Vennen, der ville vide, om de var vilde med hinanden

[Penelope Parker]

Parker gloede dumt efter Aedan, da han traskede tilbage til storsalen, men var selv for stædig til at erkende, at hun også havde brug for mad. Hun overvejede at tale med ham efter magiens historie, men da hendes mave rumlede hele vejen igennem, var hun ikke i humør til en belærende kommentar om det og udskød det i stedet.

Så overvejede hun at snakke med ham før aftensmaden, så efter. På et tidspunkt var det meste af dagen gået. Hun var i nattøj tænderne nybørstet og håret strittende ud af de to franske fletninger, som det bare ikke var langt nok til, da hun satte sig ned på trappen op til sovesalene og besluttede sig for at vente.

Aedan C. Finnigan
Efter intet glemt, intet tilgivet

[Aedan C. Finnigan]

Hele dagen var gået og Aedan var ved at blive sindssyg over at Parker og han ikke havde snakket sammen. Han var dog på vej i seng med uforettet sag, da han så hende på trappetrinnet i opholdsstuen. Lange ben betød at han satte hagen helt mod brystkassen, som han stoppede op ved hende og så ned.

"Hej...?"

[Penelope Parker]

Parker havde tænkt rigtig meget over, hvad hun ville gøre, når hun tog snakken med Aedan. Især havde hun lænet meget mod muligheden for bare at vandre hen til ham og kysse ham midt på munden, men nu øjeblikket bød sig, kunne hun knapt få numsen op fra trappen.

Hun kom dog op at stå og stak sin lille hånd ind i hans, før hun snurrede om på hælen og trak ham ind på drengenes sovesal. Først da døren var gledet i bag dem, så hun op på ham igen. Hun tog en dyb indånding.

"Hvis jeg skulle kysse med nogen, skulle det være dig."

[Aedan C. Finnigan]

Aedan blev hevet af den lille størrelse og tumlede efter hende op af trappen. Han så lidt overrumplet ud, da hun slap ham på sovesalen og lukkede døren. Blikket gled lidt rundt, men heldigvis var de alene. Meget heldigvis, da hun valgte at sige det næste.

Han så på hende med store øjne og løftede den ene hånd for at klø sig lidt i nakken.

"Oh," fik han endelig dumt frem, et smil hivende forræderisk i hans mundvige. "Sejt..."

[Penelope Parker]

Det var ret antiklimaktisk, men Parker stod alligevel og smilede lidt opstil ham. Det var lidt svært at være sur på en, der var vild med én, åbenbart. I hvert fald hvis den person var Aedan.

“Ja,” svarede hun. “Ja, det er det vel.”

[Aedan C. Finnigan]

Aedan kunne ikke rigtig finde ud af hvad han ellers skulle sige, men han smilede som et flækket græskar og kløede sig videre lidt i en nakke, der føltes ret varm.

"Jah," svarede han dumt. "Altså det betyder at du kan lide mig, ikke?"

[Penelope Parker]

Parker flyttede vægten fra det ene ben til det andet og følte sig efterhånden godt varm i ansigtet, men ligesom Aedan kunne hun ikke lade være med at smile. Hun nikkede og måtte slippe tændernes nervøse tag i underlæben for at svare.

"Mh," svarede hun. Han havde jo taget springet for hende, hvorfor føltes det så som om der stadig var så meget på spil? Hun rakte forsigtigt frem og tog hans hånd. Det var nok godt, at Cailean Morgaine og Corban Yaxley Jr. ikke så det, havde hun på fornemmelsen.

[Aedan C. Finnigan]

Aedans smil voksede et umuligt stykke. Han så ned på Parker, da hun tog hans hånd og havde det helt varmt og rart over nærheden.

"Sejt," gentog han, før han gav hendes hånd et klem. "Mega sejt."

[Penelope Parker]

Modsat så mange andre femtenårige havde Parker ikke brugt alverdens tid på at tænke på kysserier eller forelskelser. Men hun havde tænkt meget på Aedan og det kildede i maven, da han trykkede om hendes hånd.

"Du er lidt sej," mumlede hun og følte sig pludselig genert, selvom hun kendte ham bedre end de fleste.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan kom til at grine over Parkers konstatering og han så ned på hende med et glimt i øjnene og en følelse som om han var en fandens karl.

"Ja? Du er også ret sej," svarede han reet. "Jeg kan sgu godt lide dig..."

[Penelope Parker]

Parker tog et skridt tættere på ham, så deres hænder nu kunne hænge ned mellem dem, i stedet for at være udspændt som en bro. Hun grinede dæmpet og lagde nakken lidt tilbage.

"Jeg kan også godt lide dig."

[Aedan C. Finnigan]

Aedan grinede lidt som svar på Parkers grin. Det var måske ikke så intelligent, men han følte sig sådan set også ret dum lige nu. Ikke på en dårlig måde, dog.

"Hvae.... Hvad gør vi så nu?"

[Penelope Parker]

Sådan stod de der og så sikkert bindegale ud udefra, som de stod og grinede til hinanden. Så langt, så godt. Men Parker havde selvfølgelig ikke tænkt over, hvad næste skridt var.

"Det ved jeg ikke," svarede hun reelt. "Hvad har du lyst til?" Hun havde ikke selv nogle bud. Eller i hvert fald ingen, hun turde sige højt. Til gengæld lænede hun sig lidt frem forrest på fødderne med en svævende fornemmelse. Tættere og tættere på.

Parker var ikke rigtig sikker på, hvad hun havde tænt sig at gøre. Kyssede hun ham nu eller hvad? Afstanden var i hvert fald mindre og man kunne da også drukne i de øjne der, selvom blikket næsten nervøst flakkede ned mod hans læber uden at dvæle der. Hun fandt hans øjne igen med et lille fnis.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan trak lidt på skuldrene, før han så Parker glide tættere og tættere på. Heldigvis var han stadig så højt oppe, at hun ikke bare kunne nå ham, for han var ved at skide i bukserne over potentielt at skulle kysse hende på et tidspunkt.

Så han lukkede lettet en latter ud, da hun fnes. Og lukkede den frie arm om hende for at trække hende ind i et kram.

[Penelope Parker]

De grinede og det var en befriende følelse, som Parker tog imod med åbne arme. Det samme med hans kram og hun snoede gladeligt armene omkring hans liv. Det vidste man da, hvad var.

"Undskyld, jeg var sur på dig," mumlede hun ind mod hans nedre brystkasse.