Se dig for!

[Lily Luna Potter]

Det var et af de øjeblikke på film, hvor hovedpersonen fader ud og alt bliver kaotisk. Bilerne dytter og kameravinklen bliver ved at dreje rundt for at vise, hvor rodet det hele i virkeligheden er. Men dette var desværre ikke en film, men den hårde virkelighed og selvom der var dyttende biler, forekom de Lily langt væk, mens hun hastede igennem Londons gader.

Tankerne arbejdede på højtryk, bearbejdede det hele. Hun var blevet fyret. Fuck. Hendes far og tante var blevet tvunget af. Dobbelt fuck. Der var ikke andet for nu end at følge planen, prøvede hun at berolige sig selv og hankede op i kassen med indholdet af sit skrivebord. Hen til Albus.

En cykel drejede om hjørnet og var nær ved at tage hende med i svinget. "Se dig for!" skreg hun arrigt og vendte sig om igen, lige i tide til at gå direkte ind i en bred brystkasse. Kassen faldt ud af hendes greb og nogle fjerpenne og andre blandede skrivebordsartikler væltede ud på gaden.

Hun havde allerede hevet luft ind for at råbe videre, da hun hævede blikket og så direkte ind i sin ekskærestes fregnede fjæs. Luften sev ud igen med en punkteret lyd.

"Gallagher."

Gallagher O'Leary
1. maj

[Gallagher O'Leary]

Gallagher var blot på vej hjem. Han var, modsat den rødhårede furie som snart ville støde direkte ind i ham, ikke rasende, men tværtimod opslugt af eftertænksom tavshed. Det blev han først hevet ud af, da han stødte ind i sin ekskæreste og ikke kunne lade være med at tænke, at det var utroligt at man kunne blive ved med at rende ind i hekse i mugglerbyens gader.

"Lily," hilste han roligt tilbage og sank uden videre ned på hug for at hjælpe hende med at samle tingene sammen.

[Lily Luna Potter]

Det var selvfølgelig altid de tidspunkter, hvor Lily rodede rundt på gulvet for at samle stumperne af sit liv sammen, at hun rendte ind i ham. Blot fireogtyve timer tidligere havde hun været i godt humør, velanset aurorlærling og endda i selskab med en ganske veludseende amerikaner. Men Murphys lov svigtede aldrig i hendes tilfælde hun gik også ned i knæ for at samle sine ting op.

“Har du hørt det?” hviskede hun lavmælt, alt for optaget af det ministerielle kaos til at tænke over, om tingene burde være akavede mellem dem.

[Gallagher O'Leary]

Gallaghers ansigtsudtryk var intet andet end alvorligt, hvilket måske var en kende ukarakteristisk for ham. Det var dog hvad situationen krævede og en enkelt muskel i hans kæbe sitrede over spørgsmålet.

"Ja," svarede han lavmælt og mødte hendes blik. "De fyrede dig?"

[Lily Luna Potter]

En sort kugle, der syntes at skinne hemmelighedsfuldt, var det sidste, Lily rakte ud efter, men hun nåede at stoppe sig selv lidt før mødet med Gallaghers hånd. Hun ventede derimod og lod ham lægge den tilbage i kassen, før hun rettede sig op med et subtilt nik.

"De kom ind for at fyre min far," svarede hun og det var også nok, hvis man kendte hende. Da først stavene var blevet trukket, havde der ikke været nogen vej tilbage.

[Gallagher O'Leary]

Gallaghers øjenbryn trak sig sammen og han var ikke i tvivl om hvad det var hun sagde. Blikket gled over hendes ansigt, men for en stund var deres turbulente fortid sammen glemt.

"Det de har gjort er forkert," konstaterede han lavmælt. "Jeg er ked af det, Lil."

[Lily Luna Potter]

Lily nikkede, både i enighed og som eneste reaktion, hun nu lige kunne tænke på til hans sympati. For hun var også ked af det. Ked af det, forvirret og over alt rasende. Kæbemusklen spillede advarende under den lyse kind, men for en gangs skyld var det ikke Gallagher, der havde sat den på arbejde.

Hendes blik fandt hans og hun valgte at følge impulserne, der havde sneget sig til at fylde mere i hendes liv. "Hvad laver du lige nu?"

[Gallagher O'Leary]

Gallagher blinkede en enkelt gang, overrasket, over hendes spørgsmål og han skulle lige til at svare noget dumt, før han fik tænkt sig lidt om.

"Jeg er bare på vej hjem," svarede han, halvt spørgende.

[Lily Luna Potter]

Det var allerede for sent at trække i land, også selvom Gallagher gav hende alverdens mulighed for det. Men Lily hankede lidt op i kassen og trodsede, hvad, erfaring? Bedre vidende? Dum stædighed?

"Har du lyst til at drikke en øl?" spurgte hun, selvom det fik maven til at tumle en gang rundt om sig selv. "Det er meningen, jeg skal sidde stille, tage den med ro og vente på at høre noget fra Teddy og James." Ikke hendes stærke side.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher rynkede en lille smule på brynene. Det virkede næsten for... Normalt for ham at tage ud for at drikke en øl, selvom der ikke var meget normalt for ham over at gøre sådan noget i selskab med Lily, når de ikke var sammen. Han kendte hende dog og vidste, at hun ikke ville have spurgt, hvis ikke der var en god grund.

"Så hár du virkelig brug for en øl," konstaterede han og smilede svagt. "Der er en god bar i nærheden."

[Lily Luna Potter]

Lily bemærkede skam godt den lille fold, der sneg sig ind mellem hans bryn, og det var måske især derfor, at hun sendte ham et næsten taknemmeligt smil, da han indvilligede.

"Vis vej," opfordrede hun og slap kassen med den ene hånd for at slå opfordrende ud mod vejen. Her var Gallagher på hjemmebane.

[Gallagher O'Leary]

Det var en passende måde at give ministeriet fingeren på at tage på en mugglerbar. Gallagher viste vejen og bestilte et bekendt mærke øl til dem begge to, da først de var nået frem.

Han satte den ene foran Lily nede ved bordet og gled ned at sidde overfor hende. Han smilede, lettere opgivende.

"Så. Har du overvejet bare at blive muggler endnu?"

[Lily Luna Potter]

Lily genkendte godt mærket, som de vist nok tidligere havde drukket sammen og det var med et nostalgisk træk i mundvigene, at hun lagde fingrene om den. Blikket fandt ham igen, da de sad over for hinanden og snart fnøs hun da også, ikke helt humorforladt.

"Har du?" var hun langt mere interesseret i at høre svaret på. De vidste begge, at det ikke var en mulighed for hende. Og sidst hun mente at vide, hvad der foregik i hans tanker, ville hun have ment det samme om ham.

[Gallagher O'Leary]

Gallaghers blik sænkede sig til øllen, tænksomt. "Ganske kort," indrømmede han ærligt og tog en indånding. "Og hvis det nye ministerium bliver ved med at opføre sig som idioter, så gør jeg måske alvor af det."

Han tog en indånding og slap den tungt igen. "Men magikerverden er mit hjem. Og jeg har ikke lyst til at forlade det."

[Lily Luna Potter]

Lily nikkede tavst til hans svar og prøvede at forestille sig en verden uden ham i den. Fjollet, eftersom de ikke var sammen længere, men alligevel kom det hende svært. Blikket hvilede stadig på ham, ubevidst søgende hans.

"Så lad være," flød det fra hende, abrupt nok til at hun selv blev en smule overrasket, men ikke nok til at holde hende fra at fortsætte. "Bliv. Kæmp. Jeg mener, hvis det er vigtigt for dig..."

Hun blev lige nødt til at minde sig selv om, at det var det magiske samfund, de talte om og ikke noget helt andet.