Sene eftermiddagstimer

[Penelope Parker]

Det var fredag og som altid de mest dræbende timer at slutte ugen på: magiens historie. Pulsen var kommet lidt op, da professoren ti minutter inde i timen havde nævnt U.G.L'erne og en elev fra Slytherin var brast spontant i gråd.

Efter det havde den stået på en komparativ analyse af årsagsvirkningerne bag nisseoprørene i hhv. 1612 og 1752. De måtte samarbejde med sidemakkeren, havde de fået at vide, og selvom Parker gerne ville engagere sig, var hun træt af at have læst til eksamen til sent dagen forinden. Blikket blev ved at vandre til de høje vinduer, hvor solen væltede ind.

Først da hendes hoved gjorde et lille styrktdyk fra håndroden mod bordpladen, opdagede hun, at hun var døset hen. Hun rettede sig op med et udiskret spjæt og høstede et irettesættende blik fra bordet ved siden af dem. Brødebetynget smilede hun til Ailis.

"Sorry, det blev sent i går."

Ailis C. Finnigan

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var ikke nødvendigvis nogen god studerende, men hun var da relativt god til at holde fokus - og ikke mindst holde sig vågen. Da det gik galt for Parker, undslap et muntert fnys hende, men der var noget varmt og overbærende over det smil, som hun mødte veninden med.

"Eksamenslæsning?" spurgte hun og hævede øjenbrynene lidt. "Eller fejrer I stadig quidditchpokalen?"

[Penelope Parker]

Parker gned sig i det ene øje og vendte ryggen til en tarvelig fremmumlet kommentar fra sidemanden. "Nej nej, det er eksamenslæsningen, der er skyldneren," svarede hun og skubbede forgæves det skæve pandehår mod øret.

"Drengene skændes hele tiden, så jeg prøver at læse på værelset i stedet. Biblioteket har en underlig lugt."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis sendte et dræbende blik mod Parkers sidemand, før hendes øjne vendte tilbage til løven og smilet blev betragteligt varmere.

"Du kunne prøve at læse i fællesstuen med mig? Eller udenfor..."

[Penelope Parker]

Et nyt smil erstattede det sidste, mindre træt af natur denne gang. Tanken om at tilbringe tid med Ailis var altid kilde til både smil og energi, og hun ærgrede sig endnu engang over, at de ikke var på samme sovesal. “Der er så meget larm i fællesstuen, men jeg vil gerne med udenfor. Jeg har et vattæppe, som min mor lavede, vi kan sidde på.”

I samme øjeblik blev de kaldt til ro igen og timen fortsatte med opsamling. Gabende holdt Parker dog ud, til de var færdige og da de havde pakket bøgerne sammen, gik de op til gryffindortårnet og hentede tæppet og nogle flere bøger til eksamenslæsningen, mens de diskuterede den næste quidditchsæson og det forestående verdensmesterskab.

Hun var nærmest helt udmattet, da hun kunne slå sig ned på tæppet ude i solen og det var ikke lektier, hun tænkte på. I stedet faldt hun ned på ryggen og ramlede armene bag hovedet med en tilfreds lyd.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis holdt meget af at tilbringe tid sammen med Parker og havde meget lidt imod deres rute gennem slottet, før de til sidst slog sig ned sammen på tæppet. Hun lod sig selv falde ned på ryggen, men på en eller anden måde lidt mere elegant end Parker gjorde det. Hun havde skubbet strømper og sko af benene, som hun nu strakte i solen.

"Hey, P?" spurgte hun efter lidt tid og lod fortænderne strejfe underlæben en enkelt gang. "Har du en date til afslutningsfesten?"

[Penelope Parker]

Modsat Ailis havde løven prioriteret den vandrette stilling over at få skoene af. Det var først nu, hun lå ned, at Parker sparkede dem og sokkerne af. Hun drejede hovedet og så hen på veninden.

"Hm? Nej, ikke rigtigt." De havde altid bare fulgtes sammen, Aedan C. Finnigan, Cailean Morgaine, Corban Yaxley Jr. og hende. Men nu skændtes alle og Aedan havde været hendes kæreste i nogle dejlige, men underlige dage fyldt med akavet tavshed.

"Vil du følges?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis vidste naturligvis intet om Parkers kortvarige forhold med Aedan. Hvis hun havde vidst det, ville situationen nok have set en del anderledes ud. Som det var, slog hendes mave blot en kolbøtte nu, da Parker kom hende i forkøbet med det spørgsmål, som hun selv havde været på vej til at stille.

"Ja," svarede hun uden tøven og kunne ikke hindre et afslørende smil i at sprede sig over hendes læber. "Det vil jeg virkelig gerne."

[Penelope Parker]

Parker så smilet og smilede selv bredt tilbage, så de skæve tænder blev blottet. Hun var slet ikke i tvivl om, at det nok skulle blive meget bedre at følges med Ailis langt væk fra alle drengenes hormoner.

"Jaaaa," jublede hun begejstret. "Så er der noget godt at se frem til på den anden side."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' hjerte sprang et slag over på grund af Parkers entusiasme. Smilet voksede kun på grund af det og impulsivt rakte hun ud og greb venindens hånd.

"Jeg glæder mig også," svarede hun helhjertet. "Jeg har aftalt at sidde sammen med Alissa og nogle andre af pigerne. Er det i orden?"

[Penelope Parker]

Der gik ikke mange tanker i det, da Parker gav hendes hånd et klem. Selvom smilet blegnede lidt ved tanken om pigen fra Ailis' sovesal.

"Oh. Altså, jeg tror ikke, hun kan lide mig," svarede hun ærligt.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde absolut ikke tænkt sig at risikere Parker som sin partner, heller ikke hvis det betød at give afkald på sin nyfundne plads hos Alissa.

"Hvis hun vil have mig til at sidde med dem, så må hun acceptere det," konstaterede hun derfor simpelt og trak på skuldrene.

[Penelope Parker]

Forsikringen i ordene var nok til at lokke smilet tilbage og Parker flettede fingrene ind mellem Ailis’ uden mange overvejelser bag. Hånden fik et klem mere. “Jamen, så er det i orden,” svarede hun. Måske Corban Yaxley Jr. så ville sidde der også med sin forlovede? Hun følte et stik af dårlig samvittighed over at overlade Aedan C. Finnigan til Cailean Morgaine, men skubbede det beslutsomt væk.

“Hey, Ailis? Har du nogensinde kysset med nogen?”

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' hjerte hamrede derudaf over nærkontakten med Parker og da spørgsmålet lyd, var det lige før at det gik i stå. Hun havde flere gange tænkt på hvordan det ville være at kysse veninden og det fik i dén grad sat gang i tankerne igen. Hun fugtede sine tørre læber og drejede hovedet mod Parker, de mørke blik nysgerrigt - og en anelse intenst.

"En enkelt gang, men det var ret ligegyldigt," svarede hun lavmælt. En dreng havde kysset hende i løbet af efteråret, men hun havde ikke været interesseret. Ikke tilnærmelsesvis som hun var nu...

"Hvorfor spørger du?"

[Penelope Parker]

De finere nuancer var af og til lidt tabt på Parker, der bare smilede fåret over nysgerrigheden, der endnu engang bekræftede hende i, at det åbenbart var noget alle tænkte på for tiden. Hun hævede den ene skulder, hvis arm ikke var forbundet til Ailis.

“Det virker bare som noget alle gør lige nu,” svarede hun, ikke uærligt, men heller ikke den fulde sandhed.