Farlig flirt [S]

[Tom Yaxley]

Af en eller anden grund endte de fleste af ministeriets fester på natteravnen på et eller andet tidspunkt, men nogen gange endte de i stedet tilbage i kollektivet, eftersom både Rose Granger-Weasley , Emilia Poppy Adley og Tom selv var ret meget med på festerne og alle tre arbejdede i hver deres afdeling. Sådan en slags nat var det denne gang. Der var skruet ned for lyset på fællesarealerne og unge ministerieansatte slap sig helt løs til den høje musik fra en grammofon.

Tom sad ude i køkkenet på et af køkkenbordene med en hel flaske af noget meget grønt og grinede af noget sjovt Keeran Appleton lige havde sagt. Hans blik spillede. "Hvorfor lyder alting bare meget mere charmerende i den der accent du får, når du bliver fuld?"

[Keeran Appleton]

Som altid nåede festen et punkt, hvor den begyndte at sprede sig. Fra det åbne køkkenvindue kunne han høre nogen nede på gaden stå og snakke, men det var ikke andet end behagelig baggrundssummen, der tydede på fest, lige så vel som grammofonen, hvis melodier også nåede ud til dem.

Keeran så op på Tom med et drenget smil. For et par drinks siden havde den bemærkning nok fået et afvisende svar om, at der aldeles ikke var en accent, men lige der var han ikke så meget den alvorlige ministeriemus, men langt mere irsk gadedreng.

"Måske er det mere et spørgsmål om, at du som regel også er fuld på det tidpsunkt."

[Tom Yaxley]

Tom fnøs muntert af svaret og puffede lidt til Keeran med skosnuden med et drillesygt glimt i de lyse øjne.

"Nu skal du ikke være så kvik, Appleton," svarede han. "Desuden var det en kompliment."

[Keeran Appleton]

De kvikke bemærkninger havde aldrig været til at slå til eller fra. Så havde Keeran nok gjort det, før første gang han fik tæv. Nu hævede han dog bare brynene og spidsede læberne lidt sammen, i stedet for at lade tandrækken titte frem igen.

"Nå, så det er her, vi er kommet til," bemærkede han flabet og tænkte ikke så meget over det, da han blinkede til Tom over sit glas.

[Tom Yaxley]

Tom tiltede hovedet lidt med et glimt i øjnene, men også et par spørgsmål på spidsen af tungen.

"Hvor er vi præcis kommet til...?"

[Keeran Appleton]

Det var lidt forvirrende, for slet ikke at tale om svært at huske, at manden var hans kollega, når han sad sådan og vippede hovedet på sned med det der udtryk. Keeran var ikke helt sikker på, om det ikke var indbildt og tog en tår i stedet for at læne sig frem mod ham. Smilet forsvandt dog ikke af den grund.

"Den tid på aftenen, hvor du langer komplimenter ud."

[Tom Yaxley]

Tom smilede skævt og rettede sig lidt op, selvom glimtet ikke forsvandt fra hans øjne. Han fugtede læberne med tungespidsen.

"Du gør det meget let," konstaterede han, før han puffede til ham med skosnuden igen.

[Keeran Appleton]

Godt nok rettede han sig op, men denne gang kunne Keeran alligevel ikke slippe følelsen af, at det måske var fuldt ud bevidst fra Toms side. Som magneter lænede han sig nu lidt frem og hævede et bryn.

"Jaså?" Han tog en tår mere, men slap ham ikke med blikket. Ikke så meget som et sekund.

[Tom Yaxley]

Tom var ganske vist ikke på nogen måde ude, men han vidste godt selv hvad han kunne lide og han kunne i hvert fald godt lide charmerende irere, der så på ham med intense blikke. Et skævt smil besvarede den tilsyneladende alvor, før han fugtede læberne igen og brummede bekræftende.

"Jaså," gentog han lavmælt i en venligsindet imitation af accenten. "Mm. Charmerende."

[Keeran Appleton]

Keeran grinede, mildnet af alkohol og godt selskab. For slet ikke at komme ind på komplimenterne. Han skubbede sig op fra bordkanten igen og kastede et enkelt blik ind mod stuen for at sikre sig, at der ikke var nogle øjne på dem.

Diskret flyttede han hånden med glasset en smule, tøvede et øjeblik og hævede så tomlen, der tidligere havde ligget langs siden på det, til i stedet at strejfe hans knæ.

[Tom Yaxley]

Tom var fuld, men ikke så fuld, at han ikke fangede små signaler. Han sænkede blikket til tommelfingeren, tiltede hovedet lidt igen og smilede indforstået til Keeran.

"Har jeg egentlig nogensinde vist dig mit værelse her...?"

[Keeran Appleton]

Det var ikke en helt ufarlig leg og Keeran var heller ikke til mænd, så han burde bare minde Tom om, at han havde set hans værelse tidligere og vende tilbage til selskabet. Men tomlen strøg tilbage, og da han åbnede munden og rettede sig op, var det ikke den planlagte afvisning, der søgte fra hans læber.

“Nej, det tror jeg da egentlig ikke.” Det trak insisterende i mundvigen.

[Tom Yaxley]

Tom var temmelig meget til mænd. Og han var bestemt til Keeran. Med alle signalerne vovede han også at handle på det og smilede skævt over det svar han fik.

"Vil du ikke med ind og se det, så...?" Han rykkede sig lidt ud på kanten af bordet og kom derved endnu tættere på ireren, før han gled ned fra bordet og mere eller mindre tvang ham til enten at flytte sig eller decideret have ham i armene.

[Keeran Appleton]

Keeran var ikke sikker på, om han flirtede med grænserne eller Tom, men han tog sig sin gode tid med at flytte sig og nød da også at have ham lidt for tæt på i et stjålent sekund.

Glasset lod han stå på køkkenbordet, da han fulgte ham fra køkkenet.

[Tom Yaxley]

Tom efterlod også flasken med tvivlsom grøn væske i køkkenet efter den tætte kollision med Keeran, der havde plantet hans duft i hans næsebor. Ikke en ubehagelig oplevelse. Han gik forbi resterne af festen i stuen med et skævt smil og ledte vejen ind til sit lille, men nydelige værelse. Da først han havde lukket døren efter dem, lænede han sig lidt op imod den og smilede skævt. Der var mørkt ud over den lille lampe ved sengen, som han havde tændt med tryllestaven, da de trådte ind.

"Hvad synes du så...?"