På vej ud af krypten

[Kala Patil-Fawley]

Weekenden var gledet forbi og på en eller anden måde var det blevet mandag igen. Hvordan Kala var kommet igennem den mandag, var hun ikke helt sikker på, men letter var hun i hvert fald, da hun efter at have smidt skoletasken nede på sovesalen, satte op mod fællesstuen. Hun lom ikke engang ud af krypten, før hun stødte på en velkendte hårpragt og satte tempoet lidt op.

“Hey du,” hilste hun, da hun faldt ind ved siden af Mhairi. “Så du har eliksirer på F.U.T? Imponerende.”

Mhairi MacFusty

[Mhairi MacFusty]

Mhairi var træt og forvirret for tiden. Eliksirtimen havde ikke ændret på dette, men hun lyste op da hun så et velkendt ansigt komme imod hende.

“Det er til gengæld et af de eneste fag, jeg har succes I", sagde hun i et skævt smil. Mhairi var ikke dum. Lektier havde bare ikke altid været en prioritet.

“Har du lyst til at lave et eller andet?”.

[Kala Patil-Fawley]

En dæmpet, afslappet latter forlod hende ved Mhairis ord. “Det lyder som mig og botanik,” indskød Kala og trak fingrene igennem det mørke hår som var det en børste. Sådan fik hun redt det nogenlunde tilbage i en rodet knold, indtil hun med en fri finger prikkede på det magiske hårbånd. Det snoede sig væk fra hendes håndled og lagde sig i stedet om hårtotterne, der blev holdt på plads.

“Well, jeg har fri nu og jeg tror simpelthen ikke, jeg kan klare at lave lektier endnu. Vil du med ud?” Hun kunne i hvert fald godt bruge noget frisk luft. “Mit hoved føles simpelthen så tungt efter sidste time. Mugglerstudier.” Blikket var dødt.

[Mhairi MacFusty]

Mhairi betragtede svagt fascineret hårbåndet kort, før de blå øjne igen fandt Kalas. “Luft lyder som en skide god idé”, svarede hun og var ikke langsom til at sætte kurs mod udendørsarealerne.

“Mhm, jeg er slet ikke god til de fag, der er så boglige som mugglerstudier. Man sidder alt for stille”, medgav hun.

[Kala Patil-Fawley]

De vendte snuden mod udendørsarealerne og Kala rystede på hovedet med et dystert blik. “Nej, jeg har de samme udfordringer,” konstaterede hun med gravkammerrøst.

“Man skulle tro, at Ronan ville kunne hjælpe, men ordene vælter bare rundt i hovedet på mig. Seriøst, det tog min et halvt år at fatte, at det hed fodbold. Af en eller anden grund ville jeg gerne have det til at være benbold i stedet. Og hvad sker der med alt det der teknoløjer?”

[Mhairi MacFusty]

Fodbold... Det tog Mhairi lidt at fatte hvad Kala snakkede om. Så rystede hun på hovedet. “Nej, altså respekt til din kæreste for at starte det og alt det, men det er godt nok en forvirrende sport.. Der holder jeg mig nok til luften”, indrømmede hun i et skævt smil.

De nåede søen og Mhairi smed sig blidt ned i det bløde græs. “Går det egentlig godt med jer to?".

[Kala Patil-Fawley]

Kala synes ikke, det var en vildt forvirrende sport. Faktisk virkede den temmelig simpel i forhold til Quidditch, men hun nød at spille med de andre. Især nød hun, når Ronan Thomas af og til kom hen og greb fat i hende. Eller hvordan han smilede til hende, når hun havde håndteret bolden særdeles godt.

"Det går fint," svarede hun og trak på den ene skulder. "Du ved, op og ned. Det tænker jeg er normalt efter noget tid?" Hun havde aldrig været i forhold så længe, så hun vidste det ikke. Hun skævede til Mhairi med et skævt smil.

"Vi havde sex i anførernes omklædningsrum."

[Mhairi MacFusty]

Mhairi placerede sine håndflader solidt i græsset, så hun kunne læne sig tilbage. De blå øjne hvilede på Kala, mens hun nød den blide sol, der ramte hende foroven.

“Jeg har kun været i ét forhold, så jeg kan ikke tale af meget erfaring... Men jo, det lyder normalt”, kommenterede hun og vidste ikke hvor meget hendes svar var til hjælp. Hun havde kun haft Owen Blishwick og det havde været forholdsvist nemt, fordi de havde været venner først. Egentlig var fyre lidt svære at gennemskue.

Det næste Kala delte med hende fik et bredt, skævt smil frem på Mhairis læber. “Hvordan var det?”.

[Kala Patil-Fawley]

Benene blev trukket ind i en skrædderstilling, da de sad ned og Kala trak på skuldrene. Hun var ikke meget for at sige, at nedturen havde skyldtes, at hun kyssede (og lidt mere) med William Knight. Distræt gav hun sig til at rive græstotter ud.

“Det var...” Et sigende smil brød frem. “... altså han er super... Ja, du ved, fræk...” Hun var ikke helt vant til pigesnak. “Vi har kun gjort det én gang før.”

Det var dét, der havde efterladt hende med undren og tvivl. For hvad hvis Ronan Thomas bare ikke havde lyst til det? Hun havde aldrig hørt om en dreng, der ikke gerne ville. Men det havde jo været tilfældet med Linh Nguyen.

[Mhairi MacFusty]

Mhairi var ganske bramfri og lyttede opmærksomt uden problemer. “Det bliver bedre, jo flere gange i... Du ved - når i bliver mere trygge i det og sådan noget”, prøvede hun sig frem, heller ikke helt vant til pigesnak. Mhairi havde selv kun været sammen med Owen Blishwick . Det virkede efterhånden som en evighed siden.

“Men anførernes omklædningsrum. Den var alligevel ny”, tilføjede i et skævt, underholdt smil.

[Kala Patil-Fawley]

Kala behøvede egentlig ikke, at det blev bedre. Når hun lukkede øjnene og ikke blev forstyrret, syntes hun stadig næsten at kunne mærke hans hånd under sig, støttende støttende hende op ad væggen. Hun grinede lydløst.

"Det kan anbefales, hvis du en dag skulle overveje at tage nogen med derind," svarede hun. "Og apropos det... Det dér med dig og Hamish Buchanan, er det bare rygter?"

[Mhairi MacFusty]

Mhairi smilede for sig selv og noterede sig mentalt Kalas råd omend hun ikke regnede med at det ville komme til at ske for hende. Hendes næste spørgsmål fik smilet til at falme en smule og hun sukkede tydeligt, som hun lænede sig mere tilbage.

“Hvilket af dem? At vi har noget eller at jeg skriver små, søde ord om ham i min dagbog når ingen kigger?”.

[Kala Patil-Fawley]

Kala opdagede godt, hvordan Mhairis smil blegnede og huskede kun alt for godt en tid, hvor det havde været hende hver gang, hun var blevet udspurgt om de rygter, der dengang florerede om hende. Så hun smilede bare afslappet i håb om, at det ville smitte.

Den ene skulder blev løftet. "Du slår mig ikke som dagbogspigen," svarede hun.

[Mhairi MacFusty]

Kala kendte hende og virkede ikke til at tøve et sekund på, at det ikke var andet end rygter. Mhairi havde heller ikke regnet med andet og det afslappede smil der blev sendt i hendes retning, fik hende til at slappe mere af.

“Jeg er ret sikker på, at det er Imrah Avery s søster der står bag”, indrømmede hun dæmpet og vidste ikke helt om hun skulle grine eller græde. Det var så barnligt et rygte og alligevel stak det lidt. “Hun ser mig åbenbart som en trussel”.

[Kala Patil-Fawley]

"Altså, Alissa?" spurgte Kala og hævede brynene. Hun måtte slippe en latter og rystede på hovedet. "Shit, at lægge sig ud med Alissa Avery. Det er fandeme dumt. Altså, hun er harmløs, men hun og de der piger kan være seriøse plageånder. Der er en af drengene på min årgang, der er vågnet op ved siden af en død fisk hver morgen i et halvt år, fordi han kom til at sætte sig i hendes højheds stol i opholdsstuen."

Kala måtte grine lidt. Hun forstod ikke den yngre pige, men det kunne give nogle gode historier - når altså ikke man var på den modtagende ende. "Hvad har du gjort for at pisse hende af?"