Simren og boblen

[Penelope Parker]

Sæt i gang var den klare besked fra professoren og selvom Parker egentlig mente, at hun havde været rimelig hurtig til at få hentet ingredienser over i skabet ved døren, var Aedan blevet proppet i en anden gruppe af professoren. Lidt fortabt med favnen fuld af ingredienser kastede hun et blik rundt, før hun ilede over til Robin B. Cresswell.

"Vil du være sammen?" spurgte hun og ventede ikke på svar, før hendes favn nærmest brækkede ingredienser ud over det meste af hans bord.

[Robin B. Cresswell]

Den unge Cresswell så op, som Penelope trådte ind i hans synsfelt og instinktivt nikkede han. ”Ja, klart”, svarede han, om end en smule forvirret over den pludselige indskydelse. Det var ikke gået Robins næse forbi, at fætteren og Penelope var sammen igen og for et øjeblik, var han smigret over quidditchkommentatorens initiativ.

Et varmt men smalt smil sneg sig derefter ind i mundvigen, som de lyseblå øjne gled henover ingredienserne. ”Vi mangler mynteblade og honningvand. Men hey, lad mig hente det”, sagde Robin, hvorefter han rejste sig – klodset som altid.

[Penelope Parker]

Parker havde ikke rigtigt været i tvivl og smilede bare det sædvanlige, venlige smil til ham, som hun mødte de fleste med. De havde immervæk været i samme klasse og opholdsstue i over fem år, så et venskab uafhængigt af Aedan var det da også blevet til. I hvert fald, hvis man spurgte hende.

“Hov, pas på,” udbrød hun og skyndte sig at fjerne sin taske, der stod lige foran hans fødder, før han snublede. Hun kendte kun alt for godt til at være klodset.

[Robin B. Cresswell]

Robin smålo, som han lige dele hoppede og gik henover den nu forsvundne taske. "Tak!", skyndte han sig at sige, forinden at han forsvandt i mængden af elever.

Da han efterfølgende vendte tilbage, puffede han blidt Penelope med sin albue. "Du, Parker, spiller du skak?"

[Penelope Parker]

Med en far, der underviste alkymi, var Parker ret god til eliksirer og hun var allerede i færd med at presse saften fra springbønner, da Robin vendte tilbage. "Hm?" Hun løftede flygtigt blikket til hans ansigt, men så snart tilbage på sit foretagende.

"Tjaeh, altså, jeg kan reglerne," svarede hun. Meget mere var det ikke blevet til, selvom både hendes far og Aedan C. Finnigan havde forsøgt.

[Robin B. Cresswell]

Robin lyste op ved den konstatering. "Nå! Jamen så behøver du jo ikke mere, end at dukke op!", erklærede han i et begejstret udbrød, hvorefter han hastigt måtte fortsætte sin forklaring.

"Det er fordi, at jeg åbner Skakklubben op igen! Jeg holder en komsammen og jeg prøver sådan at finde nye medlemmer. Aedan kommer og så måske Cailean og Vincent, du ved, ham vejlederen fra Ravenclaw. Kommer du ikke?"

[Penelope Parker]

“Okay?” Parker så lidt forvirret ud og mente nu, at det måske også ville kræve en eller anden interesse for skak at være med i en skakklub. Til gengæld interesserede hun sig for Aedan, og det var nok også derfor, hun endte med at nikke, om end det var blandet med hævede skuldre.

“Jo, det vil jeg da gerne,” svarede hun. “Selvom jeg nok bare kigger på. Er det okay?”

[Robin B. Cresswell]

Robin rynkede på de mørkblonde øjenbryn, før han lo stille. "Du vil ikke spille?", spurgte han, en smule vantro, selvom han forsøgte at underspille det. Det lykkes nu aldrig særlig godt - det var jo trods alt Robin Cresswell.

"Heller ikke med Aed?"

[Penelope Parker]

Parker rystede lidt på hovedet og lagde springbønnesaften til side, før hun rørte i eliksiren. Først tre gange mod urets retning, så én gang med.

"Nah, jeg synes, spillene er så lange og der sker ikke rigtigt noget," forklarede hun.

[Robin B. Cresswell]

Robin syntes at skulle til at opgive, men det var ikke med hans gode vilje. Imens han gik videre med at gennemgå myntebladene - kun de bedste kunne bruges - mumlede han halvhviskende:

"Det er bare virkelig svært at skaffe medlemmer, Pen! Kun Aed er helt med på den!"

[Penelope Parker]

Parker rynkede brynene og så op på ham, før det gik op for hende, at han havde kaldt hende en variant af det navn, ingen andre end hendes far brugte. Hun klarede halsen, bed følelsen i sig og smed i stedet tørrede leguanhaler i kedlen.

"Okay," svarede hun distræt uden at kunne få pulsen op over Robins problemstilling. "Men altså, måske du skulle lokke med kage eller sådan noget."

[Robin B. Cresswell]

Robin nikkede hastigt. "Det har jeg naturligvis tænkt på! Jeg får skaffet noget pisse lækkert til den der aften der, men jeg tvivler på, at Aedan og jeg kan spise alting selv", svarede han prompte, hvorefter han lo stille.

Dernæst lagde han de bedste mynteblade over til Penelope, så hun kunne smide dem ned i kedlen. "Her. Jeg løber også rundt til alle jeg kender og spørger dem. Du behøver selvfølgelig ikke! Det var bare, ja", tilføjede Robin, hvorefter han sendte hende et venligt smil.

[Penelope Parker]

Parker så op på ham med et lille smil, før hun vendte tilbage til eliksirbrygningen. Myntebladende blev tilført med rolig hånd. Atten gange mod urets retning, syv gange med, fire gange mod.

"Nejnej, altså jeg kommer da selvfølgelig med," lovede hun ham, efter professoren havde passeret deres bord og det atter var nogenlunde sikkert at tale. "Men altså, jeg er bare ikke sådan rigtigt..."

Hun fik travlt med at tælle igen, før hun så op på ham og havde tydeligt tabt tråden. Det tog hun dog ikke så tungt, men hævede bare den ene skulder mod øret. "Troldmandsskak, du ved."

[Robin B. Cresswell]

Robin nikkede med et lille smil og rejste sig derefter, for at fæstne blikket ned i kedlen.

"Du er skide god!", erklærede han sandfærdigt, hvorefter han så efter kragefødderne. Tilsyneladende var de ingen steder at se, så Robin slog klik med tungen og snurrede rundt på hælen, for at finde frem til de sorte og krogede tingester.

[Penelope Parker]

"Øhm, tak," mumlede Parker fåmælt, mens Robin allerede var på vej væk. Komplimenter føltes altid lidt underlige, men han lod heldigvis ikke til at bemærke noget og hun smilede bare op til ham, da han returnerede til bordet.

"Havde du egentlig en god ferie?"