Potentiale?

[Alissa Avery]

"Jo, jeg henter den lige," svarede Alissa og rejste sig fra sin plads i den sofa, hun havde erklæret sin og som altid kun blev brugt af hende og Fiona og dem, der nu fik en invitation fra hende. Med lette skridt trippede hun ind på pigernes sovesal og stoppede, da hendes blik faldt på Ailis C. Finnigan.

"Oh, A, jeg har faktisk ledt efter dig."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var ikke typen, der lå og danderede den, så naturligvis var hun travlt optaget af at stemme strengene på sin fiddle, da Alissa kom ind på sovesalen. Den mørkhårede pige mærkede sig ikke meget med det, før hun - overraskende nok - blev addresseret. Hun drejede hovedet og hævede øjenbrynene lidt over kælenavnet. Hun drejede sig dog og så spørgende på blondinen med antydningen af et smil på sine læber.

"Hvad kan jeg gøre for dig, Alissa?"

[Alissa Avery]

Det var alment kendt, at sirenerne alle blev kaldt ved forbogstav af Alissa, der gik hen og satte sig på kanten af sin seng. Et venligt smil kurvede sig over hendes læber.

“Fi, S og jeg havde talt om at sætte os sammen og diskutere, hvad vi vil have på til afslutningsfesten,” svarede hun. “Jeg har en masse blade, som min mor lige har sendt, som vi kunne blive inspirerede af, så jeg ville høre, om du ville være med.”

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde delt sovesal med Alissa i årevis og hun kunne ikke ærligt indrømme, uanset hvor meget hun nok kunne finde på at benægte det, at en del af hende ikke altid gerne havde villet være en del af den tilsyneladende sammentømrede venindegruppe. Uanset at hun godt var i stand til at se at pigerne havde nogle seriøse problemer. Derfor kom det som en overraskelse for hende nu og hendes elleveårige selv tog over, før hun kunne nå at tænke over om femtenårige Ailis egentlig stadig havde det på den måde.

"Okay," lød det, sammen med en skuldertrækning. Blikket gled lidt over Alissas ansigt. "Hvornår?"

[Alissa Avery]

Alissa var ikke helt tilfreds med den mildest talt undervældende reaktion. På den anden side havde både Fiona Buchanan og Stella Howard nu kærester og hun savnede at være førsteprioritet, bare for én. Det blev tydeligvis ikke hendes forlovede, så det kunne lige så godt være én fra sovesalen. Og Ailis var bestemt køn nok til at være med.

"I dag efter timerne," svarede hun derfor med samme, venlige smil. "Af og til sætter vi os ind på vejledernes badeværelse. Der dufter lidt bedre end på pigernes bad og så undgår vi også, at der hele tiden vælter folk ind."

Desuden var det de færreste holdkaptajner og vejledere, der turde bemærke, at hun ikke skulle være der. Sådan var det, når ens far var formand for forældrebestyrelsen.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var ikke en overstrømmende person, slet ikke når hun regnede med at der var bagtanker med en handling. Hun vidste ikke hvad Alissas kunne være og af samme grund tog hun ikke øjeblikkeligt en fjendtlig indstilling. Præcis som med Lelantos M. Carrow, da han pludselig havde udspurgt hende forleden.

Hun slog et slag med nakken, der fik håret til at ende på ryggen og smilede så imødekommende nok til sin sovesalskammerat. "Det er pænt af dig at invitere mig med," konstaterede hun roligt og mente det såmænd også, selvom en del af hende stadig gerne ville vide hvorfor. Forhåbentlig var det ikke et eller andet ydmygelsesritual.

"Følges vi efter sidste time, så?"

[Alissa Avery]

Smilet, der voksede frem, var reelt nok og Alissa blev blødgjort af den venlige kommentar. Værdsættelse, det var jo det eneste, hun ville have og var det virkelig så meget at forlange?

"Ja, det var tanken," svarede hun. Magiens historie havde de heldigvis alle fire sammen. "Men altså, de ting, vi snakker om er selvfølgelig ikke nogen, der skal komme ud derfra. Veninder sladrer ikke om hinanden, vel?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis sænkede musikinstrumentet helt og rettede sig lidt op. Så fnøs hun muntert, men smilede dog reelt nok. "Bare rolig, jeg har bedre ting at tage mig til end at sladre," svarede hun med et blik, der spillede en anelse. Selvsamme blik faldt en enkelt gang op og ned over den lyshårede heks. Hun kunne ikke sige at hun ikke var nysgerrig efter at vide, præcis hvad pigerne lavede på badeværelset.

"Tak for invitationen, Alissa," tilføjede hun og rejste sig. Instrumentet blev lagt sirligt ned i sin kasse. Hun skottede op på den anden pige, selvom håret faldt lidt frem. "Vil du følges til besværgelser?"

[Alissa Avery]

Smilet voksede og Alissa så helt tilfreds ud. "Perfekt," indskød hun begejstret. Pludselig forstod hun ikke, at hun ikke havde inviteret Ailis før. Hun var tydeligvis bedre opdraget end både sølle Stella Howard og forkælede Fiona Buchanan.

"Det vil jeg meget gerne," svarede hun og ventede tilsyneladende tålmodigt på, at hun blev klar til at gå.

"Har du nogensinde overvejet at gå med hestehale, egentlig?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis rettede sig op og tog sin skoletaske. Lædertasken fandt plads på den ene skulder, som hun selv krydsede afstanden over til den blonde sovesalskammerat. Et øjenbryn hævede sig, men smilet forsvandt ikke helt, som hun trak på den ene skulder.

"Det sker fra tid til anden," konstaterede hun. "Mest når det er praktisk." Blikket gled ned over Alissas ansigt igen. "Hvorfor?"

[Alissa Avery]

Alissa hankede armen ind i hendes og det var uden tøven eller forbehold, at hun rakte frem og tran en mørk lok bag kollegianerens øre i en næsten blid berøring.

"Jeg tror bare, det ville fremhæve dit ansigt godt," svarede hun reelt, men ikke uden bagtanker.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis forventede ikke nærkontakten og det var i et øjeblik tydeligt på hendes ansigt, at det kom bag på hende. Især fordi hun mente at have følt en lille sitren i det korte øjeblik, hvor Alissas fingre havde strejfet hendes hud. Blikket var midlertidigt fikseret på den anden og hun fugtede læberne en enkelt gang, før hun smilede.

"Det vil jeg tage til efterretning," lovede hun lavmælt.

[Alissa Avery]

På et kollegie befolket med mange grænsende til hensynsløse elever, var Alissa især lidt ligeglad med ting som personlige grænser og hun smilede bare til Ailis.

"Gør endelig det," svarede hun og hånden, der kort forinden havde rørt kollegianerens hår, lagde sig nu over hendes arm i stedet. Så var de på vej mod besværgelser.

luk?