presses en træning med holdet mere ind.

"Det er dén attitude, vi har brug for fra alle," bemærkede hun tilfreds.

[Jemima Burke]

Jemima lyste op i et sjældent smil over Kalas anerkendelse. Så slog hun blikket ned mens hun tydeligt undertrykte det lidt og rømmede sig "Jeg glæder mig bare til at komme i gang.." og lave noget Alissa ikke blandede sig i, tænkte hun for sig selv.