Ned med de rødgyldne

[Kala Patil-Fawley]

Kala var ikke vanvittigt investeret i besværgelser. Faktisk var der ikke mange af fagene, hun virkelig brændte for, men hun havde godt fornemmet sine forældres anstrengte miner, da hun havde sagt, at hun egentlig kun brød sig om magiske dyr og botanik. Mugglerstudier var selvfølgelig også spændende nok, men det var ikke nemt, når der var så mange begreber for alle mulige ting og hun stadig ikke helt fangede fidusen med en mikrobøjleovn, når man havde normale ovne.

Hun havde brugt det meste af timen til at lave diagrammer over taktikker og spil til næste års quidditchsæson og da timen endelig var færdig, var hun hurtig til at pakke sine ting sammen og falde ind ved siden af ravenclaws anfører.

"Så, nu må det være nok. Hvordan skal vi få smadret de selvhøjtidelige løver næste år?" bemærkede hun fornøjet. Humøret og energiniveauet steg altid markant, når skoledagen var slut.

Elias Oliver Wood

[Elias Oliver Wood]

Remmen var trukket trygt over venstre skulder, da spørgsmålet ramte luften og drog al Elias' opmærksomhed. Han var ikke længe om at trække mundvigene op i et lettere kalkuleret og fornøjet smil. "Se, endelig en der stiller de rigtige spørgsmål," bemærkede han. Holdkammeraterne havde været så slået ud af nederlaget. Uproduktivt, hvis man spurgte ham. Så hellere bruge det som motivation til at sparke sig selv i røven.

"Det er netop løvernes selvhøjtidelighed som får bugt med dem før eller siden," fortsatte han, ganske sikker på at han havde ret i teorien, "De er fandme for stolte, og ender nok bare med at læne sig tilbage og ikke træne hårdt nok, fordi de regner med at ingen kan banke dem."

[Kala Patil-Fawley]

Bemærkningen trak en fornøjet lyd fra Kalas læber. Det havde været svært at samle Slytherins hold under sig og selvom de havde givet løverne kamp til stregen, syntes andenpladsen kun at gøre holdkammeraterne mere bitre.

"Det siger du jo," svarede hun og skævede op til ham med et skævt smil. "Men jeg er ikke meget for at overlade det til den satsning. Det troede jeg heller ikke du var, Wood."

[Elias Oliver Wood]

Øjnene mødte Kalas. Der var en gnist af udfordring i hans blik, og der gik heller ikke længe før han rakte en hånd ned i skuldertasken og trak en lille, lædderindbunden notesbog frem. "Du troede rigtigt," bemærkede han, før han rakte hende bogen. Der var en masse skriblerier i den.

"Jeg udnyttede muligheden for at studere løverne lidt under jeres finalekamp," Det kunne man vel kalde ihærdighed, "Alle hold har deres rutiner. De holder fast i hvad der virker."

[Kala Patil-Fawley]

Kala hævede brynene lidt, men var bestemt ikke tøvende eller mådeholden, idet hun greb ud efter bogen. De tykke bryn bevægede sig gradvist længere op i panden, mens hun studerede hans notater.

"Shit, Wood. Nu forstår jeg, hvorfor du er i blå og kobber," bemærkede hun og piftede dæmpet, stadig med blikket rettet mod hans noter.

[Elias Oliver Wood]

Der var hårfin balance mellem nørderi og dedikation, mente Elias. Derfor grinede han blot bag det hvide tandsmil. "Jeg kan ikke bedømme om du er fordømmende eller imponeret," sagde han, men afgjorde hurtigt hvilken fortolkning han selv, objektivt-uden-at-kunne-være-det, ville gøre sig.

"En slange og en ørn der former en slagtaktik. Se, dét får dem ned med nakken."

[Kala Patil-Fawley]

Der var intet fordømmende, men en del imponeret i Kalas ord, men det behøvede hun ikke at fortælle ham. Hun havde sådan på fornemmelsen, at det ikke ville gøre noget godt for hans ego.

"Det er ikke størrelsen, men gørelsen - er det ikke det, de siger?" pointerede hun med et skævt smil, nu de havde valgt at inddrage kollegiedyrene.

[Elias Oliver Wood]

Det bragte nogle billeder frem, som gjorde smilehullerne dybere. Ørnen rakte snart ud for at tage notesbogen til sig igen. Det var en af den slags skatte, der intet rigtigt var værd for dem der ikke kunne tyde skriblerierne og de mærkelige tegninger, men værdifuldt alligevel.

"Det er sikkert hvad løverne bilder sig ind i omklædningsrummet," Hentydningen var tydelig, men han gjorde nok heller ikke meget for at skjule det. Det var altid morsomt at tage pis på stereotyperne. Selvom han havde en stolt løve som far, og helst ikke ligefrem ville drage en kobling der.

[Kala Patil-Fawley]

Kala grinede. "Ja, måske det er derfor, de altid er så højtråbende," bemærkede hun med et glimt i øjet og begyndte selv at rode i tasken.

"Her, jeg har prøvet at tegne det." Det var ikke lige så ordentligt som hans notebog, da hun fremdrog en stak halvkrøllede papirer med en milliard pile og små cirkler, der vist nok skulle forestille spillere.

[Elias Oliver Wood]

Elias var ikke længe om at gribe en nysgerrig hånd mod en af papirerne. "Og så viser det sig, at du er mindst ligeså intens som jeg er..." Fik han mumlet, med spøgen smurt godt over hvert ord. Ørnen var imponeret, selvom han nu også havde lyst til at skrible lidt for at komme med egne inputs.

Pilene hoppede temmelig lystigt over tegningerne, men han forstod en del af dem. Visse var ren volapyk, men man måtte trods alt fortolke en anden persons krøllede tanker, "To hoveder tænker bedre end et."

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnøs, men smilet forsvandt ikke fra hendes læber så meget som et sekund. Der var meget lidt ved Kala, der var intenst - måske ud over de blikke, hun af og til sendte Ronan Thomas. Men lige når det kom til Quidditch, var intet halvhjertet.

"Det siger de jo," bemærkede hun. "Så længe, du forstår, hvad jeg har skrevet, altså."

[Elias Oliver Wood]

Det var interessant at undersøge andres noter og taktikker på den måde. Elias blik flød i hvert fald nøje over papirene mens han prøvede at tyde hvad han kunne bruge til noget. Både for sit eget hold, men også måske for bare at daske lidt til løvernes stolthed. De kunne klare bare en smule mere modstand.

"Halvt om halvt," bemærkede han, før fingeren landede mod hvad der lignede et skriblet spørgsmålstegn omkring en tegning, "Det virker ikke som om du helt forstod den der." Ikke at han kunne tyde det selv.

[Kala Patil-Fawley]

"Hm?" svarede Kala og bøjede sig for at kunne kaste et blik på noterne. Selvom hun kunne genkende sin håndskrift, var resten af det fuldkommen utydeligt.

"Uhm..." Hun gloede lidt. "Åh, ja! Det var den finte, de hev frem i kampen mod os. Jeg så den fra målringene, så jeg kunne ikke se det ordentligt."

[Elias Oliver Wood]

Elias kløede sig en smule over hagen. Det var nok nemmere for ham at se hvad der foregik på banen som søger, da en del af kampen ikke krævede meget fra ham. Opmærksomhed var en del af beskrivelsen.

"Vi har heldigvis en hel del tid til at finde ud af det på," sagde han med en form for determinisme i stemmen. På sit sidste skoleår skulle han næppe tabe til løverne. Eller, nok nogen andre for den sags skyld, "Der er nærmest intet værre end en hoverende løve."

[Kala Patil-Fawley]

"Du ved det," bemærkede Kala letsindigt, selvom det havde taget hende nogle gode dage at komme til den meget afslappede holdning til andenpladsen. Hun gjorde et kast med hovedet, der sendte det mørke hår om på ryggen.

"Og når vi så er færdige med det, kan jeg koncentrere mig om at banke dig ned på en andenplads. Se sådan på det, så har vi begge rykket os et fint stykke opad." Hun så op på ham med et flabet smil om læberne.