At stikke en finger i jorden

[June Chang-Masters]

Det var da egentlig underligt, hvilke ting man kunne vænne sig til. Havde du spurgt June for blot et halvt år siden, om hun i den nærmeste fremtid så sig selv stå og overveje 1. at sige sit job op og gå imod den nuværende minister eller 2. bede sin kæreste flytte ind, havde hun nok bare grinet højlydt.

Det var dog ikke desto mindre de tanker, der fyldte hendes hoved, da hun vendte tilbage fra køkkenet med drikkevarer til dem begge og slog sig ned i sofaen ved siden af Ben. Aftensmaden lå tungt i maven på hende og fødderne blev snart trukket med op under et tilfreds suk.

"Mæt?" spurgte hun og så hen på ham med et afslappet smil. "Tilfreds?"

Benedict McLaggen

[Benedict McLaggen]

Ben tog imod øllen og drak en solid tår, før han stillede den fra sig. Hånden landede på Junes knæ og pillede bare generelt lidt ved hende, som han havde for vane at gøre. Han smilede over spørgsmålet og hævede et bryn let.

“Begge dele,” svarede han. “Hvad med dig?”

[June Chang-Masters]

June møffede sig lidt tættere på, så hendes knæ endte halvt ind over hans ene lår, nu hun havde vinklet sig i sofaen til at sidde med front mod ham. Den ene arm røg op langs ryglænet, så hun kunne stryge fingrene igennem hans hår i et dovent kærtegn.

"Jeg har heller ingen klager," konstaterede hun og tog en dyb, tilfreds indånding, der fik hende til at klaske lidt sammen. Hovedet endte også hvilende på ryglænet, i hvert fald for et øjeblik, mens hun betragtede ham. Så rettede hun sig lidt op igen.

"Jeg har faktisk noget, jeg gerne vil vende med dig."

[Benedict McLaggen]

Bens hånd gled ugenert op over Junes lår og han lukkede øjnene kortvarigt, som hendes fingre kærtegnede hans hovedbund. En dæmpet brummen forlod ham over hendes konstatering og han åbnede dem igen.

“Selvfølgelig,” bemærkede han. “Men hvad?”

[June Chang-Masters]

Emnet var allerede klar, men hun havde ingen anelse om, hvordan hun lige skulle åbne ballet. Blikket gled hen omkring den lukkede dør til det, der tidligere havde været Henriettas værelse. Nu var rummet tomt, bortset fra en hårnål, der havde ligget inde tæt ved panelet, men som hun ikke havde flyttet.

Hun tog en dyb indånding, tydeligt samlende luft til det, der ventede. "Jeg synes, det går godt med os," konstaterede hun. Kylling, hviskede en stemme i hendes baghoved.

[Benedict McLaggen]

Bens hånd gled om på Junes bagdel og han lænede sig lidt ind imod hende for at plante et kys på hendes læber.

“Mmh,” brummede han sin enighed. “Det går godt. Du ser dejlig ud. Pisse lækker, faktisk.”

[June Chang-Masters]

June smilede ind mod hans læber og gengældte kysset. Deres forhold var meget fysisk, men det var lige som hun havde brug for det og hun kunne ikke lade være at vrikke sin popo ind mod hans hånd, selvom det var besværliggjort af at hun sad ned.

"Mh, det er du også," mumlede hun og måtte lige hive sig i nakken for at få blikket tilbage til de blå øjne frem for de der læber, der kunne magiske ting. "Men ja, jeg... Jeg vil gerne os to." Hun tog en dyb indånding mere, men den var fyldt med Bens duft og hjalp ikke rigtigt med at klare tankerne. "Og jeg synes, vi bør tale om en eventuel... Fremtid."

Shit, det lød meget voksent. Allerede nu havde hun lyst til at trække i land, men der var selvfølgelig også muligheden for, at hun snart ville have et Ben-formet hul i døren og så var det selvfølgelig ikke en nødvendighed.

[Benedict McLaggen]

Ben havde mere lyst til at kysse videre på June end at snakke om fremtiden. Han brummede lidt og var ved at lade fingerspidserne forsvinde ind under hendes bluse, da hun blev alvorlig og han trak dem lidt til sig.

“Virkelig?” Han lød svagt skeptisk. Mentale billeder om bryllup og børn flashede som advarselssignaler for hans indre.

[June Chang-Masters]

Hemmeligheden bag at være i forhold med Benedict var at tage det meste i stiv arm og med mere end bare et gran salt. Derfor nikkede June også bare og strøg fortsat fingrene igennem hans hår, tilsyneladende upåvirket af hans skepsis.

"Mh," svarede hun og skulle lige mentalt sparke sig selv bagi, før hun fortsatte. "Jeg synes, vi bør tale om at flytte sammen."

[Benedict McLaggen]

Benedict McLaggen var en fandens karl. Han havde scoret halvdelen af Hogwarts og var lige så charmende som han var et røvhul. Sat overfor sin kærestes ønske om at flytte sammen, blev han dog noget bleg i ansigtet.

“Uh...” undslap det ham dumt. “Okay... Hvad vil du gerne snakke om, omkring det, så?”

[June Chang-Masters]

Benedict havde ikke trukket sig helt endnu. Han talte i hvert fald stadig og sad da også i hendes sofa, så hun trak bare fingerspidserne over hans hovedbund.

"Jo, jeg har ikke råd til at bo her alene, efter Hen flyttede. Så spørgsmålet er jo, om jeg skal finde én til at leje det værelse eller om du vil lave det til arbejdsværelse sammen med mig."

Måske det ville være nemmere for ham at tale om det sådan?

[Benedict McLaggen]

Det var en meget praktisk tilgang til udfordringen June præsenterede, men under det lå der stadig hendes indledning. De skulle tale om at bo sammen. Ben boede allerede sammen med en af sine bedste venner og selvom Gallagher O'Leary ærlig talt var væk så meget, at det nærmest var som at bo alene og selvom han tilbragte de fleste nætter med June alligevel, så var der noget monumentalt anderledes ved rent faktisk at bo sammen med en pige. En kæreste.

Han betragtede hende en stund i alvorlig stilhed, imens hun nussede ham i hovedbunden. Så åbnede han dog endelig munden. "Spørger du om jeg vil flytte ind?"

[June Chang-Masters]

June slap et muntert fnys, stædig i sit forsøg på at få det hele til at virke så afslappet og normalt for ham som overhovedet muligt. "Det gør jeg vel," svarede hun og så et øjeblik selv helt overrasket ud over det. Det var immervæk ikke engang en måned siden, at han havde kysset en anden.

Hun rystede det af sig og greb hans hånd med den, der før havde været i hans hår. "Ja."

[Benedict McLaggen]

Ben sænkede blikket lidt til hendes hånd, der lukkede sig om hans. Han sad og stirrede på dem et langt øjeblik endnu uden at sige noget, før han trak på skuldrene med en seriøs panderynke, der viste at det ikke blot var ligegyldighed.

"Måske," fandt han endelig frem til, før han løftede blikket. "Men jeg gider fandme ikke blive sådan et sat par, der kun har sex en gang om ugen og skændes om toiletbrættet skal være oppe eller nede..."

[June Chang-Masters]

June rettede sig lidt op og gav hans hånd et klem, mens tavsheden strakte sig ud med hans behov for at tage det ind. Hun havde ikke travlt. Det havde immervæk også taget hende uger at finde ud af, at det var dét, hun ville.

En fold sneg sin ind mellem hendes bryn. "Hvad i alverden får dig til at tro, at det skulle blive sådan?" spurgte hun, oprigtigt forundret.