Splittet

[Lucas Selwyn]

1. Maj.

Eftermiddag.

Rektor McGonagall var netop blevet bedt om at pakke sine ting og forlade Hogwarts. Eller sådan forestillede Lucas sig at det var forgået. I hvert fald havde eleverne fået meddelt at deres rektor var blevet afskediget. Han havde ikke selv set det, men havde fået det med mellem et par elever da han var gået uden for for at finde Vera M. Selwyn.

Han klarede halsen en smule for ikke at forskrække hende før han satte sig ned ved siden af hende. På en og samme tid ville han ikke bringe nyheden op, men han følte at de blev nødt til at snakke om hvad der muligvis ville komme til at ske. "Hej.." kom det roligt fra ham som han forsøgte at sende hende et smil.

[Vera M. Selwyn]

En stille eftermiddag som denne, sad Vera i skolegården og flettede en mælkebøttekrans. Vejret var ikke super godt, men fint nok til, at hun havde fået denne ide. Hun havde betragtet blomsterne i flere dage nu og tænkt på, hvornår hun ville få tid til det. Da Lucas forstyrrede hende, var hun næsten færdig.

"Lucas." Sagde hun og smilede til ham. "Jeg fletter en blomsterkrans." Bemærkede hun selvom det var ret åbenlyst. Vera havde godt hørt nyheden, men hendes reaktion havde været, at lade som om det ikke var noget problem, selvom en nagende uro alligevel havde fanget hende.

[Lucas Selwyn]

Hun var sød. Sød og skrøbelig og Lucas hadet at han blev nødt til at bringe et så surt emne på banen. "Den er flot." bemærkede han og plantede et nænsomt kys mod hendes kind.

"Alt det der sker. Det kommer ikke til at ændre noget" startede han med et slå fast. "Jeg hader at det sker så tæt på sommerferien" Han sukkede og lænede hovedet mod hendes skulder. Som om de ikke havde nok at se til.

[Vera M. Selwyn]

Det ændrede ikke på noget for Vera i hvert fald og hun nikkede da også bare som svar på hans ord, komplet ignorant omkring hvor voldsomt det ville være for det magiske samfund.
"Jeg regner alligevel med at mine forældre vil bede mig om at flytte, så det er ikke ligefrem fordi, at jeg havde forestillet mig at holde kontakten med dem." Sagde hun og sukkede let.
"Ja, det må være svært at fokusere på din eksamen." Sagde hun bekymret og vendte blikket mod ham. "Men jeg glæder mig, til at bruge sommeren med dig." Bemærkede hun og smilede til ham.

[Lucas Selwyn]

Lucas havde ikke tænkt over Veras bolig situation. Det fik ham til at løfte hovedet og med blikket rettet mod hende tog hans hendes hånd, og afbrød hendes blomsterflet. "Du skal bo hos mig" kom det insisterende fra ham. Andet kunne slet ikke komme på tale.

"Fuck eksamen." brummede han. Den tid den sorg. Lige nu ville han bare have at intet af alt det her lort der var skyllet ind på Hogwarts skulle påvirke dem.

Han kunne dog ikke lade være med at smile, og mærkede hvordan roen samlede sig. "Mmh. Skal vi tage ud og sejle?"

[Vera M. Selwyn]

Vera havde egentlig også regnet med at hun ville bo hos ham, men hun ville ikke gå ud fra det så hun var glad for at han sagde det så beslutsomt.
"Det kan vi vel godt." Sagde hun og smilede en anelse til ham.
"Vi kan gøre lige hvad du har lyst til." Bemærkede hun og gav hans hånd et klem. Det var jo ham der sørgede for hende og hun kunne ikke lade være med at føle, at hun skyldte ham noget.
"Skal du slet ikke arbejde?" Spurgte hun tøvende. Han var jo familiens overhoved nu. Det måtte vel betyde at han havde et ansvar og det ville hun ikke stå i vejen for.

[Lucas Selwyn]

"Det er dejligt at du ikke protesterede" bemærkede Lucas og smilte drillende til hende. Det var dog langt mere alvorligt og endnu engang priste han sig lykkelig for at hans far ikke var i live og kunne fremtvinge dem fra hinanden.

"Vi kan også gøre lige hvad du har lyst til" kom det fra ham. Hans bryn trak sig en smule sammen. Hun skulle ikke noget noget blot for at behage ham. Men det valg havde hun netop haft før, at gøre lige det hun havde lyst til.

"Min mor ser nok gerne at jeg begynder min lærlinge plads i sommerferien så jeg ikke er helt grøn efter ferien. Men det betyder ikke at vi ikke mindst kan få en uge" han løftede hovedet og lænede sig ind mod hende så han kunne plante et kys mod hendes læber.

[Vera M. Selwyn]

Egentlig tænkte Vera ikke meget over det, men hun holdt jo af ham og ville gerne gøre ham glad. Hun lod ham tale færdig, inden hun sagde noget og smilede svagt, da han kyssede hendes læber.
"Den uge vil jeg så se frem til." Bemærkede hun og blottede sine tænder i et bredt smil.
"Det var også bare fordi. Altså. Du giver mig jo så meget Lucas. Så jeg føler at du også har ret til sådan, at vælge hvad vi skal lave." Sagde hun. Efterhånden levede hun jo stort set af hans penge og det ville især være tilfældet, når hun boede hjemme hos ham.

[Lucas Selwyn]

Lucas tog hendes hænder i sine. "Vera vi er et hold. På et eller andet tidspunkt bliver du min kone og mor til vores børn. Vi er på lige fod. Altid" kom det alvorligt fra Lucas der nu hvilede panden mod hendes.

"Om du så bare ville være hjemme på godset, ville jeg hygge mig. Eller helt spontant rejse ud i verden." Smilet voksede sig stort og han rankede sig en smule. "Det sidste jeg vil have er at du skal føle dig nødsaget til at gøre noget for mig, fordi du føler dig forpligtet, af den ene eller anden grund" Det var ikke noget han ønskede skulle blive et problem, og han var taknemmelig for at de var nået et punkt hvor de kunne snakke om det, uden straks at starte et skænderi op.

[Vera M. Selwyn]

Vera rødmede over at blive kaldt hans kone. Der var et så gammeldags begreb at hun blev helt flov, men samtidig også ret glad. Hun havde aldrig troet at hendes liv ville gå denne vej.
"Okay." Sagde hun og smilede en anelse til ham, mens hun forsøgte at finde frem til nogle flere ord.
"Du er så god ved mig." Sagde hun og smilede en anelse, mens hendes blik gled ned over hans ansigt.
"En del af mig har næsten lyst til at forlade Hogwarts sammen med dig, så vi kan være sammen." Bemærkede hun og rystede på hovedet af sig selv. Det var så mærkeligt at det eneste hun ønskede var at være sammen med ham.

[Lucas Selwyn]

"Jeg kan godt være ond ved dig, hvis det er bedre?" kom det drillende fra Lucas der ikke engang kunne holde masken selv han forsøgte. Det var normalt ikke noget han tog let, slet ikke når det bragte ham tilbage til deres dårlige og hektiske periode. Men han vidste godt hvordan han var når han først blev rigtig vred, og det var en side af sig selv han forsøgte at holde bag lås og slå.

Han blinkede lidt. Han havde ikke lyst til at bestemme over hvad Vera skulle gøre, og ikke at gøre. Han skulle slet ikke begynde at lyde som en forældre der interesserede sig for sit barn. Han vidste at skolen var vigtig at få afsluttet, men det var ikke umuligt for hende at få et arbejde hvis hun havde lyst. Men det ville ikke blive en dans på roser. Men ærlig talt, hvis nogen kunne klare den store stygge verden, så var det hans Vera.

"Er det hvad du har lyst til?" spurgte han endelig.

[Vera M. Selwyn]

Vera smilede skævt ovet hans drillerier og lagde derefter hovedet lidt på skrå, mens hendes øjne skinnede en anelse.
"Jeg elsker når du er ond ved mig." Bemærkede hun og blottede tænderne i et bredt smil og hun løftede sine øjenbryn.
"Måske er det det jeg har lyst til. Det er jo ikke fordi jeg vil være auror eller eliksirmester." Sagde hun. Hun følte at hun spildte sin tid på Hogwarts. Hun ville gerne ud i verden og opleve ting.
"Og jeg ville kunne være sammen med dig." Sagde hun og så på ham med et smil. Kærlighed kunne gøre en blind men Vera var ligeglad.

[Lucas Selwyn]

Lucas blik spillede udfordrende. Havde de ikke siddet uden for, i komplet dagslys havde han nok taget hende op på ordene der flød over hendes læber. Det måtte dog blive en anden gang.

Han lyttede eftertænksomt. "Hvad vil du gerne, hvis du selv kunne bestemme?" spurgte han så. Han var ikke meget for at hun skulle gå ud et år tidligere, og han ville nok forsøge at overtale hende til at forsøge, og så kunne de altid tale om det til jul igen. Men i sidste ende ville han ikke tvinge hende til noget.

[Vera M. Selwyn]

Det var der sjældent nogen der havde spurgt hende om. Vera huskede dengang hun var lille, hvordan hendes lærerinder havde fortalt hende at hun ikke duede til noget. Nu havde hun vist dem, at det ikke var sådan, men hun vidste stadig ikke hvad hun ville.
"Jeg ved det ikke." Sagde hun med et opgivende suk og slog blikket ned. Det fortalte hende dog også, at hun burde forsætte i skolen.
"Så måske er det ikke smart, at droppe ud, når jeg ikke ved hvad jeg vil." Bemærkede hun og bed ned i sin underlæbe, mens hun betragtede sine hænder, inden hendes øjne gled op mod hans. "Hvad bliver dit arbejde egentlig?" Spurgte hun undrende.

[Lucas Selwyn]

Lucas smilte overbærende. Han lagde en arm omkring hende og trak hende ind i en blidt omfavnelse. Han kyssede hende på håret.

"Jeg er der uanset. Men jeg syntes du skal fortsætte og så kan vi snakke om det igen til Jul?" Spurgte Lucas og drejede hovedet en smule for at se ned på hende. Han forstod udmærket at hun gerne bare ville være sammen med ham. Han havde også svært ved tanken om at skulle undvære hende.

"Jeg har fået en kontorplads under
Kontoret for Uautoriseret Brug af Magi, hvilket senere vil give mig mulighed for at blive efterforsker." Lød det fra Lucas der rankede sig lidt.