Gnubbe albuer med en eks

[Lily Luna Potter]

Endnu et møde var ovre og mens de fleste lige så langsomt søgte ud af krostuen igen, var Lilys blik i stedet draget mod baren og nok især den solbrændte nakke, hun kunne se der. Hun sagde farvel til de elever fra Hogwarts, der var på vej tilbage til de sidste eksaminer, og tog en dyb indånding.

Hun tog plads ved siden af ham med et skævt smil til både ham og Rabbie Fletcher , der allerede var på vej ud i køkkenet. "Hey."

Gallagher O'Leary

[Gallagher O'Leary]

Gallagher havde netop udvekslet et par ord med sin ven, da en bekendt stemme lød ved siden af. Han drejede hovedet og smilede svagt, ikke for første gang lidt forundret over, hvordan han var nået til et sted hvor han ikke blev anspændt i hele kroppen over at være i nærheden af Lily.

"Hey," svarede han og drejede sig lidt mod hende. "Hvad synes du om mødet?"

[Lily Luna Potter]

Lily var bevidst om, at hun sikkert havde et blik eller tre i ryggen, men for en gangs skyld var den afslappede hilsen ikke et skuespil eller et forsøg på at få Gallagher til at indse, hvor fint hun havde det uden ham.

"Det var fint. Selvom jeg er lidt træt af at blive kaldt naiv mellem linjerne," svarede hun med et strejf af tør humor, der blev understreget af et svagt smil.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher lo lavmælt over hendes ord. "Aye," svarede han og så ind mod en skæv hylde med krus, som tilfældigvis var lige ud for hans syn.

"Hvor gammel tror du man skal være før det stopper?"

[Lily Luna Potter]

Lyden af hans latter var velkendt og fik Lily til at betragte ham med noget, der ikke var savn, men alligevel sænkede hendes skuldre. Hun rettede blikket frem med et finurligt smil.

"Tja, i hvert fald gammel nok til, at der ikke er én, der er ældre, i nærheden," svarede hun.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher fnøs lidt muntert og tog en tår af sin øl.

"Det er nok rigtigt nok," konstaterede han. "Men det er også ambitiøst, er det ikke?"

[Lily Luna Potter]

"Det sker vel for os alle sammen en dag. Hvis vi er heldige," bemærkede hun og spejlede ham ubevidst, idet hun løftede kruset til læberne. Ikke det mest muntre emne.

"Hvor længe er du i London denne gang?"

[Gallagher O'Leary]

Det var ikke det han havde ment, men han undlod at pointere det. Modstandsbevægelsen var dog ambitiøs. Uanset idealer.

"Jeg ved det aldrig rigtigt," indrømmede han. "Men jeg rejser nok om et par uger."

[Lily Luna Potter]

Lily nikkede en gang og rettede blikket frem mod den skæve hylde foran dem. Engang havde hun været stolt af den vej, Gallagher var kommet, men det var ikke hendes plads længere. Følelsen var desuden erstattet af noget, der mindede mere om misundelse, end noget andet.

"Du ser glad ud," bemærkede hun lavmælt og først et par sekunder efter sidste ord, rettede hun blikket mod ham igen. "Altså træt og solstraffet, som jeg aldrig har set dig før. Men glad."

[Gallagher O'Leary]

Gallagher løftede et øjenbryn, som han skævede over på Lily, før han smilede skævt og bøjede nakken lidt. "Yeah," konstaterede han og drejede sit glas lidt mod bordpladen. Hånden der holdt det understregede hendes ord. Han var snart set én stor fregne.

"Det er fedt, så længe vi er afsted," konstaterede han og så helt over på hende. "Men ærligt talt keder jeg mig nogle gange lidt i tiden ind i mellem."

[Lily Luna Potter]

Blikket faldt til Gallaghers fingre om glasset, mens Lily selv trak tomlen ned over siden på sit eget, tegnende en streg i rimen. Hun slap et fnys, men det var ikke af ham. I hvert fald ikke kun.

“Så skulle du prøve at være arbejdsløs,” bemærkede hun. Der var ikke mange lige for tiden, der ville ansætte Potter-pigen, som havde trukket stav mod den nye afdelingsleder for AMER. Glasset blev løftet til læberne igen.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher fnøs over hendes ord. "Det har jeg prøvet," mindede han hende, en kende tørt, om. Det var hende der havde været efter ham, mens det havde stået på og hendes ord var en anelse malplacerede på ham.

"Måske skal du lave noget andet i mellemtiden?"

[Lily Luna Potter]

Små træk om hendes bryn blev aldrig helt til en rynken af dem, men Lily satte da langsomt glasset fra sig igen og så hen på ham. Så blev det hendes tur til at fnyse. Hun slog blikket ned igen, og tavsheden nåede at falde tung og larmende mellem dem, før hun dæmpet svarede.

“Det ville være som at acceptere, at det bare er sådan, verden ser ud nu.”

[Gallagher O'Leary]

Gallagher rynkede lidt på brynene og vidste ikke helt, hvad han skulle sige. Hun havde beklaget sig over at være arbejdsløs, men ville heller ikke arbejde. Det var svært at sige noget diplomatisk til dét, selvom han godt kunne se hvor hun kom fra. Standpunkter betalte dog ikke regningerne.

I stedet for at sige det, tog han dog klogeligt bare en mundfuld øl mere.

[Lily Luna Potter]

Igen drak de i tavshed og selvom det sikkert sagtens kunne have været ubehageligt, fandt Lily, at hun faktisk slappede af. Hun satte glasset fra sig på bordpladen og drejede det distræt mellem fingrene, mens hun studerede hylden bag baren.

“Måske ender jeg bare med at spørge Rabbie, om jeg kan komme herned og svinge en klud eller nogle drikkevarer over baren,” bemærkede hun i underspillet spøg.