Hjælp er påskønnet

[Ethan Foyle]

Cornelia Stone, 12. september, 2024

Skoleåret var i gang og Ethan havde haft mere travlt, end han havde forudset. Derfor var det også først nu, at han havde haft tiden til at udvikle lidt mere på sin nye hobby.

Han havde lagt en seddel på Cornelias kontor om, at han havde brug for hjælp i talmagi-lokalet og nu ventede han på, at hun skulle dukke op. Han sad foran tavlen, som var ridset til ukendelighed.

[Cornelia Stone]

Cornelia havde ikke set meget til Professor Foyle, hvilket hun satte pris på, men da hun fandt en lille note på hendes kontor, kunne hun ikke holde sig væk længere.
Iført sit sædvanlige tøj og med tørklædet strammet godt rundt om hovedet, begav hun sig hen til talmagilokalet og åbnede døren forsigtig.

Da hun fik øje på Professor Foyle og den ridsede tavle, stivnede hun af overraskelse og måtte bruge et øjeblik på at komme sig.
"Hvem har gjort det?" Spurgte hun og lukkede døren efter sig, hvorefter hun marcherede op til katederet og videre op for at inspicere den ridsede tavle.
"Eleverne har bare ingen respekt for skolens ejendom." Bemærkede hun med en undertryk vrede og kneb øjnene sammen.

[Ethan Foyle]

Han rejste sig, da hun kom ind i lokalet og han trak på skuldrene. "Jeg kom herind for en halv time siden for at gøre klar til mine timer imorgen og den så bare sådan ud. Jeg skal vide, hvor svær den bliver at reparere, inden jeg beslutter, hvor meget postyr, jeg skal lave, for at finde gerningsmanden." Han smilede charmerende til hende og gjorde tegn over mod hende. "Og De var den første, jeg tænkte på."

[Cornelia Stone]

Cornelia var for vred til at blive så intimideret af ham som hun plejede. Hvis der var en ting der kunne gøre den ellers blide kvinde sur, så var det elever der med vilje ødelagde skolens ting.
"Hrmf" Sagde hun og lagde armene over kors.
"Jeg skal sætte husalferne til det her. Det tager i hvert fald en halv dag." Bemærkede hun og spidsede læberne en anelse i en fornærmet mine.
"Og det var rigtig af Dem at tænke på mig, ødelagte ting er mit område." Forklarede hun og vendte sig mod ham med et smil.

[Ethan Foyle]

Ethan kunne ikke lade være med at smile til hende. At der rent faktisk var torne under de fine blade, overraskede ham en lille smule, men han kunne nu godt lide det. Gad vide, om der var andre ting end hendes ansvarsområder, som kunne få hendes vrede til at tage overhånd på den måde? "En halv dag?" spurgte han ærgerligt. "Jeg havde håbet på at kunne skrive nogle opgaver på tavlen i aften, så jeg sparede tiden i morgen." Han rynkede panden en lille smule. "Der er ikke noget, De kan gøre, for at det går hurtigere?" spurgte han - tilsyneladende uden at tænke over det.

[Cornelia Stone]

Cornelias vrede forsvandt lidt over hans skuffelse og hun rynkede øjenbrynene en smule fortvivlet.
"Øhm, det bliver lidt svært Professor Foyle. Husalferne skal jo forberede maden til i aften og jeg.. jeg har nogle eftersidninger med nogle elever senere." Sagde hun og fumlede lidt med sin kjoles skørt.
"Måske jeg kan forkorte den eftersidning så tavlen er klar i aften." Sagde hun og bed overvejende ned i sin underlæbe.

[Ethan Foyle]

Han så over på hende, da hun begyndte at finde på måder at behage ham og han smilede venligt til hende. "Åh, hvis De ville, så ville det virkelig gøre tingene lettere for mig," svarede han glad. "Jeg giver såmænd også gerne en hånd med, så det går hurtigere. Hvad tid skal jeg komme tilbage?" spurgte han og søgte hendes blik.

[Cornelia Stone]

"Bare kom kl. halv ni i aften." Sagde hun og smilede forsigtig til ham. Hun ville ikke lade ham hjælpe til, men det sagde hun ikke noget om. Når han kom tilbage, ville tavlen være så god som ny.
"De kan bare forsætte med Deres dag, jeg skal nok sætte husalferne igang." Sagde hun og så ham flygtigt op i øjnene.

[Ethan Foyle]

Ethan fangede hendes blik med sit og smilede vanligt. "Det lyder godt," svarede han og rettede sig op fra det bord, han havde stået lænet mod. En anden detalje fik ham til at stoppe op med i et skridt. "Halv ni? Har man virkelig eftersidninger så sent?" Det havde han aldrig selv været ude for i sin tid på Hogwarts, men han havde trods alt heller aldrig været ret meget til eftersidning.

[Cornelia Stone]

"Nej, men jeg har også nogle andre ting der skal ordnes." Sagde hun og smilede flygtigt til ham.
"Vi ses senere." Tilføjede hun derefter. Hun havde en masse ting hun skulle nå, hvis hun skulle være parat til kl halv ni i aften, hun var ikke helt sikker på om hun ville kunne have tid til at spise.
Derefter vendte hun sig om, for at gå i retning mod døren.

[Ethan Foyle]

Han godtog hendes forklaring med et lille nik. "Klokken halv ni så," bekræftede han og fulgte efter hende ud af lokalet. Han gik et lille stykke bag hende, så han kunne sætte pris på hendes slanke skikkelse hele vejen ud.

Klokken halv ni vendte han tilbage til klasselokalet og så sig overasket omkring. Tavlen han på væggen, som om der intet var sket. Han var kun lige trådt ind under dørkarmen, så han kunne ikke for alvor se, om Cornelia skulle være i rummet, eller om hun blot havde efterladt en repareret tavle. Så han trådte helt ind i lokalet og så sig om.

[Cornelia Stone]

Cornelia havde helt røde kinder over at have arbejdet så hurtigt hele aftenen. Da klokken nærmede sig halv ni, stod hun med en husalf i Talmagi lokalet og udvekslede de sidste par ord. Hun så op da døren blev åbnet og sagde derefter tak og farvel til alfen, som til sidst forsvandt i den blå luft.
Derefter vendte hun sig mod Ethan og smilede forsigtig til ham, stolt over at hun havde nået at udføre arbejdet til tiden som hun havde lovet.

[Ethan Foyle]

Han kom ind lige i tide til at se en husalf forsvinde og han kunne se på de hektiske røde pletter på Cornelias kinder, at det ikke var sket ved et uheld, at tavlen bare var færdig, sådan *puff*. Det irriterede ham ikke for alvor, at hun havde snydt ham. Han gjorde trods alt det samme næsten hele tiden. Tværtimod fandt han det virkelig interessant at lære om sider i hende, som ikke umiddelbart var så åbenlyse.

Han trådte lidt længere ind i lokalet og sendte hende et smil. "Det var da en overraskelse," kommenterede han og så glad ud. "Jeg troede, jeg skulle hjælpe?" Han nåede op i nærheden af hende og kiggede ned over hendes skikkelse - forpjusket som den var.

[Cornelia Stone]

Cornelia forsøgte at rette sig lidt op, selvom han var så meget højere end hende at det ikke rigtig gjorde den store forskel.
"Det er mit ansvar at reparere skolens ejendomme hvis de går i stykker, netop så en Professor som Dem ikke skal bruge sin tid på det." Sagde hun og smilede en anelse til ham. Hun kunne desuden ikke lide at bede om hjælp, fordi det fik hende til at føle at hun kunne undværes. Det brød hun sig specielt ikke om.

[Ethan Foyle]

Han så på hende og nikkede mildt. "Ja, men nu var det jo mig, som pressede dig til, at det skulle blive færdigt hurtigere," svarede han roligt. "Det ville have været mest rimeligt, om jeg delte din arbejdsbyrde på dette ene projekt." Han prøvede stadig at finde ud af, hvordan det var, hun tænkte og selvom aftenen absolut ikke var gået som forventet, så var han i hvert fald kommet et skridt videre med dét.