Det samme som før

[Linh Nguyen]

Maggie Hayes

Det var lige sket. Det han havde gjort. Han havde hjulpet Teddy Lupin med at flygte og forstod stadig ikke helt, hvad det egentlig gik ud på. Hvorfor havde Teddy været spærret inde? Han havde jo ikke gjort noget. Nu det var ovre, ramte konsekvenserne og selve situationen ham på en anden måde. Det eneste han kunne finde ud af var at sætte sig ved et ledigt bord på De Tre Koste og drikke sin øl. Verden var ved at ramle sammen om ham og han var ikke engang sikker på om han havde et arbejde imorgen, nogen måtte have set ham. Vagten måtte have bemærket hvad der var sket. Måske, burde han pakke en taske og stikke af, livet føltes ekstremt usikkert lige pludseligt og det gjorde det ikke bedre, at hans fader også var påvirket gennem sit arbejde på Profettidende. Historierne om overlevelse som var blevet videreført fra den ene generation til den anden, dukkede nu op i hans tanker. Det var som et instinkt. Hans forfædre havde bygget byer af tunneler under jorden. Han ville nok kunne tage hen til sine bedsteforældre og få nogle gode råd, selvom det var en hel anden situation de stod i nu, end vietnameserne havde i løbet af de krige de havde kæmpet for et selvstændigt land.

[Maggie Hayes]

Det var Hogsmeadeweekend, selvom det virkede vildt underligt og virkelighedsfrakoblet midt i det hele. Tankerne væltede rundt sammen med hendes behov for at gøre noget andet og mere end bare at sidde og trille tommelfingre. Rastløst gik hun ind på de tre koste i sin søgen, men fandt ham ikke.

Først da hun stod ansigt til ansigt med Linh, opdagede hun ham. Fuck. Han arbejdede for ministeriet. Hun smilede stift. “Hej.”

[Linh Nguyen]

Linh var helt rundt på gulvet og anede ikke sine levende råd. Han manglede at tale med en eller anden der ville forstå. Pludselig fik han øje på Maggie og han rejste sig op.
"Hej." Sagde han og så undersøgende på hende. Hun virkede så tilbageholdende lige pludselig.
"Vil du sidde lidt?" Spurgte han og gestikulerede mod stolen.

[Maggie Hayes]

Så stod de der og så på hinanden. Normalt ville Maggie ikke have det fjerneste imod at tage plads og snakke ldit om løst og fast, men nu var hun pludseligt påpasselig. Jøsses, var det virkelig den tid, de gik i møde?

“Jo tak,” svarede hun derfor og satte sig. Hun tog halstørklædet af og lagde det i sit skød. Måske burde hun spørge om noget, men at spørge ind til hvordan det gik føltes som at nævnte elefanten i rummet, så hun smilede bare akavet til ham.

[Linh Nguyen]

Efterhånden var Linh begyndt at blive en smule paranoid, men han havde også lige hjulpet en mand med at slippe ud fra et fængsel, som han stadig ikke helt forstod.
"Kan du møde mig bag Nuttetruts om ti minutter?" Spurgte han og forsøgte at se henkastet ud, selvom der var et svagt glans af alvor i hans blik. Derefter rejste han sig op og forlod krostuen og gik uden flere ord. Han vidste ikke om hun ville møde ham der eller ej, men han kunne ikke risikere at tale med hende foran alle på De Tre Koste.
Derfor stod han nu bag ved Nuttetruts og lænede sig op ad muren, mens han røg en cigerat, en vane han ellers sjældent tillod sig selv andre steder end derhjemme.

[Maggie Hayes]

Nuttetruts? Maggie overvejede mest af alt at komme på en dårlig undskyldning og komme tilbage til slottet, men inden hun nåede dt, var Linh væk. Og hun havde vist nok sagt okay. Med et suk rejste hun sig og fik ordnet et indkøb, før hun skridtede over til tesalonen.

Brynene rynkedes ved synet af den tidligere præfekt og hun stak hænderne i jakkelommerne, da hun bevægede sig tættere på. “Det var da en ækel vane, som jeg normalt ikke støder på i det magiske samfund.”

[Linh Nguyen]

Bemærkningen føltes en smule ligegyldig for ham lige nu, han havde andre ting at tænke på, end om cigeratter var en god vane eller ej.
"Jeg har også altid været på kanten af det magiske samfund." Bemærkede han og hentydede til sin mugglerfødte far.
"Apropos samfund, har du hørt hvad der er sket i Ministeriet?" Spurgte han og betragtede hende undersøgende, mens han udåndede en smule røg i en anden retning end hende, siden det generede hende så meget.

[Maggie Hayes]

Maggie hævede bare brynene og undlod at bemærke, at intet i hendes ophav havde fået hende til at ryge. Mest fordi hun for første gang i sit liv misundte den dulmende effekt, det efter sigende skulle have, da han fortsatte.

“Ja, det er ikke til at undgå,” svarede hun og studerede han, men hans ansigt røbede intet. “De har indsat en ny rektor på Hogwarts.”

[Linh Nguyen]

Linh var muligvis ved at gå over i to og det eneste der rigtig fik ham ned på jorden, var den afslappende effekt cigeratten havde på ham. Selvom han ikke var stolt af det, så var det ikke ligefrem øjebikket til at være forfængelig.
"Også det." Mumlede han og så overvejende på hende.
"Jeg tror ikke jeg har et job på mandag." Bemærkede han med et lettre ængsteligt blik. Hvad var det egentlig, som han havde gjort? Enten var han en komplet idiot, eller også så, nej han var en komplet idiot.

[Maggie Hayes]

Det var en konstant test, eller sådan følte Maggie det i hvert fald. Men følelsen søgte i baggrunden, da han fortsatte. Hun rynkede brynene.

“Fortæl,” bad hun lavmælt og kastede et enkelt blik over skulderen, før hun igen søgte de mørke øjne.

[Linh Nguyen]

"Jeg har vist gjort noget, der kan få mig i problemer." Sagde han og trak sine øjenbryn sammen.
"En eller anden havde låst en mand inde på Ministeriet og de ville have mig til, at få ham til at se kriminel ud." Sagde han og bed sine tænder sammen.
"Og istedet endte jeg med at hjælpe ham ud derfra." Tilføjede han og så hende i øjnene.

[Maggie Hayes]

Brynene røg i vejret, men inde bag følelsen af angst og frygt og tillid til reglerne, skete der noget andet. Jubel. “Hvorherre til hest,” mumlede hun og trådte tættere på, så hun kunne fortsætte i dæmpet hvisken.

“Hvor er.. nej, det kan være ligemeget. Hvad gør du så nu?”

[Linh Nguyen]

Linh vidste det egentlig ikke. Hele hans verden stod på hovedet og han anede ikke engang om de vidste det havde været ham.
"Ved det ikke." Sagde han og strøg fingrene gennem sit korte sorte hår.
"Jeg kan alligevel ikke holde ud at være der, så jeg kan ligeså godt opgive at tage tilbage til arbejdet. Selvom det selvfølgelig ville være en mulighed for at holde øje med hvad de laver." Sagde han med et alvorligt og grublende blik.

[Maggie Hayes]

Maggie betragtede ham tankefuldt. En del af hende ønskede næsten, at hun bare kunne gå tilbage til slottet og lave sine lektier. Holdet hovedet nede og... nej, det var noget vås.

“Ved du, om der er... organiseret noget? Jeg hørte, at hverken Granger eller Potter lod sig afsætte uden protest.”

[Linh Nguyen]

"Ham jeg hjalp talte om at starte noget. Jeg tror jeg skal møde ham på Svinet igen en dag." Sagde han eftertænksomt, mens hans blik gled ned over hende.
"Kommer du til at være okay?" Spurgte han og blev pludselig ret bekymret for hende.