Uro og stærk alkohol [S,P]

[William Knight]

Kala Patil-Fawley

Fornødenhedsrummet havde været et no-go. Det var måske bare rygter, men han havde hørt at nogen elever mødtes op der for at diskuttere den nye politiske horisont. Desuden, var stedet måske også halvfredet for ham. I stedet, havde den mørkhårede Gryffindor opfordret de nærmeste venner og veninder til at møde ham i klokketårnet til en smule alkohol og eskapisme. Det var hvad han havde brug for. Hvad alle havde brug for.

Det havde været svært, men det havde lykkedes Liam at skaffe nogle puder gæsterne kunne sidde på, samt en solid flaske ildwhiskey fra en sjetteårselev der ikke ville komme nærmere ind på hvordan og hvor den var skaffet. Fra en professors kontor, perhaps? Der var allerede blevet udskænket et glas til en mørkhåret pige, som var hans eneste gæst... Godt en time efter invitationen havde stadfæstet.

"Og jeg som tænkte at det var den bedste ide jeg havde haft længe..."

[Kala Patil-Fawley]

Invitationen fra Liam havde virket som en genial idé med tanke på choktilstanden, der havde lagt sig over skolen. Et par timer senere var hun ikke så sikker længere. Ikke at hun nogensinde havde haft noget imod at drikke med Liam alene.

“Den var ikke dårlig,” prøvede hun, men det virkede mere overbevisende, når man ikke kun var to om at dele den overbevisning. Hun trak fingrene gennem håret og tog en tår. “Og altså nu er det jo ikke fordi din track record stiller så store krav...” Hun smilede drilsk i et forsøg på wt lette stemningen.

[William Knight]

Stærk alkohol var blevet til en af de der gamle venner, som Liam glædeligt nød selskabet af, når de endelig fandt sammen igen. Det var dog også en af de typer venskaber, hvor man måske følte at den anden part var modnet hurtigere end en selv, at dømme på at han allerede kunne mærke effekten summe en smule rundt.

"Bliv dog bare kæk overfor manden der giver dig et afbræk fra skolens sørgelighed," Bemærkede han en smule dramatisk. Det karakteristiske skæve smil fandt snart vej over hans læber, "Så går de andre bare glip af ganske udmærket whiskey."

[Kala Patil-Fawley]

Det var også ved at være længe siden, at Kala havde været festpigen, der drak hver gang muligheden bød sig, og hun mærkede også effekten af drikkevarerne. Men det gjorde det også bare lettere at smile og hun lænede sig tilbage mod træværket med et tilfreds suk.

“Og endnu bedre selskab,” kommenterede hun uden at lægge noget i hans dramatiske udbrud. Som sædvanlig,

[William Knight]

Liam fulgte venindens eksempel og lænede ryggen tilbage mod træet ved hendes side. Det knirkede en anelse, men ikke på en faretruende måde heldigvis. Der var en form for fred heroppe.

"Skål for det," Han klirrede glasset mod hendes, før han tog en god tår. Det brændte i ganen, men han kunne mærke hvor meget han havde haft brug for det. "Jeg er nu glad for at du er her..." Kala havde været noget af det mest stabile i hans liv, hvilket nok sagde en del.

[Kala Patil-Fawley]

De drak sammen og selvom det brændte på vejen ned, var der noget rart og velkendt i det. Snart blev tænderne da også snart blottet i et smil, der var forbeholdt løven ved hendes side. Kala lænede sig ind mod ham.

“Samme her, baby.” Måske var hele verden noget rod, men de havde altid hinanden. “Jeg forstår slet ikke, hvad der foregår for tiden. Fortæl mig lige igen, hvordan det skete, du blev den mest stabile person i mit liv?” Hun grinede dæmpet.

[William Knight]

Skuldrene stødte blødt på hinanden. Liam nød bare at være i øjeblikket - væk fra den faretruende fremtid der ventede på ham, og det tungtvejende ansvar. Gennem de seneste døgn, havde han overvejet om han kunne acceptere det traditionelle liv. Om han var villig til overhovedet at frakaste det rigtige, for hvad der blev forventet af ham.

"Det ved jeg nu ikke..." bemærkede han, med en rolig varme i stemmen, "Vi kan bare det der. Holde vores venskab ukompliceret. Når andre rynker på næsen over vores dumheder, kan vi relatere til hinandens. Såre simpelt."

[Kala Patil-Fawley]

Kala grinede og nikkede lidt over hans anskuelse af situationen. Det passede meget godt og hun lagde intet i det, da hun drejede hovedet og plantede et kys på hans skulder.

“Såre simpelt, hm?” Det kunne hendes andre relationer godt bruge lidt af. “Du er ikke på vej ud for at vifte med staven og diskutere, hvordan samfundet skal styres?”

[William Knight]

Det forekom normalt. Ikke sært eller forkert. Liam hængte sig ikke i detaljerne med Kala - han fokuserede nærmere på samtalen, end hvordan skuldrene rørte hinandens og hvordan Kala strejfede et kys mod hans.

Han fnøs som om spørgsmålet morede ham. "Tror du virkelig jeg ved hvordan det skal styres?" spurgte han, "Begynder jeg at åbne munden for at komme med indvendinger, ender det sikkert galt." Liam var ikke den mest velovervejede taler.

[Kala Patil-Fawley]

Det var så dejlig ligetil og Kala behøvede for en gangs skyld ikke at føle sig fuldkommen tåbelig, når samfundets blev diskuteret. Hun var ofte tavs, når Ronan Thomas snakkede om det og nikkede i enighed,

“Tak! Jeg mener, jeg er først lige fyldt sytten. Jeg har da ingen anelse om, hvad der er bedst for det magiske samfund. Jeg kunne ikke engang få forvandling på F.U.T-niveau,” sagde hun med et selvironisk smil om læberne.

[William Knight]

Liam nikkede i enighed, før han slugte endnu en mundfuld. Det var nok ikke det klogeste at drikke stærk spiritus med en hast, men noget i ham havde behov for det. Engang kunne alverdens problemer druknes i alkohol, og han var nu skotte - så der var nok intet bedre end at drukne sig i whiskey.

"Nogen må desuden holde skansen og bare drikke verden lidt mere optimistisk," bemærkede løven. Det var sandt at han ønskede at gøre mere, men forventningerne var som en uigennemskuelig tåge.

"Hvis det er verdens ende, så er det ikke en slem måde at slutte på."

[Kala Patil-Fawley]

Måske var det Liams tempo, måske det faktum at hun havde været sådan en god pige de sidste mange måneder, men Kala tømte i hvert fald også hurtigt sit krus og lænede sig ind til en opfyldning. Hun fnøs muntert og drejede ansigtet for at dem på ham.

“Ved du hvad? Jeg tror faktisk ikke, der er nogen, jeg hellere ville dele den med end dig,” konstaterede hun, muligvis hjulpet på vej af den begyndende rus, men ikke desto mindre ærligt.

[William Knight]

Liam rakte ud efter flasken for at hjælpe til med genopfyldningsprocessen. Der kom, ganske vist, også en ekstra sjat ned i hans eget glas nu hvor han var i gang. Et fornøjet smil havde foldet sig omkring hans læber ved Kalas varme bemærkning. Den ramte ham nærmest hårdere end ildwhiskeyen.

"Stop det der. Du gør mig bare nostalgisk," Grinede han blødt. De havde været så tætte - det var de nok stadig - men han havde aldrig følt sig komplet forkert sammen med den mørkhårede slange. Hun var nok den eneste der kunne håndtere hans værste sider og nærmest overbevise ham om at det var nogle af de bedste.

[Kala Patil-Fawley]

Kala grinede efter et lavmælt “tak”, da han hævde hældt op til hende. Hun betragtede ham over glassets kant og kunne ikke dy sig for at tjatte venskabeligt til hans knæ med sit eget.

“Hold da op. Hvis ikke verdens ende er et tidspunkt til nostalgi, hvornår egentlig så?” spurgte hun og slikkede whisky af underlæben med tungespidsen. Shit, hun kunne allerede mærke det snurre i fingrene.

[William Knight]

Øjnene havde dvælet ved hendes, da hun trykkede læberne lidt sammen for at smage whiskeyen. Liam måtte nok bare give veninden ret. Verdens vende var her - eller skolen ende var i hvert fald tæt på, for hans tilfælde. Bare tanken gav ham en ivrighed efter at drikke mere. Slukke bekymringerne for en stund.

"Så vi har endelig nået punktet hvor vi drikker os stangstive med hinanden i et klokketårn, og taler om de gode gamle dage?" spurgte løven, med en gnistrende morskab i det mørke blik, som bestemt trængte gennem den skeptiske tone i stemmen. Han trak en hånd gennem håret.