Et smut forbi

[Maggie Hayes]

Det var ikke blevet til meget mere end et par dages ferie for Maggie, før den første jobsamtale havde ligget. Ministeriet, der altid havde virket som den åbenlyse vej, var ikke længere en mulighed og efter en times sen frokost på De Tre Koste kunne hun konstatere, at det var den første eliksirmester, hun havde henvendt sig til, heller ikke.

Nu hun var i Hogsmeade, travede hun dog ned til Svinet og smilede til Rabbie allerede fra døren af. Der var ikke ligefrem behov for at skubbe og mase sig frem til baren.

"Jeg har altid fået at vide, at jeg skulle prøve øllet herinde, men det er af uvisse årsager aldrig sket."

Rabbie Fletcher
30. juni

[Rabbie Fletcher]

Det var en temmelig stille dag på svinet og Rabbie var i gang med at feje gulvet, da en skikkelse blokerede lyset fra den åbne dør. Han løftede hovedet og smilede over synet af Maggie.

"Nej? Det lyder som en stor skam," svarede han på konstateringen. "Er du kommet for at rette op på den fejl i din opdragelse?"

[Maggie Hayes]

Magge trak fingrene over hestehalen for at sikre sig, at alle lokkerne stadig lå ret ned over hovedbunden, mens hun nikkede til ham.

"Det var planen. Jeg skal fejre, at jeg lige er kommet igennem den kedeligste time af mit liv," bemærkede hun tørt, men med et lille smil. "Er du manden for at hjælpe?"

[Rabbie Fletcher]

Rabbie hævede et enkelt bryn og lænede sig lidt mod kosten med et skævt smil. "Och, aye," svarede han drævende.

"Men så må du betale med historien om hvad du laver her nordpå igen og hvad der var så kedeligt."

[Maggie Hayes]

Maggie fnøs, men der var kun muntert i lyden. "Aftale," svarede hun og trak den tynde sommerkappe af.

"Jeg var til jobsamtale for det her lille firma, der hjælper med hjemmesikringsbesværgelser og runer med verdens tørreste mand."

[Rabbie Fletcher]

Rabbie fejede den lille bunke støv, fnuller og skidt ud af døren, før han stillede kosten fra sig op af væggen og gik om bag baren. "Ja? Er det ellers den slags arbejde du er ude efter?"

Han fandt et krus, der var nogenlunde rent, tørrede det lidt af med en klud og fyldte det med kold øl fra en tønde.

[Maggie Hayes]

Maggie trak på skuldrene og fulgte ham med blikket. Først da Rabbie var trådt om bag baren, satte hun sig på en af de høje stole foran.

"Jeg har altid antaget, at jeg ville ende i ministeriet," indrømmede hun med et bittert smil.

[Rabbie Fletcher]

Rabbie placerede kruset foran Maggie og udbad sig venneprisen. Med alle de venskabelige øl, der blev drukket, blev de snart nødt til at sætte den op. Han lod dog mønterne forsvinde ned i pengebæltet og brummede lidt.

"Mm. Du kan nå det endnu," svarede han. "Senere." Blikket var sigende.

[Maggie Hayes]

Maggie fiskede betalingen frem og lagde den ene hånd om kruset. "Mh," svarede hun, men lød ikke overbevist ved tanken. Hun havde aldrig haft megen tillid til ministeriet, men hvad end der havde været, havde i hvert fald fået et solidt knæk.

"Men indtil da må erfaringen jo også findes et sted. Jeg kan jo ikke bare sidde på min flade."

[Rabbie Fletcher]

Rabbie brummede sin enighed. "Næh. Det lyder fornuftigt nok. Du må sige til hvis jeg kan gøre noget for at hjælpe med at lede," konstaterede han.

"Hvordan går det med de andre fra vores år med at finde arbejde?"

[Maggie Hayes]

Maggie smilede til ham. “Tak,” svarede hun og mente det, selvom hun ikke mistænkte ham for at have kontakters, hun reelt kunne bruge til noget. Men godt selskab over en kold øl kunne også noget helt særligt.

“Owen har en samtale i morgen og jeg mener faktisk, at Imrah allerede har fundet noget. Ellers er det meget forskelligt. Der lader dog til at være en tendens til at søge mod servicefaget.”

[Rabbie Fletcher]

Rabbie vidste ikke helt hvad servicefagene indebar, men han spurgte heller ikke ind til det. Maggie brugte altid sådan nogen fine ord for ting. Han brummede bare lidt og nikkede.

"Dejligt," svarede han. "Hvis det går helt galt må du også gerne komme her og hælde øl op, men det er vist ikke det du er ment til."

[Maggie Hayes]

Et fnys forlod hende, men det var mere forbløffet end hånende. Med tanke på hvor få øl, hun havde drukket i sit liv, skulle Maggie nok ikke arbejde med at skænke dem op.

“Gode instinkter,” bemærkede hun med et lille smil. “Jeg har aldrig skænket en øl, så jeg ville nok ikke være min løn værd.”

[Rabbie Fletcher]

Rabbies blik spillede. "Hvem sagde du ville få løn?" Han smilede skævt og blinkede en enkelt gang til hende.

"Vi kunne da godt bruge en ekstra hjælper, der kunne gå rundt og bruge fine ord. Det kunne givet svinet lidt klasse."

[Maggie Hayes]

Maggie grinede og slog blikket ned, da han blinkede til hende. Hun havde aldrig helt vænnet sig til, når fyre gjorde det og tvivlede på, at hun nogensinde kom til det. Det dvælede dog ikke og fandt snart op til hans igen.

“Jeg er bange for, at man er nødt til at betale, hvis man vil have fornøjelsen af mig og mine store ord,” konstaterede hun. “Desuden er Svinet ikke stedet, man kommer for klasse, men for charme. Personlighed.”