Skum og Bobler

[Elias Oliver Wood]

Alissa Avery

Temmelig anspændt, og med et boblende behov for bare at få slappet godt af i musklerne, bevægede Elias Wood sig ned ad korridoren på femte sal. Frem for at bruge Quidditch sæsonens afslutning som en hiatus, hvor han bare kunne koncentrere sig om andre elementer af hverdagen, havde han i stedet forsøgt at skærpe sin træning. Sin egen træning - for hvem var mere ansvarlige for en dårlig sæson end anføreren...

Med to fingre, trykkede han en smule mod en anspændt muskel ved nakken. Et varmt bad. Det kunne lindre hvad som helst. Priviligeret nok til at kunne benytte vejledernes badeværelse, var det ved denne dør, at han snart kunne få den drøm opfyldt. Eller en anden...

[Alissa Avery]

Alissa var alt andet end anspændt. Vejledernes badeværelse duftede af vilde roser, hendes signaturduft, og hun lænede hovedet bagud mod karrets kant med et dybt, tilfreds suk. Hun var på vej ind i det mest afslappede sted i sit sind, en lille båd på floden zen, da døren åbnede.

Hun bemærkede det ikke engang, men flyttede bare de nøgne ben lidt. Øjnene var lukkede i dyb velbehag.

[Elias Oliver Wood]

Rummet var varmt, og duften sødmefuld. Elias mærkede hvordan ansigtshuden blev en smule fugtig grundet dampen i rummet, men selvom badeværelset tydeligvis blev benyttet, lod han alligevel døren glide i uden at skænke det mange tanker. Det var i grunden svært for ham at tænke en eneste sammenhængene tanke, for en gangs skyld, da han bemærkede en skikkelse i karret.

Var det Alissa Avery? Han så et af de blege, nøgne ben titte flygtigt frem gennem skummet. En blød summen mærkedes i mellemgulvet. Langsomt trådte han et skridt frem. Så et til. "Hva... Forstyrrer jeg?" Han blev nødt til at bryde stilheden, og et smørret smil havde smækket sig en anelse om læberne. 

[Alissa Avery]

Først da en stemme lød, slog Alissa øjnene op og så hen på Ravenclaws quidditchanfører. Hun var ikke pigen, der rødmede, men sendte ham i stedet et indigneret blik, som hun brat satte sig op.

Den strategiske placering af skum kom hende pludseligt ikke til gode længere, og hun skyndte sig at glide ned under det igen. "Gider du lige?"

[Elias Oliver Wood]

Elias var udmærket klar over at han ikke burde være trådt hen mod karret, men noget fremmet i ham havde trukket ham derhen. Desuden... Han var kommet derhen for at få et bad, og nu lå skolens dramadronning og søbede den mælkehvide hud. Nøgen... Pigebarnet var nøgen, og alligevel stod han her. Skummet dansede lidt væk da hun rettede sig op, og varmen steg op i hans kinder. For god ordens skyld, kiggede han væk.

"Jamen undskyld, at du ikke laver det mindste tegn på døren om at her er optaget," Kom det fra ham, "Er du snart færdig monstro, eller skal du ligge der hele aftenen?"

[Alissa Avery]

Fra sin nye placering, med skum stående helt op til under hagen, så Alissa på Wood for at sikre sig, at han havde kigget væk. Med Hamish Buchanan havde det ikke været noget problem for hende at teste vandene, men det her var noget andet. Quidditchkaptajnen var godt nok ikke fattig, men der var normalt velstående og så var der Avery-penge.

"Hvad, har jeg overset en reservering af lokalet?" spurgte hun, retorisk. Enhver lyst til at overgive badet til ham var forsvundet temmelig effektivt.

[Elias Oliver Wood]

Badet kunne vente. Elias Wood var dog en stædig personlighed, og havde han først sat sig for noget, kunne andres urokkelighed næsten øge hans egen. Derfor greb han et af de hvide håndklæder fra en krog på væggen og smækkede det over skulderen. "Så skynd dig i det mindste, prinsesse." 

Ørnen dumpede ned i en siddende stilling på gulvet, bag en af søjlerne, så det meste af hans front var vendt væk fra slangen. Han gad ikke daske hele vejen op til Ravenclaw tårnet for at komme herned igen når pigebarnet var færdig med sine bobler og duft af... roser.

[Alissa Avery]

Alissa brød sig ikke om at blive hundset med, men hvis hun benægtede, at det gjorde hende lidt mere samarbejdsvillig at blive kaldt prinsesse, ville det være en løgn. Ikke desto mindre kastede hun alligevel et strengt blik efter ham.

"Folk, der skynder sig for meget, får rynker, der aldrig går væk," drævede hun i stedet. "Det kan godt være, at du er fin med det, men jeg vil helst ikke ligne en daddel, når jeg fylder tredive."

[Elias Oliver Wood]

Selvom han næppe sagde ville sige det højt, var der noget over duften. Sødmefuld, men naturlig. Elias anede ikke om beskrivelsen dækkede Alissa Avery, men en del af ham var måske nysgerrig på at forstyrre hendes baderutine så han kunne få et indblik i hvilken personlighed hun var. 

Han kunne nu ikke lade være med at trække på smilebåndet over hendes ord. "Dehydrerer det ikke huden mere, at tage så varme bade?" spurgte han, i et forsøg på at modargumentere hende, "Desuden..." Han trak på skuldrene, "Hellere få noget ud af ungdommen mens man har den."

[Alissa Avery]

Alissa sænkede benene igen, så de forsvandt under vandoverfladen og det tykke lag skum. Hun havde efterhånden rettet sig lidt op og sad nu atter afslappet i karet, velvidende at han ikke så på hende længere.

"Så du mener, at hast og jag er at få noget ud af ungdommen?" spurgte hun, men ventede ikke på svar, før hun tilføjede: "Og rosenolien hjælper med at holde min hud blød... Og glat."

[Elias Oliver Wood]

Elias kunne høre bevægelserne fra karret, men kæmpede en kamp for ikke at tage et smugkig derhen. Prinsessen var så markant anderledes fra ham selv, at han ikke kunne undgå at være temmelig fascineret af de ord der gav et blidt ekko i rummet. Blikket havde stadfæstet sig på en mosaik på væggen.

"Det mener jeg," svarede han ærligt. Det galt om at gribe så mange muligheder som man kunne. Især dem som også gav en lidt sjov i livet, selvom han var god til at sætte Quidditch højere.

"Så du smiler heller ikke, Avery? Fordi det giver rynker, mener jeg."

[Alissa Avery]

Det var sjældent, Alissa oplevede så reelt et svar, selvom det selvfølgelig var svært at være sikker, når ikke hun kunne se hans ansigt. Hun rakte ud efter sin svamp og gav sig til at rense den lyse hud på benene i bløde cirkler. Vandet plaskede om hende ved bevægelserne.

"Kun smilerynker og de, har jeg hørt, skulle være ganske charmerende."

[Elias Oliver Wood]

De bløde plask fortsatte, mens Elias blik gled over mosaikken farvede stumper. Det var smukt udført, men åbenbart havde han ikke haft grund til rigtigt at overbeglo det før nu. Tænk, at han skulle vente sådan her. Fingrende gned lidt i nakken igen. Musklerne var ømme, men nej. Rynke-pleje for en sekstenårig pige var vigtigere.

"Så charmerende, blød og attraktiv. Det er vejen frem?"

[Alissa Avery]

Alissa var nået til andet ben, men gik sjældent ud af sin vej for andre og især ikke en arrogant quidditchanfører, der ikke kendte sin plads. "Hvorfor ikke?" spurgte hun og hævede blikket til ham. Det faldt til hans fingre, der gled over nakken.

"Har du ondt?" Svampen strøg nu op over skuldrene og ned over den ene arm.

[Elias Oliver Wood]

Uden at tænke over det, havde Elias rent faktisk kastet et blik tilbage mod Alissa ved det direkte henvendene spørgsmål. Svampen flugtede over hendes hud og efterlod skumrester. Han kiggede væk.

"Ja," svarede han. Læberne blev fugtet en enkelt gang, "Men nogen har overtaget karret."