Nullergøj

[Alycia Scrimgeour]

Endelig var hendes drenge hjemme fra Hogwarts. Alycia havde ikke kunne forklare hvorfor hun knugede dem lidt ekstra, da de trådte ud på perronen på Kings Cross, men hun havde ignoreret teenageprotester og givet både Elias Oliver Wood og Elliott Wood et ordentligt kram. Nu var de så vendt hjem til det skæve hus i Portree og mens Elias var forsvundet for at være alene, sugede Alycia sin yngste drengs tilstedeværelse lidt til sig. De var her. I sikkerhed.

"Har du lyst til en kop te og en småkage, Ottie?"

[Elliott Wood]

Det havde været et rent teenagemareridt, da Elliott knapt var nået ud på Kings Cross for i stedet at blive suget ind til sin mor i en meget offentlig, meget tæt omfavnelse. Nu de var tilbage i Portree, var det dog en lidt anden sag og da først tasken var blevet lagt ind på værelset, gjorde han sin mor selskab igen.

"Uh, ja tak," svarede han, allerede godt tilfreds med at være hjemme igen. "Er det dem med ingefær?" Alle morens kreationer var lækre, men det var nok hans favorit.

[Alycia Scrimgeour]

Allie holdt sig tilbage, selvom hun havde lyst til at knibe Ottie i kinden, lægge hænderne på hans skuldre og rigtig pusle om ham. Hun var normalt ikke meget pylret, men Callistus S. Bancroft havde plantet en rædsel i hende og hun var som en bjørnemor sat overfor en, der ville skade hendes afkom.

For nu, smilede hun og nikkede, før hun ledte vejen ud i køkkenet. “Selvfølgelig. Jeg vidste jo at du snart kom hjem, min skat. Og de har ikke ingefærsmåkager på Hogwarts.” I hvert fald ikke de her. “Fortæl mig om hvordan det går med dig?”

[Elliott Wood]

Elliott havde det som blommen i et æg, da han fulgte sin mor ud i køkkenet og fandt kopper frem. Måske blev han pylret om, men han havde aldrig været bleg for selv at tage fat.

“Det går fint,” svarede han og løftede den ene skulder. “Det har været et vildt år.” Omkring ham var hans klassekammerater eksploderet i hormoner, forelskelser og eksamensstress. Han selv havde nøjedes med det sidste. Og så selvfølgelig at få hjælp til quidditchtræning af Elias Oliver Wood, så han forhåbentlig kunne komme på holdet efter sommeren.

[Alycia Scrimgeour]

Alycia viftede sin tryllestav og kedlen svævede mod vasken, blev fyldt med vand og fortsatte over til komfuret, som hun tændte op i med en lille bevægelse. Imens løftede hun sig på tæer og tog en småkagedåse ned fra toppen af et skab.

"Ja? Hvordan har det været vildt, kære?"

[Elliott Wood]

Elliott trak på skuldrene igen og var tavs, mens han betragtede sin mors besvær med at nå dåsen. Efter sin vækstspurt ville han ikke engang behøve at strække sig meget.

"U.G.L'erne fik bare folk til at være i dårligt humør," svarede han, ikke villig til at begynde at diskutere kæresterier og hormoner med sin mor.

[Alycia Scrimgeour]

Alycia rynkede panden lidt og gav Elliotts skulder et blidt klem, da hun havde sat kagedåsen fra sig.

"Ja? Hvordan klarede du dig igennem de mundtlige? Jeg håber du ved, at du ikke kan skuffe mig, uanset hvordan det gik."

[Elliott Wood]

Elliott smilede op til sin mor, men snoede sig da også væk fra hendes hånd igen. Man var vel femten år og lidt for stor til den slags.

"Mor, altså," mumlede han, men med et afslørende smil, der fortalte, at hendes forsikring ikke var det værste i verden. "Det gik fint nok. Jeg forberedte mig godt, så..."

[Alycia Scrimgeour]

Elliott kunne protestere alt det han ville. Alycia holdt ikke op med at forsikre nogen af sine sønner. Hun pøsede al sin kærlighed i både Ottie og Elias Oliver Wood og smilede, selvom den yngste rod trak sig væk fra hendes hånd.

"Hvor dejligt. Har ud også allerede valgt fag til næste år, så?"

[Elliott Wood]

Mens de alligevel stod og ventede på, at vandet kogte, sneg Elliot låget af kagedåsen og tog bare en enkelt. Han nikkede.

"Ja, hvis jeg har karaktererne til det på den anden side. Men jeg vil gerne fortsætte med botanik, besværgelser, eliksirer, talmagi og så måske mugglerstudier og forvandling. Men jeg er lidt usikker på, hvordan det gik der."

[Alycia Scrimgeour]

Alycia smilede af sin kvikke søn og krummede fingrene lidt sammen, for ikke at stryge ham blidt over håret.

"Det er også mange fag. Du skrev i dit sidste brev, at du også vil prøve at få en plads på quidditchholdet næste år? Pas nu på du ikke tager munden for fuld, hm?"

[Elliott Wood]

Elliott nikkede. Han brændte ikke for Quidditch på samme måde som sin far og storebror, men tanken om at komme på holdet var alligevel ikke helt til at slippe.

"Elias har også mange fag og han er endda anfører," indvendte han prompte.

[Alycia Scrimgeour]

Alycia smilede svagt og løftede alligevel hånden for at stryge Elliott blidt over håret, også selvom han var femten år gammel. Tæt på at være voksen. Han ville altid være hendes dreng, uanset hvor gammel han blev.

"Selvfølgelig, min skat. Hvis du synes du kan overkomme det er det også helt fint."

[Elliott Wood]

Elliott var for stor til at blive strøget over håret, men han var lige kommet hjem og var egentlig ikke helt utilfreds med ømheden. Han nøjedes med at smile fåret til hende med et enkelt nik.

"Jeg har styr på det, mor," lovede han.

[Alycia Scrimgeour]

Hun smilede af svaret og nikkede lidt. "Du er så kvik, at det halve kunne være nok, hm?" Tydeligt stolt af ham, gav hun hans skulder et klem mere, før hun gik over for at hælde vandet over tebladene.

"Hvad med kammeraterne? Går det godt med dem?"